Brev:
Sengetid
Kære Helen
Vores søn på 17 måneder har de seneste måneder (jeg husker efterhånden ikke præcist hvor mange, men det føles længe) været enormt ked af det når han skulle puttes, jeg skriver til dig nu da jeg synes det bliver værre og værre.
Til daglig er han et utrolig glad og tillidsfuldt barn, som tager verden med storm med sin charme, men lige så snart han skal lægges begynder han at græde utrøsteligt og bliver efterhånden hysterisk, hvilket vi har tolket som seperationsangst.
Min mand og jeg skiftes til at lægge ham i seng, men på det seneste har det taget 1,5-2 timer at få ham til at falde i søvn, så vi må skiftes undervejs. Han græder og kæmper imod, men hvis vi sætter ham ned enten på gulvet eller i sengen, peger han ud af værelset og viser klart at han vil op igen og ud fra værelset. Vi har prøvet at tage ham med ud i stuen, men det virker egentlig bare som en udsættelse. Nogle aftener kan vi slet ikke trøste ham ligegyldig hvad, og de dage hvor det lykkes at få ham trøstet, starter det forfra lige så snart vi går mod hans værelse igen. Jeg har prøvet at sætte mig ved siden af sengen, mens jeg aede ham og talte berolignende til ham, men dette også fuldstændig uden effekt, og måske indimellem snarere forværring.
Vi har også forsøgt at tage ham med ned på værelset tidligt og lege og hygge med ham, men lige så snart han skal lægges begynder han at græde. Så de sidste mange måneder har han grædt sig selv i søvn stort set hver dag.
Den seneste uge er han så også begyndt at vågne om natten mellem kl 2 og 4, ...
... hvorefter det stort set er umuligt at få ham til at sove igen. Vi har først forsøgt at få ham til at falde i søvn i sin egen seng, men med samme resultat som ved sengetid, hvor han græder utrøsteligt. Derefter har vi taget ham med ind i vores seng, hvor han tydeligvis er tilfreds, men ikke kan/vil sove. Her ligger han enten og slapper af eller små-pludrer og leger, til trods vi ligger og lader som om vi sover. Typisk har jeg båret ham tilbage til hans egen seng, hvor han er faldet i søvn af udmattelse 2-3 timer efter han er vågnet.
Genrelt har vi været dårlige til at indføre rutiner og er også uenige i hvorvidt det kan bruges. Jeg vil meget gerne indføre en rutine, men synes det er svært når det er så kaotisk. Jeg har læst din bog om børn og søvn og synes der er nogle glimrende råd, men det er svært at gennemføre når han bliver så ulykkelig, og det bare er ren overlevelse.
Bortset fra ved sengetid har vi klart det indtryk at han trives og er glad, hvilket vi også hører fra vuggestuen. Han har kun (før nu) lidt af seperationsangst når han er blevet afleveret i vuggestuen, og da kun ganske få dage og i ganske kort tid, ellers har vi aldrig oplevet det.
Han er vores eneste fælles barn, min mand har en datter fra tidligere som besøger os hver anden weekend.
Både min mand og jeg har krævende jobs, der desværre er ekstra krævende for tiden. Jeg synes umiddelbart vi har for travlt og hverdagen er for hektisk, men alligevel ikke værre end så mange andre småbørnsfamilier.
Jeg ser frem til dit svar
Mange venlig hilsner
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.