Svar: Afvænning fra bryst om natten
Hej med dig
Det lyder som om, at det er gået rigtig godt. Det er super dejligt at far kan berolige med lidt sang og nærhed - og at jeres dreng på den måde stille og roligt kan lære at undvære brystet.
Nu hvor han er 11 måneder, vil det faktisk være rigtig fint med to amninger i døgnet. Og disse to amninger kan ligge før middagslur og aften eller aften og sen aften eller aften og tidlig morgen....
Som jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du lige nu skal lægge dig og amme ham i dobbeltsengen om aftenen og lade ham falde i søvn i din seng. Det vil være lettere for far at berolige ham og mindre hårdt for jeres dreng at skulle undvære brystet, hvis han kan sove sammen med far og ligge på din plads i sengen. Så lige nu vil det være godt at bibeholde løsningen med, at du sover i et andet værelse.
Så skal I gøre op med jer selv om det er amningen sen aften eller tidlig morgen, som fjernes bedst. Hvis du gerne vil bibeholde amningen sen aften, så kan du enten gøre det, at du ammer ham før du selv går i seng. Du må herefter gerne putte ham i egen seng, hvis det kan lade sig gøre, men hvis ikke lade ham sove i dobbeltsengen sammen med far. Eller du kan gøre det, at du lader ham melde sig selv første gang, amme ham der og så ikke amme ham yderligere.
I kan også vælge, at du slet ikke ammer ham sen aften, men at far tager over her, så mor slet ikke viser sig - og så kan du amme ham tidlig morgen i en periode, og I kan vågne sammen, og til sidst kan også denne amning springes helt over...
Som udgangspunkt er det rigtig godt, hvis far giver masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. om natten - så det "kun" er brystet og ikke nærheden, jeres dreng skal undvære. Det kan godt være for meget for ham, hvis han skal gå fra bryst og favn til at sove helt for sig selv. Når det er sagt, så kan det dog også hurtigt blive en meget dejlig vane, at falde i søvn i fars arme. Derfor skal I naturligvis overveje, hvad der på sigt er mest hensigtsmæssigt og derfor kan det godt være en idé, at far stille og roligt begynder at putte jeres dreng i tremmesengen om aftenen. Tremmesengen kan evt. kobles til jeres seng, så jeres seng forlænges i bredden. I skal naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at tage tremmerne af, men det kan give mulighed for stadig ...
... at berolige ham med hænder, kærtegn osv. samtidig med at han lærer at sove i egen seng og I kan blive liggende i jeres seng.
Hvornår mor kan flytte tilbage til soveværelset er meget forskelligt. Nogle børn vil naturligt søge brystet med det samme igen, fordi de dufter mælken, og fordi han jo stadig ammes - han kender ikke forskel på om klokken er 20, 23 eller 05... Når mælken er der, dufter så godt, så søger han naturligt brystet. Derfor kan det være nødvendigt, at du sover et andet sted i en længere periode. Andre børn lærer dog meget hurtigt, at de sagtens kan sove uden at behøve brystet og det at far oplever, at jeres dreng nu kun er vågen ca 30 minutter samlet, er et rigtig godt tegn. Det betyder, at far nu har stor held med at få jeres dreng videre i søvnen, når han vågner - og dermed tegn på, at jeres dreng faktisk sagtens kan undvære mælken. Det kan derfor godt være et forsøg værd at rykke tilbage i soveværelset, men I skal holde fast i at der er lukket for mælkebaren og fars beroligelse er nok stadig nødvendig om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så normalt ville jeg sige, at du kan vende tilbage til soveværelset, når han begynder at have meget korte opvågninger og er let for far at berolige. Det kan dog være en god idé at far forsøger at vænne jeres dreng til at sove i egen seng, før mor vender tilbage, fordi han vil kunne dufte din mælk, når I sover sammen - og han er stadig så glad for brystet, at det vil være synd for ham at nægte ham mælken, når han kan dufte den.
Og så skal I også arbejde på, at han falder i søvn i egen seng og ikke i dobbeltsengen, så han forbinder sin egen seng med stedet, hvor han sover. Og overveje om ikke hans seng kan kobles til jeres seng. Du kan lige nu derfor ligge ned og amme ham, og så flytte ham over i egen seng, uden at han egentlig bliver løftet eller oplever skiftet særligt voldsomt, netop fordi sengene er koblet sammen. Han er ikke fuldt vågen, men døsig, han flyttes lige der, hvor øjnene har svært ved at holde sig åbne, men hvor han stadig registrerer, at han flyttes lidt væk fra din favn.... og så kan far om natten forsøge at berolige jeres dreng, imens han ligger i sin egen seng, så han lærer at blive liggende der - og derefter flytter mor så ind i soveværelset.
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.