Brev:
Hovedet mod muren
Kære Helen.
Vores søn Elliot er 13 mdr. gammel nu og han er for noget tid siden begyndt at banke hovedet ind i væggen, i gulvet, i skabene i… ja hvor som helst. I starten var det sådan afprøvende og en gang eller to i løbet af en dag, men nu gør han det hårdt og indtil han græder.
Elliot startede dagpleje, da han var 8 mdr. men blev taget væk derfra da han var 11 mdr. fordi vi fandt ud af, at de lod ham sidde at græde, når han var træt i stedet for at putte ham. De havde deres faste puttetider, som de ikke ville afvige fra og de var ikke lykkedes med at få ham kørt ind – dette blev vi klar over ved et tilfælde og opsagde pladsen øjeblikkeligt. Han var hjemme hos mor i en periode inden der blev plads et andet sted. Hos den nye dagplejer faldt han hurtigt godt til, men allerede efter halvanden uge blev hun langtidssygemeldt og Elliot måtte igen hjem til mor.
Da dét med at banke hovedet ind i alting eskalerede var situationen sådan, at Elliot skulle starte i sin 3. dagpleje. Dette gjorde at mor og far var nervøse og måske særligt mor meget frustreret og bekymret på Elliots vegne. – hvordan skulle det gå? Ville det påvirke hans evne til at knytte relationer osv? Muligvis har mors frustrationer påvirket Elliot?! Dagen før opstart blev en hård dag hjemme. Mor var sygemeldt (nu på barsel 5 uger fra termin med lillebror) med fuld bækkenlæsning og efter at have haft en efterhånden tung dreng hjemme med de løft, buk og skridt med vægt som det indebærer, var mor fysisk hurtigt blevet værre og dette kan muligvis også have været en påvirkning – vi ved jo ikke hvor meget den lille fornemmer af den stemning som vi skaber, men vi har indtryk af, at han har alle antenner ude.
Nå men dagen før opstart begyndte Elliot at banke hovedet ind i alting og hele tiden. Mor kunne ikke hver gang nå hen til ham og stoppe ham så derfor fik han givet sig selv nogle klø i løbet af dagen. Han græd og pylrede og når mor tog ham op for at trøste ham med pust, nussen og trøstende ord, så skubbede han sig væk og ville ikke være oppe. Når han så blev sat ned, så bankede han hovedet ind i, hvad der nu var i nærheden og så begyndte det forfra – hver gang skubbede han mor væk. Dette stod på i det meste af en uge og derefter stoppede det nærmest ligeså hurtigt som det startede. I dagplejen faldt han igen hurtigt til og han er så glad for at være dernede. Indenfor den sidste uges tid (der har været godt halvanden uges pause) er han igen begyndt på at banke sit lille hoved ind i alt. Denne adfærd ser hun slet ...
... ikke i dagplejen men når han kommer hjem om eftermiddagen, gør han det hele tiden. Det virker som om han gør det, når der ikke lige sker noget. Hvis vi sætter ham på gulvet og henter et glas vand – hovedet ned i gulvet bank-bank-bank og så av og gråd. Det er ikke nødvendigvis fordi han er sur eller ked af det, men også når der ikke sker noget. Nu vil han gerne trøstes og skubber ingen væk. Han kaster sig også bagover og i gulvet eller banker hovedet ind i skulderen på os, når vi holder ham.
Vi har aftalt at det første vi gør, når vi kommer ind af døren det er, at være på værelset med ham, så vi alle lige kan være sammen og falde ned ovenpå en lang dag. Det kræver lidt planlægning med mad osv. men heldigvis går jeg jo hjemme nu, så det er til at løse, så vi har tiden til det. Det synes dog ikke at hjælpe. Selvom vi sidder to voksne sammen med ham på gulvet så kigger han rundt – intet spændende og bank-bank-bank – om det er fordi det ikke er spændende ved vi selvfølgelig ikke, men det virker lidt som sådan en kedsomhedsaktivitet. Vi gør alt muligt for at distrahere ham: synger, klapper kage osv. men når først han er gået i banke-mode så er vi nødt til at gå hen og fjerne ham fysisk.
Det er rigtigt frustrerende fordi vi kan se, hvor glad han er i dagplejen. Hun er sød til at sende et billede eller to i løbet af dagen og han hygger sig. Den fornemmelse har vi også når vi er dernede sammen med ham – han er tryg ved hende og vil gerne over til hende når han bliver afleveret. Herhjemme skulle han jo også gerne være tryg og have lyst til at være, så hvorfor denne adfærd? Vildt glad dernede og herhjemme har vi skrig og skrål. I går stod det på fra vi kom hjem til han blev lagt i seng kl. 20.30 og i dag blev det bedre her til aften og den sidste halvanden time har været ren hygge med en glad dreng. Vi ved ikke, hvad der er årsag til at det gik sådan i går og anderledes i dag.
Vi aner ikke, hvad vi skal gøre og bliver bekymret fordi at det jo trods alt er nogle voldsomme slag han giver sig selv. Dagplejen snakkede om, at det måske kunne være frustrationer over at han gerne ville gå men stadig ikke helt tør slippe. Han holder balancen så fint og har stået og gået langs ting siden han var 7 måneder – men det bliver stadig kun til et par skridt på korte afstande – vi ved ikke om hun har ret og hun sagde det også kun som et bud – men vi er en smule desperate – hvor er vores ellers så glade lille humørbombe blevet af? Og hvorfor vil han gøre sig selv ondt på den måde?
Hilsen mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.