Svar: Selvstændighed

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Du fortæller, at I generelt ikke har været så opmærksomme på, at jeres datter skulle gøre tingene selv - men når I gør det, støtter hende i det, så går det ofte faktisk rigtig fint, og hun lærer det - det er super godt, og det skal I naturligvis blive ved med.

I skal dog også medtænke, at det netop vil være ekstra svært nu, hvor hun skal være storesøster. Som du selv skriver, så vil det være meget svært for hende at finde ud af "at være stor", for hun er jo stadig en meget lille pige, som naturligt skal have hjælp til en del ting, som skal guides og lære hele tiden. Og hvis I pludselig kræver langt større selvstændighed af hende, så kan det godt gøre, at hun føler sig presset.

At der kommer en lille ny baby ind i familien er naturligt svært, når man kun er 2.5 år gammel. Det er svært at dele mor og far med en anden, og hun bliver i tvivl om, hvorvidt I stadig elsker hende lige så højt som før. Hvis I stiller ekstra krav til hende, så kan hun godt føle, at I skubber hende væk. Sætninger som "nu må du lige selv" eller "nu er du en stor pige", eller "nu må du lige vente lidt" vil naturligt gøre hende ked af det og usikker...

Det vil også være normalt, at hun kan gå "tilbage i udvikling", når der kommer en baby. Så vil hun have sutten mere, så pylrer hun lidt ekstra. Pludselig kan hun ikke selv spise, kan ikke selv kravle ud af sin autostol osv. Ting, som hun ellers selv har kunne, kan hun pludselig ikke mere. Det er en hel normal reaktion på at blive storesøster, og det er vigtigt, at I her lader hende få lov til at føle sig lidt lille. Der findes en gammel børnebog af Mats Leten, der hedder "jeg vil også være baby", som netop beskriver dette. Den kan I læse for jeres datter - måske kan I låne den på biblioteket :)

Ellers er det vigtigt, at I som en naturlig del af hverdagen, lader hendes datter forsøge at gøre ting selv. Men I skal hjælpe hende på vej. Hun kan f.eks. have en lille kande, som hun selv kan hælde af. Den skal passe i størrelsen til hendes hånd og hun kan selv hælde vand eller mælk op i sit glas. I kan guide hende undervejs, forklare hvordan hun skal holde. Lige støtte lidt de første gange osv. indtil hun finder ud af det.

Med hensyn til påklædning, så er det helt naturligt, at det er lettere at tage tøj af, end at tage tøjet på. Alle børn starter med at tage tøjet af først- og I må gerne opfordre til dette, når hun f.eks. skal have nattøj på eller når hun skal I bad. Så hun ikke "får skæld ud" af at tage tøjet af, men finder ud af, hvornår hun gerne må gøre dette selv og får ros for det :)

Når I hjælper hende med påklædning, så skal I på samme måde ...

---

---

... guide hende undervejs, så hun selv skal løfte numsen, strække benet frem, hjælpe med at tage skoen på foden, putte armen ind i ærmet osv. I er der, hjælper og guider, men hun forsøger selv og kan selv. I skal naturligvis sikre, at hun har tøj, som er let at tage på. Undgå en masse knapper og lynlåse, stramme halslukninger osv. Løse bukser med elastik i taljen er lettere at tage på selv, end f.eks. strømpebukser eller stramme bukser med knap og lynlås...

Hjælp hende ved at lægge tøjet på gulvet, bede hende sætte sig på numsen og guid hende så ved at forklare, at hun skal tage det ene ben i bukserne først, derefter det andet ben og til sidst rejse sig op og trække bukserne op... så hun på den måde selv gør det, men med jeres guidning

Når hun f.eks. er i bad, så skal hun på samme måde guides til at vaske sig selv. Giv hende en vaskeklud og bed hende om at vaske ørerne, ansigtet, halsen, armene, maven, numsen, tæerne osv. så hun stille og roligt får fornemmelsen af, at hun godt kan selv. Det er samtidig med til at give hende en fornemmelsen af egen krop og kroppens grænser, hvilket er vigtigt.

For børn i denne alder, kan det være en rigtig god idé at bruge lidt sjov, når I gerne vil have hende til at gøre nogle ting selv, forsøge selv. Det kan være, at I vil hjælpe hende skoene på og derfor sætter I en sko på hendes hånd - det er naturligt forkert og I siger "jeg kan slet ikke finde ud af det, kan du hjælpe mig?" og så viser hun jer, at skoene skal på fødderne og bliver på den måde aktiv i at kunne tage sko på selv.

---

---

---

At kunne ting selv, at være selvhjulpen, giver selvtillid - det er vigtigt at have en følelse af, at man kan noget, er dygtig til noget, kan klare en opgave, når man stilles over for noget, som man måske ikke har prøvet før - at man tør forsøge sig og tror på, at det nok skal lykkes :)

Børn udvikler sig i meget forskellige tempo, nogle er lidt hurtigere motorisk, andre hurtigere verbalt, socialt osv. De normale rammer er meget vide, og det skal der være plads til:)

Når noget er svært for hende, så vis hende, at I forstår det. Sæt ord på "driller skoene, det er også dumt" eller "bliver du bare så ked af det, sååå lille ven", så hun føler sig mødt og forstået. Undgå at sige f.eks. "sikke noget pjat, du kan sagtens" eller "hold op med at skabe dig" eller lignende - det hjælper hende ikke og vil kun få hende til at føle sig forkert. Jo mere I kan vise hende, at I tror på hende og gerne vil hjælpe hende, jo bedre vil det være:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Rigtig meget held og lykke - også med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---