Brev:
Svært ved sociale spilleregler
Kære Helen.
Vi har tidligere haft god brug af din vejledning her i brevkassen og vil nu forsøge os igen, da vi som forældre føler os dybt frustrerede over situationen med vores søn.
Vores søn er 3 år og 9 måneder og går i børnehave i en integreret institution, hvor han også har gået i vuggestue. Hans tid i vuggestuen var overordnet set rigtig god og vi havde et fantastisk samarbejde med pædagogerne. Han rykkede i for et år siden, dvs. han var 2 år og 9 måneder og det har været - og er fortsat er stor mundfuld for ham (og deraf også os).
Der har været et par gode perioder, men vores generelle indtryk er, at han har det svært dernede, hvilket bl.a. skyldes at han har nogle udfordringer i forhold til det jeg vil kalde de sociale spilleregler. Jeg vil se om jeg kan beskrive dem for dig, uden at skrive en 200-siders roman.
Vores søn mangler virkelig et filter imellem “venner”, “bekendte” og “fremmede” (hvis man overfører til voksensprog). Dagligt “overfalder” han andre forældre og bedsteforældre i børnehaven, ved afhentesituationer. Han kan finde på at kysse, kramme, sige at han elsker dem og at han gerne vil hjem til dem eller at de godt må komme hjem til os. Dette er utrolig grænseoverskridende for alle parter, og har en negativ indvirken på de børn, hvis forældre/bedsteforældre han tager kontakt til. Vi har meget fokus på det, når vi er sammen med ham i tiden udover børnehaven og tager altid snakken med ham så snart vi ser at der er optræk til at han vil henvende sig uhensigtsmæssigt til fremmede eller bekendte. Vi fortæller ham, at man kysser, krammer og elsker mor, far og lillesøster, men at fremmede og bekendte kan man nøjes med at vinke til, smile til eller sige hej. Men faktum er, at det fortsætter i børnehaven, uden nogen form for fremgang.
Vores søn har generelt meget brug for voksenkontakt. Han har svært ved at lege selv (i naturen går det lidt bedre end andre steder), han har mange spørgsmål som han gerne vil have svar på med det samme. Han snakker utrolig meget og har et meget stort ordforråd - dog lidt problemer med at udtale enkelte lyde rigtigt.
Vores søn er hypermobil i alle led i kroppen i middel grad. Det gør at han bliver hurtigere træt end hans jævnaldrene, har lidt svært ved finmotoriske ting som at tage tøj og sko på selv, tegne osv. og han altid har været et skridt bagud motorisk. Det ser dog ud til at han er ved at komme rigtig godt efter det og vi gør meget for at han får bevæget sig en masse på de rigtige måder og går bl.a. til svømning med ham. Dog er det tydeligt at han har rigtig meget uro i kroppen. Jeg ved ikke om det kan hænge sammen med hans hypermobilitet?
Han har en tendens til at skulle røre/pille ved alt. Holder man ham i hånden, har den anden hånd stort set altid kontakt med noget andet. En væg, de mennesker han går forbi, noget han lige finder etc. Han reagerer desuden meget ...
... voldsomt, hvis en af kommer til at skubbe lidt til ham, når han ligger og slapper af. Så er han meget hurtig til at sparke ud efter en. Jeg tror ikke det er fordi han vil sparke en af os, men mere fordi det generer hans krop at der lige lå noget andet der hvor han skulle være.
Vores søn reagerer generelt meget voldsomt på stort set alt og for os at se gør han ofte nogle ting helt umotiveret (det er det sikkert ikke i hans verden, men det ser sådan ud). Nogle forskellige eksempler er, at hvis vi cykler en anden vej hjem end vi plejer, så skriger/græder han resten af vejen hjem, uanset hvad vi gør. Medmindre vi vender om og kører den “normale” vej. Hvis noget går imod ham, har han en tendens til at råbe, nærmest brøle og gerne lige ind i hovedet på andre børn og voksne. Han kan godt finde på at sparke, slå, kaste med ting osv., men han går ikke efter bestemte personer og der er ikke noget af det han gør mere end andet og det er ikke noget vi hører om mere end andre forældre til 3-årige drenge. Dog mener børnehaven at han er “skrap” ved hans kammerater, men jeg har svært ved at finde ud af hvad de mener, da jeg har bedt dem sige til, hvis han er “voldelig” i børnehaven. Han er strid ved sin lillesøster, både hjemme og i institutionen. Hende er han oftere strid ved end ved andre børn.
Han har nogle “særheder”, som andre børn måske også har, men som har givet os lidt udfordringer. Han vil fx. ikke klædes ud til fastelavn osv. Han fortæller at han bare gerne vil være almindelig. Han vil ikke lave stort på børnehavens toilet, så han går og holder sig og er frustreret over det. Han har virkelig svært ved at behovsudsætte. Et par gange om måneden henter farmor ham og lillesøster. Han reagerer meget voldsomt på dette om aftenen. Det er kun på torsdage farmor henter og altså ikke hver torsdag. Men hver torsdag tror han at hun henter, fordi det er torsdag, og er dybt ulykkelig hvis far eller jeg henter ham.
Han har ingen bedsteven i børnehaven og har haft meget svært at få relationer dernede. Han har nu endelig knyttet sig til en et år ældre dreng på hans stue og et par af drengene fra den anden børnehavestue.
Sådan lidt hurtige facts, som jeg ikke ved om du skal bruge: Han er 105 cm. høj og vejer 18 kg. Han har meget svært ved at falde i søvn, men sover som regel 11-12 timer om natten. Han spiser rigtig godt (meget) og sundt og er ikke kræsen.
Det blev en lang smøre og vi har helt sikkert ikke fået det hele med, men vi har brug for at vide hvor vi skal starte og om vi evt. skal have fat i en professionel som kan hjælpe os i et tættere forløb. Vi har bedt børnehaven indstille ham til PPR mht. at få ham tilknyttet til en ergoterapeut, men kommunen har skåret ned fra 2 til 1 ergoterapeut og de mener ikke at hans tilfælde er alvorligt nok.
Vi håber sådan på nogle gode råd.
Mange hilsner
fra to forældre som bare gerne vil have en glad søn.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre