Svar: Søvn om dagen - opfølgning
Hej med dig
Hvis jeres datter sover en længere lur, så vil hun naturligt have brug for at få sin flaske, når hun vågner. Hun vil naturligt være sulten/tørstig efter at have sovet og så skal hun have flasken, når hun vågner.
Hvis hun sover kortvarigt, så vil hun ikke nødvendigvis behøve flaske, når hun vågner, men kan i stedet have lyst til at pludre med dig, være sammen med dig og herefter trænger hun måske til en skiftning og så vil det være fint at give hende flaske, før hun så skal sove igen.
Som udgangspunkt er det en god idé at tilbyde hende flaske, før hun skal sove. Når hun er fyldt op med mælk i maven, er der større sandsynlighed for at luren kommer til at vare lidt længere - ellers vil hun naturligt vågne op og netop søge mælken, fordi det jo er længere tid siden, at hun sidst har spist.
Da hun ikke er ældre end hun er, vil det være svært at lave en helt fast rytme, så nogle gange må hun få flaske, når hun vågner, andre gange før hun skal sove og atter andre gange midt i hendes vågenperiode. Men i takt med at hun bliver ældre, vil det blive lettere for dig at skabe en rytme, hvor hun tilbydes flaske, som en fast del af sit putteritual. Hun kan også blive tilbudt lidt vand, når hun vågner og hvis hun ...
... virker tørstig og så få flasken, før hun skal sove. Det er dog vigtigt, at du ikke tilbyder så meget vand, at det går ud over hendes indtag af mælk.
Du skal regne med, at hun har brug for flaske ca. hver 3. til max hver 4. time - det vil sige fra en flaske gives til den næste tilbydes. Uanset hvor lang tid hun er om at drikke en flaske.
Nogle gange kan det også være nødvendigt at tilbyde to flasker mellem hver lur, - ligesom du ofte ville gøre, hvis du ammede - så ville hun få brystet, når hun vågnede og ville blive tilbudt brystet igen, når hun skulle sove.. Og selvom du skal være fleksibel og forsøge at følge hendes behov, så vil du, når du giver flaske, dog være nødt til at forsøge at holde tidsintervallet på ca. 3 timer - ellers vænnes hun også til at "slatspise" lidt hele tiden og det er der ingen idé i :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så... mit råd vil være, at I forsøger at skabe en rytme, hvor hun får flaske så tæt på hendes puttetidspunkt som muligt. Og de gange, hvor hun så sover så længe, at hun er nødt til at få flaske, når hun vågner, så skal hun naturligvis have dette, og så er det fint at putte hende med sut næste gang.
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god sommer til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.