Svar: Stoppe med at amme - i hvert fald afslutte den ene amning
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt at høre, at du/I allerede er parate til at få et barn mere og at du gerne vil være gravid - det kan naturligvis ikke udelukkes, at amningen kan spille ind på din ægløsning, men det er svært at vide, da du tidligere har haft problemer med manglende menstruation og uregelmæssig menstruationscyklus. Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt, at du både stopper med at amme (i løbet af de næste måneder) men også at du får en tid hos en gynækolog, hvor I kan tale mulighederne igennem.
Når du stopper med at amme, så vil det være rigtig godt, at du stopper amningen før middagsluren først. Da jeres dreng skal i vuggestue, så er det naturligt at du fjerner denne amning og lærer ham at sove uden. I en overgangsperiode kan du give ham lidt mme af en kop som alternativ til amning, men ellers kan han også få lidt vand. Han skal naturligvis have frokost, som han plejer og så kan du give ham lidt at drikke af en kop og evt. sammen med en banan eller lidt andet frugt.
Derefter vil jeg anbefale dig, at du sætter ham i barnevognen og triller ham en tur. Det er en god måde at vænne ham til at sove i barnevognen på - og uden at han skal ammes først. Lad ham sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, følge med i hvad der sker og hvad I kører forbi - snak med ham undervejs og læg så mærke til hans signaler. Læg ham ikke ned, før han tydeligt er parat til at sove.
Hvis han har en sut, putteklud eller andet, så putter du ham med dette. De rutiner du har, når du putter ham om formiddagen og om aftenen, må meget gerne være de samme, så han ritual er ens og dermed genkendeligt og trygt.
Amningen om aftenen kan du senere trappe ud. Da du stadig nyder at amme ham og han også selv er glad for amningen, vil det være rigtig fint at du bibeholder denne amning til han er begyndt i vuggestuen og har vænnet sig til den nye hverdag. Det er rart for ham med amningen, når I er adskilt i løbet af dagen, og det er en rar måde for ...
... ham at få afsluttet dagen på.
Prøv om du kan nøjes med at amme ham fra et bryst, så han ikke fyldes med mælk. Du må også meget gerne tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet og sammen med grøden kan han tilbydes mme eller letmælk (efter 1 års alderen) af en kop. En aftenrytme kan se således ud:
Aftensmad, spiser det samme som I andre,
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes en godnatgrød, vand eller mme/letmælk af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten.
Amningen før putning gøres gradvist kortere og kortere og samtidig med at du ammer, så introducerer du et nyt ritual - f.eks. puttekluden og bestemte kærtegn, så du hjælper ham med at overgive sig til søvnen med dette. Det er vigtigt, at du allerede nu lærer ham at falde i søvn i sin seng og ikke i din favn. Det vil sige, at han ikke skal falde i søvn med brystet i munden, men allerede nu ammes og flyttes over i sin seng så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover - og dette holder du så fast i, når amningen trappes ud og til sidst helt undværes. Alt andet er som det plejer at være, putteritualet er præcis det samme, det er kun brystet, som ikke længere er tilgængeligt. Det betyder, at det også vil være rigtig fint at du feks. synger en godnatsang og stille og roligt kan en godnathistorie, puttebamse osv. også introduceres. På sigt vil der altså være andre ritualer, andre ting, der kan tage over og erstatte brystet:)
Det anbefales at amme til din dreng er 12 måneder, - og gerne længere. Det vil sige så længe både mor og barn har det godt med det. Derudover vil jeg sige, at det altid er bedst at stoppe amning i perioder, hvor der ikke sker en masse andet. Altså helst ikke stoppe amning lige der, hvor han f.eks. starter i vuggestue eller stoppe amning, hvis han i en periode bliver syg eller lignende. Det går bedst, hvis I er inde i en rolig periode:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.