Svar: Søvn! Putning af urolig baby og hvordan skaber man rytme
Kære trætte mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder som om, at det går rigtig godt hos jer, og jeres dreng udvikler sig i rigtig god retning. Han lyder til at være en stærk dreng, som er rigtig godt med motorisk, og det kan godt være en del af forklaringen på, at du lige nu synes det er lidt svært.
Du fortæller, at han triller omkring, lægger sig op i kravlestilling og vugger - det vil sige, at han i en alder af kun 6 måneder viser tegn til at ville begynde at kravle. Det er super dejligt, og det må han naturligvis gerne, men det kan godtgive lidt udfordringer, fordi han motorisk opfører sig som et lidt ældre barn - og mentalt måske ikke helt er der. Det vil sige, at han oplever verden større, er så småt i begyndende separationsfase osv. men stadig så lille, at han har svært ved at kapere det hele. Det er dejligt, når børn er fremmelige, men også nogle gange lidt ekstra udfordrende.
Han vil naturligt have rigtig svært ved at koble fra, slippe dagen og overgive sig til søvnen. Samtidig med dette, så vil han også have en stor motorisk uro, som giver ham en rastløshed i kroppen, der gør at han fysisk får svært ved at overgive sig til søvnen. Og dette viser sig naturligt ofte om aftenen...
Det lyder derudover som om, at du putter ham lidt for tidligt til natten. Jeg er med på, at han naturligvis gerne må ligge og tumle rundt i sin seng, og på den måde komme af med lidt ekstra energi, for så bedre at kunne overgive sig til søvnen. Men han skal ikke være ked af det og det lyder som om, at det ikke rigtig hjælper ham. Han har brug for at du er der, holder hænderne beroligende på ham, tilbyder brystet osv. så du aktivt hjælper ham til ro - og det er helt naturligt for hans alder. Men det at du ofte bruger en time på putning er for meget - og jeg synes, at du skal prøve at putte ham senere.
Du skal forestille dig, at der kører et søvntog, og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.
Når det lykkes jer at putte jeres dreng inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager en time, når han bliver ked af det, frustreret og bare ikke vil sove, så er det fordi I ikke har ramt toget. Så er I enten for tidligt eller for sent på den og løsningen er derfor at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi. Og hos jer lyder det umiddelbart som om, at I er for tidligt på den...
Dette tænker jeg skyldes, at hans rytme kører meget forskelligt - og med den alder han har nu, vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe et fast stå op tidspunkt. Hvis I står op til samme tid hver dag, så vil han begynde at sove formiddagslur og middagslur til samme tid. Han vil måske begynde at kunne springe sin 3. powernap over og han vil så være putteklar til samme tid hver aften.
Det betyder, at hvis han ikke vågner af sig selv om morgenen, så bør du vække ham. Det vil være helt okay at gøre dette, når han har sovet en god lang nattesøvn, men du skal naturligvis gøre det stille og roligt, kærligt osv. så han vågner på en rar måde. Og så skal han op og have morgengrød.
Han skal have mange måltider i løbet af dagen nu, samtidig med at han stadig skal ammes (eller have en flaske). Måltiderne i løbet af dagen skal ligge nogenlunde fast. Jeg plejer at sige +/- en halv times tid. Jo mere fast måltiderne ligger, jo mere hjælper de ham til at føle mæthed og sult, jo mere parat vil han være til at sove, når han puttes. ...
... Rytmen bør laves sådan, at han tilbydes mad og vand af kop, når han vågner og får mælk igen før han så skal sove. Når han bliver 7 måneder vil nogle af mælkemåltiderne forsvinde, men lige nu vil det være fint at han ammes (eller får flaske) ca 6 gange i døgnet.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder i 7 måneders alderen, så han her lærer at sove uden brystet)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske ca kl 13
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes stadig eftermiddag og tager måske en powernap - elller den begynder at kunne blive spruget over. I 7 måneders alderen forsvinder denne amning.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - lidt afhængigt af, hvorvidt han har sovet to eller tre lure dagligt. Hvis han har sovet 3 lure skal han nok puttes lidt senere.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt (eller flaske) og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.
Du skal regne med, at hans søvnbehov i denne alder er ca 14.5 time i døgnet. Du fortæller at han lige nu ofte sover 1.5 time formiddag, 1.5 time til middag og derudover tager han en powernap. Det vil sige ca. 3.5 times dagsøvn. Derfor skal han så have ca. 11 timers nattesøvn. Det passer med, hvis han f.eks. puttes kl 20 og sover til kl 07 - sover han lidt mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt blive lidt kortere. Jeg tænker, at når I får skabt en mere fast dagsrytme, så kommer det til at give sig selv, så han naturligt får den søvn, som han har behov for, føler sig træt og parat til at sove, når I putter ham osv. Rytmen hele dagen, indtaget af mad, aktiviteter osv har meget at sige, selvom hans udvikling som sagt også spiller ind.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han får mad nok hele dagen igennem. Derudover er det helt naturligt, at han sover bedst, når han har fået bryst. Du må meget gerne lægge dig og amme ham, men du skal naturligvis passe på, at han ikke triller ud af din seng og kan komme til skade. Måske kan I koble hans tremmeseng til jeres seng og på den måde forlænge sengens bredde. Altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte de to senge sammen. Igen skal du sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det kan dog give dig mulighed for at blive liggende i din seng, og han ligger i egen seng, hvor du kan berolige ham med dine hænder, nærhed osv. så han stadig kan mærke, at du er der...
I kan naturligvis også vælge at give flaske, som du selv skriver. Flasken har også den fordel, at den faktisk kan gives i sengen, så I slipper for skiftet fra din favn, hvis det er dette han reagerer på. I bør dog elvere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, når han får flaske. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op. Han er for lille til hovedpude:)
Han har naturligt brug for mælk tidlig morgen, og når han bliver 7 måneder og antallet af amninger skæres ned, så vil det være passende med 4 amninger (eller flasker). Jeg anbefaler at de fire mælkemåltider i 7 måneders alderen ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften - altså ca. kl 05, 13, 20 og 23.30...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.