Svar: Sengetid

---

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Jeg tænker, at der er flere ting, som spiller ind hos jer. Det betyder, at der er flere ting at ændre, og det betyder også, at der er flere hensyn at tage.

For det første så gennemgår jeres dreng en stor udvikling mentalt og fysisk netop nu - og har gjort det de sidste måneder. Indtil 16 måneders alderen har børn ofte ikke nogen forståelse for, hvor vi er, når vi går fra dem. De kan ikke forholde sig til, at vi er i stuen, når de er på værelset, de forstår ikke, at vi kan være på den anden side af væggen. Når de ikke kan se os, så føler de sig naturligt forladt og alene.

Det betyder, at når I har puttet jeres dreng og er gået fra ham, så er han naturligt blive oprigtigt ked af det. Han har ikke vidst, at I stadig var der. Og han har heller ikke kunne forholde sig til tid, så han har ikke haft nogen fornemmelse for, om I kom igen efter 3 minutter eller efter 3 timer. I gik - I forsvandt.

Du fortæller, at I har kæmpet mod søvnen igennem de sidste mange måneder, og at han har grædt sig i søvn stort set hver dag. Nogle gange kan I slet ikke trøste ham, prøver du at putte ham i seng og være hos ham, bliver det næsten værre. Og bare I nu nærmer jer værelset vil han ud. Han vil ikke sove der, hvilket jo egentlig er naturligt nok, for han forbinder ikke det at skulle sove meget noget trygt, dejligt og rart.

Samtidig er han også begyndt i vuggestue og har derfor oplevet at være separeret fra jer i dagtiden. Han kan ikke forstå, at I skal på arbejde eller forholde sig til, hvorfor I går eller hvornår I kommer igen - og også dette har han naturligt reageret på. Du nævner selv at du selv har fornemmet en kortvarigt separationsangst, når I er gået, men det har været kortvarigt og det går bedre. Det lyder som om, at han har nogle gode og søde pædagoger der har været der for ham, når han har følt sig forladt og det er super godt. Det er sådan, det skal være. Det er godt at han kan bruge pædagogerne som sekundære omsorgspersoner, når de primære - mor og far - ikke er der :)

Situationen hos jer er nu sådan, at I slet ikke kan nærme jer børneværelset, når det er puttetid, fordi han ved at lige om lidt så starter en forfærdelige separation. Og jeg tænker, at I et eller andet sted er nødt til at blive hos ham i en periode. For lige nu venter han blot på, at I går fra ham og vægrer sig derfor mod at skulle sove. Hvis I ikke ønsker at han skal sove i soveværelset sammen med jer, så kan muligheden være en madras på gulvet i børneværelset. På den måde kan han lære at forbinde det at sove på værelset med noget som er okay - netop fordi du eller far bliver hos ham, sover sammen med ham og giver ham den nærhed og tryghed, som han har behov for. Og først når han så atter er tryg ved at sove, så kan I arbejde på at putte ham i seng.

Du fortæller, at I generelt er dårlige til at indføre rutiner, og at I også er uenige om, hvorvidt det kan bruges. Rutiner er vigtige - og det på flere planer.

For det første, så har I jo hos jer faktisk haft en rutine - I har gennem flere måneder haft en rutine om, at putning tager 1.5-2 timer og er forbundet med at græde sig i søvn. Selvom det ikke er den rutine I ønsker, så er det stadig en rutine, og det er det, som jeres dreng har lært. Han forbinder det at sove med dette ritual. Og det er naturligvis uhensigtsmæssigt.

Rutiner er vigtige hele dagen igennem. Og her er I nødt til at sætte ind og arbejde bevidst på at få skabt en helt fast rytme. Jo mere ens dagsrytmen kører, jo mere genkendelighed og jo mere tryghed. Og samtidig vil en fast dagsrytme hjælpe jer til at finde det rigtige puttetidspunkt og forhindre, at jeres dreng er vågen et par timer hver nat.

En fast dagsrytme betyder, at I skal starte dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ferie eller andet. Hverdagen for jeres dreng starter f.eks. altid kl 07 - også selvom I ikke skal på arbejde. Han skal op til samme tid hver morgen, fordi han så også vil sove formiddagslur til fast tid, sove middagslur til fast til - og i sidste ende være parat til at blive puttet til fast tid om aftenen. Hvis rytmen skrider, så vil puttetidspunktet om aftenen også skride og det bliver svært for jer at vurdere, hvornår han egentlig er parat til at skulle sove - og han får selv svært ved at mærke hvornår han egentlig er træt og synes det er dejligt at komme i seng.

Han skal sove 13-13.5 time i døgnet. Gerne fordelt sådan, at han sover 2-2.5 time samlet i løbet af dagen, gerne fordelt på to lure og så sover 11 timers nattesøvn. Sover han mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt blive kortere, hvilket også kan være okay. Det vigtigste er, at han er tryg ved at sove og er parat til at sove, når han bliver puttet.

I er derfor nødt til at følge en helt ...

---

---

... fast dagsplan, meget gerne den rytme, som han også har i vuggestuen, så dagene så vidt muligt ligner hinanden...

Og så er I nødt til lige nu at putte ham så sent, at I ikke skal bruge 1.5-2 timer på at putte ham. Hvis han ikke sover før klokken er 22, så skal han ikke puttes før. Det handler om at lære ham, at han godt kan falde i søvn i løbet af ca. 15 minutter og I skal være der, berolige og betrygge, så han ikke oplever, at I går fra ham, men finder ud af, at det faktisk er okay at skulle sove. Han skal stadig op til samme tid om morgenen, han skal ikke forlænge sin dagssøvn mere end det udregnede behov - og ja, det betyder, at han nok vil sove lidt mindre end I regner jer frem til, at han har behov for - men det er helt okay i denne periode, fordi det netop er vigtigt at have fokus på rytmen, rutinerne, give ham en indre fornemmelse af behov for søvn og sikre, at han falder trygt i søvn. Det er hundrede gange bedre at han puttes senere, men sover trygt, end at I kæmper med ham i flere timer og han er utryg ved værelset og ved at sove.

Og I skal være tålmodige og sætte tid af - 5-6 uger - og det er under forudsætning af, at der ikke kommer sygdom, institutionsskift eller andet undervejs, som ændrer hverdagen for jeres dreng. Og planen er, at hans puttetidspunkt gradvist skal rykkes frem. I putter ham kl 22, derefter 21.45, så 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor hans udregnede puttetidspunkt vil være. I kan ikke flytte aften efter aften, men er nødt til at holde fast i samme tidspunkt flere aftener i træk, før I kan flytte tidspunktet igen. Og der vil også være aftener, hvor I måske pludselig kan putte ham tidligere, men aftenen efter kan I ikke, og så puttes han lidt senere, så han atter er parat. Derfor tager det tid og kræver stor tålmodighed. Og hele tiden er dagsrytmen den samme. Det er ikke ekstra søvn om morgenen eller om dagen, som han skal have. Det er en længere aften- og nattesøvn på sigt :)

Og så skal I samtidig indføre et putteritual, som kan fungere fremover. Og med den alder han har, vil der være flere gode muligheder. Det vil for det første være rigtig godt at introducere en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende, - lad ham gerne selv være med til at vælge, måske kaster han sin kærlighed på noget andet, end I lige synes.

Derudover vil det være en god idé at I læser en godnathistorie for ham, og I må også meget gerne tale dagen igennem med ham. Børn i denne alder har naturligt en masse tankemylder, som gør det svært at koble fra og overgive sig til søvnen. Og I kan hjælpe ham ved at tale dagen igennem, sætte ord på noget af det, som han har oplevet. Fortælle ham små historier om sig selv.

---

---

---

En godnatsang er også en god idé...

Ritualerne er vigtige, fordi de giver genkendelighed og dermed tryghed. Samtidig forbereder det ham på, at det nu er sovetid. Han ved hvad der skal ske, og han forbinder det med noget positivt. At skulle i seng er en hyggestund, noget han kan se frem til. Og så har ritualerne den fordel, at de kan bruges fremover - og uanset om han skal puttes hjemme eller ude, eller lige nu på madrassen på værelset sammen med en af jer og derefter i sin seng. Når man skal ændre søvnvaner, søvnrutiner, så skal det ske med små skridt og det vil hjælpe ham, at han netop puttes præcist som han plejer med f.eks. sin bamse, mor sidder der, læser højt, taler om dagen, synger en sang osv. Alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at han ikke længere er på madrassen, men i sin seng... Det kommer til at tage lidt tid at nå dertil, men det kan godt lade sig gøre:)

Og så er der naturligvis også det faktum, at begge I forældre har travlt i øjeblikket. Stress det smitter - hvis I er stressede, så er jeres dreng det også. Han spejler jer, og hvis man er stresset, så har man ofte svært ved at sove. Samtidig er jeres tålmodighed og overskud naturligt ikke særlig stort - og det betyder, at I måske kommer til at kræve lidt for meget af ham, som han ikke er klar til, fordi han ikke er ældre end han trods alt er. Fokus bliver meget hurtigt på, at han skal sove, fordi I har noget arbejde som I skal lave, når han ligger i sin seng, eller fordi det endelig er det tidspunkt, hvor I kan få lidt tid til jer selv - men det fokus er I nødt til at ændre nu. Fokus nu skal være, at jeres dreng skal gøres tryg ved at sove, forbinde det med noget dejligt og rart, han skal have ro, mærke roen fra jer, mærke at I er der og at han kan stole på, at I ikke forsvinder fra ham.

Det er lettere sagt end gjort, jeg ved det godt - det er svært, hvis du/I føler jer pressede, men det er nødvendigt, at I laver nogle nye prioriteringer, hvis jeres dreng skal lære at sove på en tryg og god måde :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker videre, og at det er det lille kærlige skub på vejen i den rigtige retning, som du har brug for :)

Rigtig meget held og lykke med projektet! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---