Svar: Vil kun puttes af mor
Kære alle tre - snart fire :)
Tak for jeres brev og velkommen til - og stort tillykke med at I venter en lille ny :)
Der er ingen tvivl om, at det allerede nu påvirker jeres dreng, at han skal være storebror. I taler naturligvis med ham om det, læser bøger og taler om den lille baby der er på vej, så han hører direkte, at der sker ændringer. Men han fornemmer det også i hverdagen. I begynder naturligt at kræve lidt mere selvstændighed af ham, han skal kunne flere ting selv, og han mærker også at mor ændrer sig - at mor ikke længere lige løfter ham op, at der ikke længere er helt samme plads på mors skød osv. Han ser og mærker, at mors mave vokser, at andre interesserer sig for maven og babyen i maven - og selvom han nu er 3 år og 9 måneder gammel, og derfor godt forstår en del, så er det naturligt svært for ham at vide, hvad det alt sammen betyder.
Og derfor har han naturligt lige nu ekstra behov for mor. Han er ekstra glad for mor. Jeg kalder det "mor-glad", for man må gerne være glad for sin mor :) Mor-syge er negativt, og noget man skal holde op med... Og det er helt okay og helt naturligt, at han lige nu har ekstra meget behov for at mærke, at mor stadig er derfor ham, stadig prioriterer ham og vil ham. Og det er vigtigt at vise ham dette i hverdagen.
Faktisk må du gerne sige det til ham direkte "hvor er det dejligt, at du er så glad for mig. Jeg er også rigtig glad for dig!" eller lignede, så han hører at hans følelser bliver spejlet og mødt :) Hvis du gør det modsatte, bliver irriteret på ham, kalder ham mor-syg eller skubber ham væk "gå nu hen til far!" eller lignende, så vil han naturligt føle sig afvist, og det vil gøre, at han klynger sig ekstra meget til dig...
Det er naturligvis rigtig dejligt, hvis far og søn laver ting sammen i hverdagen, bruger hinanden og gør noget uden mor - så de to knytter ekstra bånd og netop får følelsen af at "vi drenge" gør noget, hvor mor ikke er med. Det vil hjælpe jer alle, når den lille ny kommer, og mor naturligt er nødt til nogle gange at tage sig af den lille ny. Men, det vil også være godt, at mor og storebror laver ting sammen ude far, ligesom I alle tre skal gøre ting sammen - så han stadig mærker fællesskabet og mærker, at I vil ham, og at den lille ny ikke ændrer alt - I er stadig de samme, og I elsker ham lige så højt som før.
Med hensyn til putning, så er det vigtigt, at I begge siger godnat til jeres dreng. I skal begge kysse, kramme, ...
... putte ham. Når I begge er hjemme, skal I begge sige godnat til ham. Det betyder ikke at I begge skal sidde hos ham, læse historie osv. Men det vil være naturligt, at den som ikke læser bog, stadig kommer ind og siger godnat.
Det vil være rigtig godt, at far f.eks. sørger for putteritualet. Det vil sige, at far hjælper ham med at få et bad, hjælper ham i nattøjet, børster tænder osv. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil far kunne tage over, hvis mor en dag ikke kan putte ham. Men mor skal stadig komme ind og sige godnat. Hvis mor er fysisk frisk nok til at kunne klare aftenbad osv. så kan mor også nogle gange gøre dette, så I har denne tid sammen og derefter så læser far godnathistorie.
I skal bakke hinanden op. Så hvis jeres dreng f.eks. siger "jeg vil puttes af mor", så kan mor svare "det ved jeg godt. Nu putter far dig - og jeg kommer ind og siger godnat, når du har fået læst historie". Far kan på samme måde sige "jeg ved godt, at du gerne vil have mor. Nu læser jeg, og så kommer mor bagefter". På den måde anerkender I, at han helst vil have mor til det, samtidig med at I holder fast i, at far også sagtens kan - og naturligvis skal han også sige godnat til mor. Og de aftener, hvor mor putter ham, så kommer far naturilgvis også ind og siger godnat - fordi man naturligt siger godnat til både mor og far om aftenen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I er hjemme, og den ene af jer ikke vil sige godnat, så føles det mærkeligt, og han bliver naturligt utryg. Det er vigtigt, at få afsluttet dagen på en god måde. At skulle overgive sig til søvnen er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og det er vigtigt, at han derfor lige får lov til at mærke, at I er der for ham begge to, når I er hjemme til det. Så han trygt kan slippe dagen og overgive sig til søvnen.
Når den lille ny kommer, er det stadig vigtigt at prioritere netop sengetiden. Det er det tidspunkt på dagen, hvor han ofte har mulighed for at føle sig set, mødt og prioriteret. Resten af dagen skal han dele jer med den lille ny. Det er naturligt rigtig hårdt og han vil være i tvivl om, hvorvidt I elsker ham ligeså meget som før, om der er sammem plads i jeres hjerte, nu hvor han skal dele jer med en anden. Og netop om aftenen, når han skal overgive sig til søvnen, så har han brug for at mærke, at I stadig er der for ham:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke! :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"