Brev:
Bekymret for min søns udvikling - 4 mdr.
Kære Helen
Jeg fødte for snart 4 måneder siden en dejlig lille dreng på knap 3400g. Fødslen gik fuldstændig uproblematisk, og min søn var meget hurtig til at finde ud af at spise fra brystet.
Da sundhedsplejersken kom på besøg herhjemme første gang ca. 10 dage efter fødslen og vejede ham, havde han imidlertid ikke taget på (men heller ikke tabt sig). Hun mente dog ikke, at der var noget bekymrende ved det, men vi skulle selvfølgelig holde øje med hans vægt. De efterfølgende uger blev min søn ved med at falde på sin vægtkurve på trods af, at det virkede som om, der var rigeligt med mælk til ham. Da min søn er 7 uger gammel bliver han syg med en slem forkølelse, der varer 2-3 uger. I den periode har han svært ved at trække vejret gennem næsen, og når han spiser, kaster han op, fordi han har en masse slim i luftvejene, der generer. Igen tager han slet ikke nok på (ca. 100 g på 2.5 uge).
I samråd med min sundhedsplejerske bliver vi enige om, at jeg skal prøve at pumpe ud i en periode, så vi kan se, hvor meget mælk, han egentlig spiser ved hvert måltid. Det viser sig, at min mælkeproduktion er meget svingende. Om morgenen er der ofte op til 150 mL i et enkelt bryst, men om eftermiddagen og aftenen er det nogen gange kun 30 mL, jeg kan pumpe ud. Min sundhedsplejerske anbefaler mig derfor at supplere med modermælkserstatning. Min søn er på det tidspunkt omkring 10 uger og på kun en uge tager han 250g på. Dejligt!
I forbindelse med at jeg går over til flaske bliver min mælkeproduktion langsomt mindre på trods af, at jeg pumper ud flere gange dagligt. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg føler, det er langt vigtigere, at han får nok mad. Også selvom det bliver med modermælkserstatning. Jeg prøver også at lægge min søn til brystet i hvert fald morgen og aften, men han gider ikke rigtig at spise derfra længere, så det er mest for hyggens skyld.
Ved det seneste besøg af min sundhedsplejerske (for ca. 3 uger siden hvor han er 12 uger), nævner hun, at hun synes, at han er svær at få øjenkontakt med. Det er ikke første gang, hun har sagt det men pga. fokus på alt det med vægten, har det ikke fyldt så meget i min bevidsthed. Min søn skeler lidt på det ene øje, så min sundhedsplejerske nævner, at det muligvis kan være noget med hans syn, der gør, at han er svær at få øjenkontakt med. Han er også meget tilbageholdende med at smile, og jeg tror faktisk aldrig, hun har set ham smile. Han kan dog sagtens, og gør det også dagligt, men man skal ofte lave alverdens klovnekunster, før han gør det.
I samme uge er jeg til lægen med ham, da han skal have sin 12-ugers vaccination. Min læge bemærker også, at han er svær at få øjenkontakt med. Han drejer hovedet til siden eller kigger ”bagud”, når hun prøver at snakke med ham. Vi skal på ferie den efterfølgende uge, så hun siger, at vi lige skal afvente og se, hvordan det går, når vi kommer tilbage fra ferie. Vi ...
... får en tid 2 uger senere. Min mand og jeg er selvfølgelig meget bekymrede, og jeg har nærmest ikke lyst til at tage afsted. Vi har dog en dejlig tur, og det er som om, der virkelig sker en masse i min søns udvikling, og han er pludselig meget pludrende og smiler en masse. Det er dog stadig svært at få en længerevarende øjenkontakt.
Om tirsdagen, da vi er tilbage fra ferie, har vi tid hos lægen, men i løbet af de få dage, vi har været hjemme, er det som om min søns humør igen har vendt sig, og han er meget stille. Min læge oplever derfor ikke, at der er sket nogen forbedring og sender os til en øjenlæge. Øjenlægen finder ikke, at der skulle være noget galt med hans syn, men hun synes også kontakten med ham er meget vekslende. Vores egen læge vælger derfor at henvise ham til børneafdelingen på hospitalet, og vi går nu og venter på en indkaldelse på 2. uge.
Den seneste tid har igen været meget vekslende. Vi har haft 4 gode dage, hvor vores søn har smilet utroligt meget og snakket hele tiden. Nu har han de sidste 5 dage været stille, og jeg føler, at jeg skal springe rundt og te mig fjollet før end der kommer bare et lille bitte smil ud af ham. Øjenkontakten er dog blevet meget intens, og han følger os og kigger på os, når vi snakker med ham. Der kommer bare ikke rigtig noget tilbage. Måske jeg prøver alt for meget, men jeg drømmer virkelig om at opleve, at han bare smiler til mig helt uden, at jeg skal gøre noget for det, på den måde som babyer nu engang kan.
Jeg håber, at du vil give mig dit syn på ovenstående, for jeg er ved at gå til af bekymring. Hvis det ikke er hans syn og hørelse, der fejler noget, hvad kan det så være? Jeg har selv haft en teori om, at min søn blot var lidt bagud i sin udvikling, fordi han har været syg og i en lang periode ikke tog nok på, men nu er han efterhånden 15 uger gammel, og når jeg læser på nettet, så burde han jo smile til alt og alle i denne periode.
Når jeg oplever de gode dage/stunder, hvor min søn smiler og snakker højlydt, så overbeviser jeg mig selv om, at alt er som det skal være, men ligeså snart jeg oplever, at han er svær at få kontakt med, så vender alle bekymringerne voldsomt tilbage. Jeg er også begyndt at tænke på, om min mand og jeg har gjort noget forkert som forældre.
Min søn har lige fra start været et nemt og roligt barn, og han har altid godt kunne lide at sove i sin lift. Derfor har han aldrig rigtig sovet på vores maver eller i vores arme, så jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske ikke har fået nok nærhed. Som du kan høre vender og drejer jeg hver en sten. Rent motorisk virker det som om min søn er der, hvor han burde. Han har opdaget sine hænder og putter flittigt dem og alt andet i munden. Han spræller med arme og ben og griber ud efter legetøj, der hænger over hans hoved, og han vil også godt ligge på maven og holder sit hoved fint.
Kærlig hilsen
en meget bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.