Annonce

Annonce

Svar: Putning til nat - 2 år


31. maj 2016

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som om, at I har en rigtig dejlig 2årig pige, - og det lyder også som om, at hun er en lille ugle...

Hos voksne taler vi om A- og B-mennesker. Hos børn kalder vi det Lærker og Ugler. Lærkerne falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen, og de vågner ofte kl 05 ...

Uglerne derimod, de kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst...

Det betyder egentlig ikke så meget, om man er det ene eller det andet, man kan fint trives uanset, hvad man er. Men når det kommer til børn, så har det naturligvis betydning - det betyder noget, hvordan barnets rytme er i forhold til forældrenes rytme. Hvis du selv er B-menneske, så er det lettere at have en ugle, end det f.eks. er at have en lærke... Det betyder også noget i forhold til barnets hverdag. Da jeres datter skal tidligt op om morgenen og i vuggestue - og meget gerne skal være frisk, have overskud til at lege og lære hele dagen, så er det naturligvis begrænset, hvor sent hun kan komme i seng. Det lyder derfor fornuftigt, at du gerne vil arbejde på, at hun begynder at sove lidt tidligere, og at hun lærer at lægge sig til at sove, når hun puttes :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for en 2årig er 13 timer i døgnet. Ofte er det fordelt sådan, at barnet sover 11-11.5 time om natten og 1.5-2 timers middagslur. Jeres datter sover en længere middagslur - hun sover ofte 2.5 time - og sover så naturligt en kortere nattesøvn. Hendes behov er 10.5 times nattesøvn, og da hun ofte står op kl 07 svarer det til, at hun skal sove ca kl 21...

Men hun har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen, fordi det er hendes bedste tid på dagen, og der hvor hun føler stor lyst til at lege, hoppe rundt osv. Og det kræver derfor en ekstra indsats at få hende til at overgive sig. Og der er flere ting, som du kan gøre.

Det er fint at du bader hende hver anden aften. Det er en god idé netop med et bad. Badet skal ligge mindst en time før hun puttes for at have effekt. Badet skal afsluttes med god frottering med håndklædet, at du smører hende med lidt creme osv. så du på den måde også hjælpe hende til lidt fysisk ro og afslapning i kroppen. Det er okay med bad hver anden dag, du må se hvad der kan fungere hos jer :)

Efter badet må du meget gerne tilbyde hende et godnatmåltid, og jeg vil foreslå noget mad, som ligger tungere i maven end yoghurt (og som er uden sukker - hvis den yoghurt du giver er meget sukkerholdig). Det kan være en grovere grød, en portion havregryn med mælk eller en banan. Det må også meget gerne være rester af aftensmaden f.eks. en frikadelle sammen med et stykke rugbrød eller lignende. Ritualet omkring maden viser hende, at det er ved at være sengetid - samtidig med at det giver en god ro i maven og kan skabe fornemmelsen af at "have brug for at lægge sig og slå mave", så hun derfor synes det er rarere at skulle være i sin seng.

Hun skal naturligvis have børstet tænder osv. før hun så puttes. Og når du putter hende vil det være rigtig fint, at du læser en godnathistorie og derefter så kysser hende godnat. Hun må meget gerne have en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende hos sig, som hun kan puttes sig med.

Herefter skal du så prøve at vurdere, hvorvidt hun har brug for at du bliver siddende hos hende eller lægger dig med hende, og hun derved lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter. Da du stadig ammer, kan hun jo godt have brug for dette - det er det hun har lært, det er sådan det foregår, når man skal sove. Og det kan være givet godt ud, hvis du kan gøre det, som du ender med nogle gange at gøre kl 23 - hvis det netop er nærheden, som får hende til at koble fra og overgive sig, så er det helt okay at prioritere dette nu, netop for at få hende til at sove... og ikke vente til klokken er 23, men gøre det med det samme.

Eller du skal vælge, om du i stedet skal bruge "stryge-tøj-metoden". Vælger du at bruge denne metode, så er det vigtigt, at du står et sted, hvor hun kan se dig. Hun skal ikke rejse sig eller stige ud af sin seng, for at se at du er der. Hun skal have en ...


Annonce

... oplevelse af, at hun trygt kan blive liggende i sin seng. Samtidig er det vigtigt, at du svarer, hvis hun kalder, og at du kort forklarer, hvad hun skal. At du f.eks. siger "læg dig ned skat, sove nu". Det at hun selv lægger sig, og du ikke skal gå hen og lægge hende ned vil hjælpe hende til at blive liggende. Du kan også berolige og betrygge med et "jeg står lige her og stryger tøj, nat nat skatterpige" eller lignende.

Du har kontakt med hende på afstand, men signalerer samtidig, at når hun skal sove, så har du noget kedeligt at lave, og der sker ikke noget spændende for hende. Du er der ikke til at lege eller underholde, men holder fast i at det er sovetid for hende nu. Stille og roligt udvider du metoden, så du går ud for at hente noget nyt tøj, der skal stryges eller lægges sammen. Du siger f.eks. "jeg henter lige en bluse mere" - og så går du og kommer tilbage med en bluse i hånden. Du har altså et formål med at gå, som ikke handler om, at hun skal sove. Og når du går, så er du kun kortvarigt væk, du kommer tilbage med en bluse - så hun kan regne med det du siger. Og hun lærer at det er helt okay at ligge i sin seng, uden at mor er der hele tiden - for du kommer jo tilbage, som du har sagt, så hun kan være helt tryg.

Stille og roligt kan du så udvide endnu mere og f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskine". Så bliver hun i sin seng, er tryg ved at være der og hun kan høre, at du skramler med tallerkener eller lignende.

Hvis hun ikke er ked af det, så er det helt okay, at du forsøger at putte hende, når hendes udregnede puttetidspunkt er - f.eks. kl 21... og så må du acceptere, at hun lige nu bruger tid på at tumle rundt, koble fra og finde ud af at overgive sig til søvnen. Nogle børn har brug for på den måde at lukke overskudsenergi ud og kan ikke sove, før de har tumlet og leget lidt i deres seng. Men så længe hun er glad for at komme i seng og er tryg ved sin seng og det at sove, så er det fint.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er samtidig vigtigt, at du holder fast i dagsrytmen. Det betyder, at hun stadig skal op til samme tid hver morgen - uanset om det er hverdag eller weekend. Det betyder også, at hun ikke skal forlænge sin middagslur yderligere. Det er ikke dagssøvnen, som skal være længere, det er nattesøvnen. Derfor kan det være nødvendigt at vække hende fra hendes middagslur, hvis hun sover mere end 2.5 time, simpelthen for at sikre, at nattesøvnen ikke bliver kortere end den allerede er... Og man kan faktisk godt mistænke lidt, at hun nogle gange sover mere om dagen, når hun tydeligvis ikke er parat til at sove før klokken er 22-23 om aftenen...

Det er nærliggende at overveje, om hun generelt skal sove en kortere middagslur, for at du skal kunne putte hende tidligere om aftenen. Og på sigt kan det godt være. Men det er vigtigt her at sige, at det aldrig er et spørgsmål om at skære en time af hendes middagslur fra den ene dag til den anden. Det skal gøres med små skridt, samtidig med at nattesøvnen tilsvarende forlænges. Det vil sige, at samtidig med, at du f.eks. forsøger at putte hende tidligere og tidligere om aftenen - rykker puttetidspunktet frem med 15 minutter af gangen f.eks. fra kl 22 til 21.45, 21.30, 21.15.. så afkortes middagsluren tilsvarende f.eks. 14.30, 14.15, 14.00... Det kræver et rigtig godt samarbejde med vuggestuen og ellers er det måske et projekt, som I skal arbejde på i sommerferien:)

Lige nu tænker jeg dog, at det vil være rigtig godt, at du starter med at vænne hende til at komme i seng med godnathistorie, kys og kram - og forsøger at finde ud af, hvorvidt hun lige nu kan falde i søvn, hvis du lægger dig med hende eller om det vil fungere bedre, at du står og stryger eller lægger tøj sammen.

Du skriver, at far ikke kan putte og også bedsteforældrene oplever samme problemer. Jeg tænker, at når du går fra hende om aftenen og det er puttetid, så vil det også være rigtig fint, at far går ind og siger godnat, putter hende og signalerer, at det er sovetid. Far kan godt sende nogle lidt andre signaler end du kan, hans dybere stemme, hans ro og bare det, at han gør det hele lidt på en anden måde, kan godt vise hende, at det er sovetid nu. Det kan derfor godt være med til at bryde det mønster og de rutiner som du og hun har fået skabt. Det er derfor ikke nødvendigvis mor som skal putte, og det kan godt være en god idé at far hos jer kommer lidt på banen nu :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce