Annonce

Annonce

Svar: Skånekost


14. juni 2016

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev - og tillykke med 1 års fødselsdagen :)

Som jeg læser dit brev, så har din dreng hovedsageligt fået modermælk og meget lidt modermælkserstatning og komælk... Det kan derfor ikke udelukkes, at han kan reagerer på komælken, som du er begyndt at tilbyde ham og det kan være forklaringen på, at han har tynd mave og måske også ondt i maven...

Det kan dog også sagtens være en reaktion på vuggestuestart, ligesom han kan have fået en maveinfektion, som også nedsætter hans appetit. Sammensætningen af hans mad generelt kan spille ind osv. Der er rigtig mange faktorer, som man er nødt til at medtænke og lige nu er det vigtigt, at du forsøger at give ham så varieret en kost som muligt. Jo mere forskelligt du kan få ham til at spise nu, jo bedre er det. Hans lyst til at smage på maden, putte ting (og dermed også mad) i munden for at undersøge det bliver stille og roligt mindre nu - så de næste måneder frem, bliver det sværere at få introduceret nye fødevarer, nye smage, nye konsistenser....

Skånekost og mad som kan "samle maven lidt" kan f.eks. være følgende:

Revet æble - det kan kommes på en grød som topping. Lidt fortydet æblejuice af et glas kan også være godt, hvis han har diarre og især, hvis han kaster op...

Banan som topping på en grød kan også være godt. Banan kan også gives som mellemmåltid.

Surmælksprodukter af typen Tykmælk, A38, Cultura, syrnet sødmælksyoghurt med Acidophilus kan være en idé. Mælkesyrerne kan have en god effekt på maven. Brug også gerne revet æble eller banan sammen med et surmælksprodukt. MEN vær opmærksom på Ymer, som du giver ham - Ymer anbefales faktisk først fra 2 års alderen på grund af det høje proteinindhold. Også skyr, ylette og kvark bør man vente med til 2 års alderen

Lyst brød, som f.eks. toastbrød er skånekost. Gerne let ristet eller blødt, som det er, kan også være en idé. Du kan også prøve med en kiks eller en tvebak. Lyst brød er normalt at foretrække - hvis I giver for meget fuldkorn og brød med hele kerner, så er der en risiko for, at jeres dreng ikke kan tygge kernerne godt nok og derfor får tynd mave. Det er derfor vigtigt at give ham en variation af brød og samtidig undgå hele kerner, når han ikke er ældre end han er.

Generelt omkring brød gælder, at du bør vælge en brødtype, som har et højt indhold af fibre, men ikke har hele kerner. Det kan købes i almindelige supermarkeder, hos bageren og man kan også bage selv. Brød skal altså være tungt i det, det vejer noget, når man holder det i hånden og være lavet af groft mel. Du kan se på indholdsdeklarationen, hvor mange fibre brødet ...


Annonce

... indeholder. Du kan med fordel gå efter "fuldkornsmærket" og samtidig se på brødet og vælge typer, som er uden kerner. Der findes mange muligheder f.eks. Shulstad levebrød, Pågen og Kohberg.

Kogte ris eller lidt godt kogt pasta kan være mildt for maven - og er noget, som mange børn godt kan lide. Også her bør du give en blanding af de lyse typer og fuldkorn.

Vær opmærksom på ikke at give ham for meget "råkost". Grøntsager bør koges fremfor at blive spist rå eller stegt - hvis du vil skåne hans mave lige nu.

Lyst kød som kylling og kalkun er også en god idé. Det lyse kød er ofte mere skånsomt for maven end f.eks. oksekød. Også her gælder at kogt kød er mildere for maven end stegt kød. Du må dog gerne give ham en kødsovs, hvor kødet har småsimret i tomatsovs. I en periode kan det også være godt at give ham indmaden af en frikadelle og undgå stegeskorpen, for at skåne hans mave lidt.

Lys og mild fisk som f.eks. rødspætte eller torsk kan være en mulighed. Også her bør fisk koges fremfor at blive stegt, for at være mest skånsomt for maven. Du kan også lave fisk i ovnen. Torskerogn kan også være en idé.

Undgå mad, som er meget fedtholdig og undgå også mad (eller drikke) med et højt sukkerindhold.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Giv ham vand at drikke - både til måltiderne og som tørstslukker ind imellem - og kog gerne vandet i en periode. Du kan koge det og stille det på køl i køleskabet, så det kan tages derfra.

Det kan også nogle gange være en idé at tilbyde ham en kur med flydende mælkesyrebakterier. Der findes her flere muligheder. F.eks. Semperdråber.

Hvis han fortsat har tynd mave, så vil det også være godt, at I lige drøfter det med jeres læge:)

Han behøver ikke få 500 ml mælk dagligt, for at være dækket ind. Det vil være fint, hvis han får 350 ml og max 500 ml. Så det kan måske være lettere for jer at nå op på. Du bør stadig bruge mælk i hans grød, derudover kan han få en kop mælk at drikke 1-2 gange dagligt, du kan lave sovs med mælk, tilbyde ham et surmælksprodukt, komme lidt mælk på en frugtgrød osv. så han på den måde får lidt mælk løbende og bliver dækket ind. Derudover er det rigtig godt, at du også giver ham ost, da ost også er en vigtig kilde til kalk. Ost kan gives på brød, det kan også rives, bruges i sovs, kommes på en pastaret, på lidt laks bagt i ovnen eller lignende.

Det anbefales at give letmælk fra 1 års alderen...

Hvis han slet ikke drikker mælk, eller spiser ost, så vil det være godt at tilbyde ham et dagligt kalktilskud - men det lyder ikke som om, at det vil være nødvendigt hos jer:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce