Svar: Amning, søvn og gråd II
Kære Louise og Magnus
Tak for jeres brev, jeres tilbagemelding og jeg vil naturligvis gerne uddybe :)
Det er super fint, at jeres dreng nogle gange viser naturligt behov for brystet ved at smaske, dreje hovedet mod brystet, smågræde, måske sutter han på sine fingre eller på sin tunge og virke søgende. Det er hans signaler på, at han har brug for mælk. Og det er, som du skriver, rigtig vigtigt at være opmærksom på disse signaler og tilbyde ham brystet, før han bliver for sulten og dermed for ked af det og for utålmodig. Hvis han når dertil, så bliver det sværere at få ham lagt til og sværere for ham at få spist tilstrækkeligt og stille og roligt.
Når det er sagt, så kan det dog nogle gange være nødvendigt at se lidt på klokken og tænke lidt logisk - og ikke kun se på de signaler han sender. Nogle børn sender tydelige signaler og andre kan være sværere at aflæse. Derfor skal du nogle gange lægge ham til fordi du naturligt tænker, at han vil have brug for mælk - også selvom du ikke synes, at han har bedt om det.
Det betyder, at hvis han f.eks. vågner efter en lang lur på et par timer, så må du gå ud fra, at han her er tørstig, fordi han netop har sovet længe og måske også har svedt lidt, ligesom det er et par timer siden han sidst har spist. Derfor skal du lægge ham til her - og han kan så selv regulere sit behov. Måske har han blot brug for en tørstslukker, måske har han brug for et hovedmåltid - det regulerer han selv, men tilbuddet skal være der.
Og det betyder også, at når han så efter måske et par timer skal sove igen, så skal du også tilbyde ham brystet her - og igen kan han så selv regulere sit behov. Så nogle gange tager han toppen og slukker tørsten og andre gange spiser han et større måltid - og atter andre gange har han måske ikke lyst, fordi det ikke er så lang tid siden han spiste sidst, men tilbuddet skal være der.
Så at amme ham som en fast del af putteritualet betyder, at du som udgangspunkt skal tilbyde ham brystet før han puttes og så lade ham selv regulere sit behov. Spiser han et hovedmåltid fra brystet, så er det super og så tilbyder du ham modsatte bryst, når han skal have mælk igen. Spiser han kortvarigt, så han kun tager toppen, så kan du tilbyde ham samme bryst, næste gang han skal ammes, så han får "tømt" brystet tilstrækkeligt.
Nogle gange kan det være en fordel at du deler amningen i to - nogle gange sker det af sig selv, netop fordi du både ammer, når han vågner af en længere lur og ammer igen før han puttes til næste lur. Andre gange kommer det til at passe sådan, at han ammes, bliver skiftet og derefter ammes igen - og så puttes. Så der går kortere tid imellem, at han tilbydes brystet. Det kan have den fordel, at du undgår opvågningen efter 20-40 minutter og det kan derfor være et forsøg værd.
Når det så er sagt, så er det også helt okay, at du lægger ham til og ammer ham igen, når han efter at have sovet en halv times tid pludselig har brug for mælk igen - og så derefter kan sove et længere søvnstræk.
Det er let at sige, at du skal prøve at tage det hele så naturligt som muligt, for det er svært, jeg ved det godt. Men det at følge hans behov betyder netop, at du forsøger at undgå at amme ham efter et fast skema, så nogle gange dier han længe, andre gange kortvarigt. Nogle gange dier han igen efter kun en time, andre gange kan han undvære mælk i 3 timer, før han atter skal ammes... Det er her fleksibiliteten kommer ind :)
Jeg synes altså ikke at du altid skal vente på at han selv melder sig, men nogle gange lægge ham til, nogle gange tilbyde brystet, fordi du tænker, at han naturligt ...
... må have brug for mælk - også selvom han ikke har signaleret at have behov.
Og nej - du skal ikke være bange for, at han bliver for stor på modermælk. Han tager ikke for meget på. Nogle ammebørn tager 500 gram på om ugen i begyndelsen, andre det halve - og det er helt normalt og helt okay. Han vil ikke blive ved med at tage på i samme hast. Det ændrer sig helt naturligt i takt med at han begynder på skemad, begynder at krybe, kravle osv.
Man kan desværre ikke sætte tid på en amning. Hvor lang tid barnet bruger på at spise er helt individuelt. Det afhænger helt af barnets sutteteknik og at mors nedløbsrefleks. Så nogle børn spiser et hovedmåltid i løbet af 10 minutter, andre børn bruger 30-40 minutter på det. Du fortæller, at din dreng ofte spiser ca. 10 minutter og det lyder helt fint. Det lyder som om, at han spiser effektivt, når han ligger ved brystet, han falder ikke i søvn undervejs osv. og din mælk flyder let til ham. Det er super fint, at du herefter skifter ham og så prøver at lægge ham til igen - enten ved samme bryst i tvillingestillingen eller tilbyde modsatte bryst, før han så bliver puttet til lur. Super!
Ja, det er normalt, at børn har et favorit bryst. Vores bryster er ikke helt ens, der er ofte forskel på venstre og højre side. Det betyder, at der kan være forskel på brystvortens størrelse, brystvortens elasticitet og ofte, at der kan være forskel på hvor meget mælk, der er i hvert bryst. Du vil ofte producere lidt mere mælk på det ene bryst end på det andet - også selvom du sørger for at lægge ham lige meget til hvert bryst for at stimulere dem ligeligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor vil han sagtens kunne foretrække den ene side mere end den anden - og her hjælper tvillingestillingen faktisk også. Du kan med tvillingestillingen snyde ham til at tro, at han ligger ved sit yndlingsbryst. Hvis han er glades for venstre bryst, så kan du amme ham i den traditionelle stilling på venstre side og han ligger her på sin højre side i din favn. Du kan så efterfølgende flytte ham til højre bryst, men her bruge tvillingestillingen - så ligger han stadig på sin højre side, men er blot flyttet til siden - og det opdager han ikke. Han tror, at han stadig ligger ved venstre bryst...
Om natten må du lige nu prøve at lægge dig på siden og amme ham liggende ved siden af dig. Hvis du vil amme fra venstre bryst, så skal du ligge på højre side. Du skal altså amme fra det bryst, som er tættest på madrassen. Hvis dit bryst har tendens til at presse sig ned i madrassen, så det er svært for ham at få fat, så læg en stofble under brystet, så dit bryst bliver løftet lidt op. Sørg for at have en pude i ryggen og under dit hoved, så du kan slappe godt af imens. Han skal ligge med sin mave mod din mave.
At han begynder at kunne være vågen efter amning er helt naturligt, og du skal nyde hans lyst til at pludre. Det er rigtig dejligt og super flot, at han gør det allerede, når han ikke er ældre end han er! Når han gør det, er han ikke træt og ikke parat til at sove, men nyder naturligt brystet, får slukket tørsten og nyder at mærke din nærhed. Han føler sig helt tryg. Når han har fået mælk, så snak med ham, pludre og smile med ham, udnyt tiden til lidt pludre-dialog, skift ham evt. osv. og læg ham så til igen - tilbyd ham brystet - når du fornemmer, at han er parat til at sove igen.
Hjælp ham med at pludre, snakke osv. i dagtimerne, så han lærer at det er om dagen man er aktiv - og hold jeres snak og aktivitet på et minimum om natten, så han lærer, at det er om natten, at man sover :)
Rigtig meget held og lykke - håber du kan bruge dette videre - og fortsat god ferie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika