Svar: Udvikling 3 årig
Kære Hannah
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng - som lyder til at stortrives på alle måder og være en rigtig dejlig og meget kvik dreng! :)
Børn i 3 års alderen spørger rigtig meget - man kalder det spørgealderen og måske kender du den gamle historie "Spørge Jørgen"? Jeres dreng spørger, fordi han er igang med at finde ud af, hvorfor ting sker. Han er igang med at få en mere kompleks forståelse af, hvordan verden fungerer. Han er lige nu meget videbegærlig og spørger om alt, og nogle gange kan det være ret frustrerende, fordi du til sidst ikke ved, hvad du næsten skal svare. Hvis han f.eks. spørger "hvorfor skal du på arbejde?" og du svarer "det er fordi jeg skal tjene penge" og spørger han måske igen "ja men HVORFOR skal du på arbejde?" - og du synes jo lidt at du har svaret.. og jo mere du svarer, jo mere spørger han "hvorfor?". Men det er måden han lærer på, han ønsker rigtig meget information om rigtig mange ting, og det er vigtigt, at du er tålmodig og forsøger at svare på det hele.
Derfor er det rigtig dejligt, når du skriver, at I indrager ham i hverdagen, taler meget med ham og forsøger at forklare, hvorfor ting sker, hvad det er I møder på jeres vej osv. Det er super godt, og det skal du endelig ikke holde op med.
Det er også super dejligt, at I har det så godt sammen og trives i jeres lille familie. Det giver ham jo netop også roen og trygheden til at spørge og udnytte muligheden for blot at blive klogere og klogere - og du må gerne fylde på. Naturligvis skal du give ham svar, som passer til hans alder og ikke give ham bekymringer - for han tænker også meget over tingene og derfor er det vigtigt, at han ikke begynder at filosofere for meget over ting, som f.eks. kan skræmme ham. Det kan være at han f.eks. begynder at tale om døden og spørger ind til, hvad der sker, når man dør eller han spørger måske om du skal dø. Det kan også være at han begynder at spørge ind til tyve - og om der kan komme tyve ind i jeres hus osv. I sådanne situationer skal du forsøge at svare ærligt, men samtidig på en måde som ikke gør ham utryg og bange.
Og så er det faktisk også en rigtig god idé nogle gange at gøre det, som du allerede gør - nemlig at vende spørgsmålet om og f.eks. sige "det ved jeg ikke rigtig, hvad tror du?" og så tage udgangspunkt i hans egen viden og hans tanker. Dette påvirker ham til at tænke yderligere, bruge sin viden og reflektere lidt mere end blot at spørge "hvorfor?". Det er her vigtigt, at du anerkender hans svar - også selvom det måske kan være forkert, så har han jo tænkt over det. Hvis han f.eks. spørger "hvorfor bobler vandet i gryden?" og du svarer "ja, hvorfor tror du egentlig vandet bobler?" og han svarer "du har kommet sæbe i vandet" - fordi han ved at det giver bobler i badekarret, så er det vigtigt at anerkende denne tanke og rose ham for at drage den parallel, for det er ret kvikt - og samtidig forklare ham, at vandet i gryden bobler, fordi det er meget varmt.
Det er meget flot, at han kan huske tilbage og trække viden frem, der ligger flere måneder tilbage. Den historie du fortæller med en motorcykel med ...
... sidevogn, har gjort så dybt et indtryk på ham, at han stadig kan huske den - og pludselig ser han et billede og han kobler tingene sammen. Det er meget flot, når han ikke er ældre.
Det er også rigtig dejligt, at du kan fornemme at han lægger mærke til små bitte ting i hverdagen, får øje på små detaljer. Det lyder næsten som om, at han har fotografisk hukommelse, hvilket kan være en stor styrke. Min ældste datter lægger f.eks. også mærke til detaljer, hvilket gør, at hun kan beskrive steder hun har været med stor præcision og har en rigtig god stedsans - og hun har kunne det siden hun var ganske lille som jeres dreng:)
Du fortæller, at jeres dreng også registrerer jeres følelser, hvordan I har det, hvordan I reagerer og han sætter ord på dette. Det gør han både fordi han forsøger at lære og sætte ting i sammenhæng, øver sig i at forstå verden - men det kan også være, at han hører til det man kalder særligt sensitive...
At være særligt sensitiv betyder ikke at man er særligt skrøbelig eller fintfølende. Det betyder derimod at man er bærer af et gen som gør, at man er lidt mere opmærksom og lettere bliver påvirket af andres følelser. Det er arveligt, så ofte er far, mor eller begge forældre også særligt sensitive.
Den beskrivelse du giver af din dreng, kunne godt lyde som om at han er særligt sensitiv, og du kan med fordel læse bøger, der handler om dette. De sidste år er der skrevet flere bøger om emnet - f.eks. "særligt sensitive børn" af Elain Araon eller "Særligt sensitiv" af Ulla Hinge Thomsen.
5 ting som et særligt sensitivt barn ofte vil gøre:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
1) Gøre dig opmærksom på små ting i hverdagen, som du selv ikke have set. Det kan være duften af nyslået græs eller rosenbusken I går forbi. Det kan være en sommerfugl, der flyver omkring eller en flyvemaskine på himlen.
2) Stille spørgsmål, som du må slå op, for at kunne svare på, eller som du slet ikke ved, hvad du skal sige til. ”Hvordan kommer der vand i toilettet?”, ”Hvordan kommer man op i himlen, når man bliver begravet i jorden?”, ”Hvorfor må dig og far sove sammen, når jeg skal sove alene?”
3) Være bevidst om dig og dine følelser. Barnet vil registrere dit humør og dit overskud. Dit barn vil f.eks. komme hen og holde om dig, trøste dig, kærtegne dig uden at du har sagt noget, men fordi dit barn fornemmer, at det har du brug for.
4) Være bevidst om det du gør og det du siger. Barnet vil f.eks. stille spørgsmål ved manglende sammenhæng mellem det verbale og nonverbale sprog – ”Hvorfor siger du til damen, at hendes kjole er pæn, når du ikke kan lide den?”, ”Hvorfor gør du rent, når du siger, at du er træt?”
5) Påskønne dig og den du er. Et særligt sensitivt barn, der bliver mødt med anerkendelse og respekt vil ofte udvikle dyb kærlighed for sine forældre og barnet vil ikke være bange for at sige til dig direkte, at det elsker dig, ligesom det heller ikke vil være bange for at fortælle til andre, hvor god en mor eller far du er.
Jeres dreng lyder til at stortrives på alle måder, og han lyder også til at have nogle rigtigt søde forældre, der ser ham og møder ham, som han har behov for :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!