Annonce

Annonce

Svar: Søvn og amning - 1 mdr.


29. juni 2016

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at du ikke kan amme hyppigere end du gør - og hvis du ammer hver anden time døgnet rundt, og du ikke kan fornemme, at dette er med til at øge din mælkemængde, så tænker jeg, at du fortsat bør supplere med modermælkserstatning.

Jeg forstår godt, at du har svært ved at få det til at fungere med amning, flaske og så også udmalkning. Og det er helt fint, at du vælger modermælkserstatningen som supplement. Din datter lyder til at være tilfreds med at få begge dele, og hendes mave fungerer også fint med modermælkserstatning - det er praktisk for dig i hverdagen, og så vil modermælkserstatning også ofte mætte en lille smule mere end modermælk... hvilket der naturligvis godt kan være behov for, når hun dier så tit.

Jeg tænker derfor, at det vil give jer mest ro, hvis du forsøger at skabe en rytme, hvor hun ammes hver 3-3.5 time og suppleres med modermælkserstatning efter behov. Og herefter kan hun så blive puttet til en lur - og forhåbentlig så sove lidt længere tid af gangen, før hun melder sig igen.

Du kan supplere med en flaske - det har den fordel, at far også nogle gange kan tage over, så du kan få lidt ro og tid til andre ting :) Du kan dog også prøve med et hjælpebryst eller det der også kaldes for et lact-aid-system. Det består af en lille slange, en sonde som man sætter fast ved brystet. Den ene ende af sonden ved brystvorten og den anden ende f.eks. ned i en flaske, hvori den ekstra mælk er. Når barnet dier ved brystet, får det både mælk fra sonden og fra brystet og suppleres således samtidig med amning og uden at få flaske i munden...

Denne metode bruges især til for tidligt fødte børn, som har for svag sutterefleks til at stimulere brystet helt selv. I stedet for at give barnet sonden ned i maven, vil barnet altså stille og roligt lære at spise ved brystet. Det er barnet som har kontrollen og barnet bliver ernæret af en omgang.

Da din datter ikke er mere end 7 uger gammel, kan det godt være en mulighed at forsøge dette - det kan måske spare dig tid og samtidig spiser hun jo stadig ved dig, ligesom hun får stimuleret dit bryst - måske ligger der lidt længere tid, og du kan måske undgå at hun hiver så meget i højre bryst, at det gør ondt på dig... Og når det så er sagt, så er det også helt fint at du vælger sutteflasken - det lyder som om, at du efterhånden har taget en beslutning om, at flasken vil fungerer godt for jer :)

Så måske vil det fungerer godt, hvis du kan starte med at lægge hende til, amme hende fra begge bryster, som det fungerer bedst. Herefter lade hende bøvse af, pludre osv. og aktivere hende lidt, - hvad hun nu viser behov for :) Skifte hende - og så give hende en flaske, som en fast del af det at skulle sove. Forhåbentlig vil hun så kunne sove lidt længere lure, før hun melder sig igen.

Det er rigtigt, at du skal være opmærksom på, at hun ikke bliver for varm, hvis du svøber hende. Du kan bruge et bomuldslagen eller tyndt bomuldstæppe til at svøbe hende i. Du ...


Annonce

... kan også købe tynde svøb beregnet til formålet - det kan dog godt være nødvendigt at løsne svøbet, når hun sover godt. Vær også opmærksom på, hvor meget tøj hun skal have på under svøbet, for at hun kan regulere sin varme - ligesom rummet hun sover i, så vidt muligt skal holdes køligt. Sover hun udenfor, skal du på samme måde være opmærksom på temperaturen og sikre dig, at hun sover i skyggen.

At hjælpe barnet videre i søvnen gøres ofte ved at berolige med hænder, kærtegn. Lade dine hænder have lidt tynge på hendes krop. Vugge hende lidt imens hun ligger ned. Evt. tilbyde hende en sut. Evt. tilbyde brystet og på den måde hjælpe hende videre i søvnen. Hvis hun ligger i barnevogn, så trille hende lidt, så hun holdes sovende.

Hvis du lægger dig med hende og ammer hende liggende i din seng, så vil hun måske begynde at smaske og knirke lidt efter 25 minutter, så kan du tilbyde hende brystet igen og på den måde få hende videre i søvnen.

Hvis du putter hende i barnevogn, kan det være en god idé, at du triller hende så lang en tur, at du passerer det tidspunkt, hvor hun plejer at vågne op, for på den måde at holde hende sovende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er ikke nogen fast rytme for børn der kun er 7 uger gamle - nogle børn sover få og lange lure, andre børn sover kortere lure og dermed flere lure. Samlet set, skal du regne med, at hun bør sove ca. 16 timer i døgnet, for at være dækket ind. Nattesøvnen vil ofte vare 9-10 timer og dagssøvnen 6-7 timer - men antallet af lure varierer.

Derudover skal du naturligvis også se på, hvordan hun virker til at have det. Hvis hun vågner, virker glad, begynder at smile, pludrer til dig osv. og tydeligt ikke virker træt, så må du gå ud fra, at hun har sovet, det hun har behov for. Så tager du hende op, snakker med hende og aktiverer hende lidt - og giver hende så mælk og putter hende, når hun atter virker parat til det. Hvis hun derimod vågner op med gråd, tydeligt virker træt og ikke parat til aktivitet - så vil det være godt, at du forsøger at hjælpe hende videre i søvnen netop med kærtegn, ved at vugge hende eller måske tilbyde en sut, eller lidt mælk igen...

Nogle gange kan hun også være urolig fordi der er en bøvs på vej - nogle gange vil hun klare det selv, og hvis du lejrer hende med hovedet til siden (skiftevis højre og venstre side), så vil hun normalt selv kunne gylpe lidt mælk og luft op og sove videre - andre gange er du nødt til at tage hende op, så slår hun måske en stor bøvs - og herefter kan du så være heldig at putte hende igen, hvorefter hun så sover videre.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil, hvis det kan lade sig gøre at få 3 timers nattesøvn i træk - og da det ikke har hjulpet på din mælkemængde at øge hyppigheden i amning og du oplever, at hun trives med både modermælk og modermælkserstatning, så lyder det som sagt som om, at det er denne løsning, som I skal vælge... det lyder også som om, at det er det jeres læge har givet udtryk for:)

Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce