Brev:
Hvor meget mad/modermælk
Kære Helen.
Vi blev forældre til en lille efternøgler for ca 6 mdr siden (bliver 6 mdr om 1 uge). Han er en glad dreng, smiler og er opmærksom på omverdenen. Er mild og meget tålmodig, græder sjældent. Har som oftest gode sovevaner både dag og nat. Og så er han vild med mad – altså grød og mos.
Jeg havde egentlig håbet at jeg kunne amme fuldt ud indtil han blev ca 6 mdr og først her begynde på mos og grød. Men da han var ca 4 mdr gammel begyndte han at vågne hver time – blev ammet hver anden. I starten tænkte jeg at det var et naturligt appetitspring, men da det havde stået på hver nat i gennem 1 uge tænkte jeg at han var sulten og ikke fik nok i min mælk – eller at jeg ganske enkelt ikke havde mælk nok. Så efter nogen diskussioner (vores mellemste blev ammet til han var ca 3 mdr og afviste derefter brystet og endet med at blive flaskebarn) herhjemme blev vi enige om at forsøge at give en flaske med MME når vi gik i seng. Vores søn tog flasken uden problemer og kunne snildt drikke op til 150 ml MME, og efterfølgende fik vi 3 god nætter – hvor han blev ammet ca hver 3 time, men ingen opvågninger imellem. Herefter begyndte vi forfra med at være vågen hver time og han blev ammet ca hver 2 time om natten.
Så selvom at han motorisk ikke var klar, begyndte vi på tynd grød da han var ca 4½ mdr gammel. Han var begyndt at vise interesse for vores mad og drikke. Der gik 4-5 dage før han fandt ud af at spise af ske og derfra tog det fart. Nu er vi oppe på 2 ske måltider om dagen og han får forsat en flaske til natten. Hans døgn rytme igennem de sidste 2 uger ser nogenlunde sådan her ud;
Ca 03.30/04.00 Ammes og sover videre
Ca 06.00 Vågner og Ammes -
Ca 07.20-07.40 Kort lur alt fra 5-20 minutter. Vi kører de 2 store i børnehave og skole samt far på arbejde og 9 ud af 10 gange falder han kortvarigt i søvn.
Ca 08.00/08.30 Grød lavet på hirseflager el. glutenfri havregryn (fået dette i går og i dag for første gang) sammen med en skefuld frugtmos med varierende smag samt vand af kop.
Ca 08.30/09.00 Lur – sover mellem 1½ og 2½ time
Ca 11.00 Ammes – oftest svingende om han vil have mælk eller ej, kan være meget ukoncentreret under amningerne og konstant slippe brystet.
Ca 13.00 Puttes til Lur - tilbydes bryst igen, ikke altid han ønsker dette. Sover ca 1-1½ time
Ca 14.30 Ammes – her er han som oftest meget sulten/tørstig og tager pænt fra.
Ca 17.00/17.30 Grøntsagsmos og vand af kop
Ca 19.00 Ammes og puttes til natten – falder ofte i søvn ved brystet og jeg kan ligge ham ...
... uden problemer, vågner lidt op men falder hen når jeg synger og nusser.
Ca 20.00 Vågner. Ammes og han sover videre efterfølgende. (Dette har stået på lige siden han var helt lille)
Ca 22.00 Får flaske med MME når vi går i seng, drikker alt fra 100-170 ml. Sover herefter som oftest til kl 03.30-04.00.
Når han får grød/mos spiser han mellem 1-2 dl pr måltid. Jeg har forsøgt ikke at amme kl 20 og bare hjælpe ham til at sove videre. Men resultatet bliver, at han vågner ca kl 23 og jeg kan her kun få ham til at sove videre hvis han får brystet – og han spiser meget og længe selvom ham har fået flaske med MME ca 1-1½ time tidligere.
Jeg tænker umiddelbart at han bliver tilbudt brystet for meget i løbet af dagen – men har oplevet at hans ble midt på dagen ikke er ret tung og bliver derfor bange for at han ikke får væske nok. Der er gennemsnitlig 4 meget tunge bleer med tis i løbet af en dag. Efter han vi er begyndt på grød/mos har han afføring 4-5 gange i løbet af en dag/nat, dog varierende mængder og nogle lidt for fast – uden at være hård – efter min mening. Han skal arbejde lidt mere for at få det ud, men virker ikke generet heraf.
Det skal siges at vores dreng er til den store side. Jeg blev sat i gang i uge 38+6 – grundet 2 meget hurtige fødsler tidligere og at han var stor – 4200 gram og 56 cm var størrelsen ved fødslen. Han ahvde lidt gulsot i startet og tabte også ca 200 gram de første 14 dage men så blev kurven vendt. Til 5 mdr undersøgelsen var han 71 cm og 7,9 kg – det er 3 uger siden i dag. Jeg har målt og vejet ham i dag hvor han er 73 cm og 8,5 kg.
Hans bevæger sig ikke ret meget – har en bror og søster der er glad for at inde ting til ham. Når han ligger på maven har han ikke hænderne i gulvet men strittende ud til siden som en flyvemaskine – den sidste uge dog begyndt at tage fast i legetøj foran ham. Han kommer ikke op på udstrakte arme. Har de sidste 2 dage trillet fra mave til ryg 2 gange. Når han ligger på ryg kan han komme om på siden. Jeg forsøger igennem dagen at vise ham hvordan han ruller, kommer op på armene osv.
Det jeg egentlig gerne vil vide er; Kan vi allerede nu begynde på 3 måltid? Jeg vil rigtig gerne forsøge mig med øllebrød ca kl. 12.30 men er usikker på om hans mave vil kunne klare det og om han så får nok mælk? Hvornår må de få rugbrøds madder? Da jeg fik de andre 2 var det omkring 8 mdr, men er usikker på om det må gives tidligere nu. I løbet af dagen får han lov til at smage/sutte på frugt og grøntsager.
Hilsen en glad mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.