Svar: Opdragelse - storesøster og lillebror

---

Kære frustrerede mor

Stort tillykke med lillebror! Og tak for dit brev og dine ærlige tanker :)

Det er naturligvis svært lige nu - det er svært for dig, at skulle være mor til to og finde ud af at "fordele sol og vind lige", ligesom det er svært for jeres datter at finde ud af at være storesøster og skulle dele mor og far med en anden.

Det er rigtig vigtigt, at I anerkender, at det er svært at blive storesøster. Jeres datter er på mange måder en stor pige - især når man sammenligner hende med sin lillebror - men hun er stadig også en meget lille pige på mange punkter. Og det er vigtigt at give plads til, at hun kan reagere, og at hun lige nu kan søge jer lidt ekstra, måske gå lidt tilbage i sin udvikling osv.

Hun ser naturligt lillebror som en konkurrent til jeres kærlighed og jeres opmærksomhed og omsorg. Når du sidder med lillebror i favnen, sidder og kikker på ham, giver ham mælk, pludrer med ham osv. så ser hun, at kontakten mellem jer er helt speciel. Hun hører, at du taler til ham på en særlig måde, med en særlig lyd, en særlig stemme. Hun ser i dit blik, at han betyder noget særligt for dig - og det gør naturligt ondt i hende og hun får derfor følelsen "de to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig". Hun føler sig naturligt ikke længere som den foretrukne, og hun bliver i tvivl om, hvad hendes plads er. Hun bliver i tvivl om, hvorvidt I stadig elsker hende lige så højt som før...

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn får, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske... :)

Jeres datter er stadig så lille, at hun ikke kan sætte ord på sine følelser. Hun kan ikke sige f.eks. "jeg tror du bedre kan lide lillebror, end du kan lide mig". Hun reagerer i stedet fysisk - hun reagerer ved at bryde sammen, sparke, slå ud og bide efter jer - hun reagerer ved at tisse i sofaen - alt sammen for at sikre sig, at I stadig er der for hende, ser hende og vil hende.

Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at give hende den nærhed, kærlighed og kontakt, som hun naturligt har behov for - men samtidig er I også nødt til at holde fast i at der er visse regler - og man må ikke tisse i sofaen...

Det er altså ikke sådan, at I lige nu bare skal lade hende gøre, som hun vil. De overordnede regler, I har derhjemme og altid har haft, gælder stadig. Og det kan være rart for hende at mærke, at alt på denne måde er som det plejer at være. Når man spiser sidder man stadig ved bordet og løber ikke rundt med mad. Når man skal tisse, så foregår det på toilettet. Når man går over vejen, så holder man i hånden osv. Også selvom hun protesterer og vil noget andet, så holder I fast i de regler, som I plejer at have, så der er genkendelighed og dermed tryghed her.

Der hvor du kan "slække lidt" er f.eks. i forhold til hendes selvhjulpenhed. Tidligere har hun måske selv kunne tage sko på, og det kan hun ikke lige nu - hun har brug for at du hjælper hende. Tidligere har hun selv kunne spise og pludselig vil hun gerne mades - du må gerne gå lidt med på legen her og give hende følelsen af at være lidt lille... Naturligvis hele tiden finde balancen mellem, hvor meget du kan kræve, og hvor meget du skal hjælpe hende...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan inddrage hende. Når du f.eks. sidder og giver mælk, så prøv at gøre det til en hyggestund, hvor du samtidig læser historie for hende. Så det bliver til en stund, som I har glæde af alle tre, og så det ikke kun er noget mellem lillebror og dig.

Lad hende være med til at finde lillebrors ble, se på, når du skifter ham osv. så hun også her føler sig lidt inddraget og måske får mulighed for at føle sig lidt stor "hun hjælper mor" - uden dog at presse hende til det. Hvis hun ikke er interesseret eller er optaget af andre ting, så lad hende være igang med det.

Vær opmærksom på ikke at afvise hende for meget - prøv om du kan nå at ...

---

---

... give hende et lille klem, et kys, et kram, så hun stadig mærker, at du ser hende og rigtig gerne vil hende. Prøv at anerkende hendes lyst til at være dig nær og kom med forslag til, hvordan I kan være sammen. Selvom du sidder med lillebror, så kan du måske godt bygge puslespil med hende, lege med hendes legekøkken osv. Så hun stadig oplever, at du er der for hende. Så i stedet for at sige f.eks. "nu må du lige vente lidt" eller "jeg kan ikke hjælpe dig nu" eller lignende, så prøv at give hende forslag til, hvad hun kan gøre "kan du ikke finde bogen om.., så kan vi læse den" eller lignende.

Det samme, når hun kravler rundt på dig, søger din tætte fysiske kontakt. Prøv nogle gange om du kan møde hende ved f.eks. at kilde hende "din lille bølle, skal du kiiiildes" eller lignende. Så hun direkte mærker, at du vil hende - efter en kildetur, så vil hun sandsynligvis have lettere ved at lege lidt på afstand igen.

I skal naturligvis også tage hendes alder i betragtning - hun er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og igang med at finde ud af, hvordan I reagerer på det hun siger og det hun gør. Hun afprøver hypoteser: "Hvis jeg tisser i sofaen, så bliver far sur!" - ja det gør han. Jeg prøver lige igen - og far bliver stadig sur. Ny hypotese: "hvis jeg tisser i sofaen, bliver mor så også sur?" - ja det gør hun.

Hun forsøger hele tiden at finde ud af hvordan I reagerer på det hun gør, for at finde ud af, hvordan verden hænger sammen og hvordan hun påvirker verden. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede i denne alder. Og hun viser det f.eks. ved at begynde at sige sit eget navn eller sige "jeg" eller "det er min". Det viser, at hun er igang med at blive bevidst om, hvem hun selv er.

Hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide at hun gør noget forkert. Hun er meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør. Og især når hun lige nu også er blevet storesøster, så er det naturligt ekstra svært for hende - det er en svær periode, og det kræver lidt overskud og forståelse :)

Prøv om du kan støtte hende, vise hende at du er der, rigtig gerne vil hende, stadig elsker hende højt, samtidig med at du også stiller lidt krav og har lidt regler for, hvordan man gør tingene. Prøv om du kan undgå konflikter - før de opstår. Prøv om du kan aflede hende, dreje hendes opmærksomhed, måske bruge humor, bevidst sætte skoene på hænderne i stedet for på fødderne - for på den måde at få hende inddraget og selv vise, at hun stadig kan....

---

---

---

Det er helt okay, at hun nogle gange får et nej eller får at vide, at tingene ikke kan være, som hun gerne vil. Når det sker, så vil hun naturligt blive frustreret og det hører også alderen til. Hun skal også lære at tackle denne frustration. Hun skal stille og roligt og hen af vejen lære, at man godt kan tale om tingene og at man ikke behøver smide sig på gulvet, når noget er svært...

Hun skal også lære empati, hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære, hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu, og som I skal støtte hende i.

Hun mærker naturligt, at du også ændrer dig. At du har lettere til tårer, har lidt mindre overskud osv. Og det er naturligt også spændende for hende at undersøge dette. Igen en hypotese "hvis jeg skubber til mor, så bliver hun ked af det?" - prøver lige igen...

Prøv også at rose hende for at gøre de gode og rigtige ting i hverdagen. Det du sætter pris på. Når hun f.eks. kommer med en rangle til lillebror - også selvom han er for lille til at kunne bruge den endnu - så ros hende for det. Fortælle hende, at du kan se, at lillebror bliver glad, når hun hjælper osv. Så I også får lidt fokus på det, som du gerne vil have lidt mere af og ikke på det, som hun gør forkert :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke - og en rigtig god sommer til jer alle fire! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---