Svar: En svær tid!

---

Kære Helle

Tak for dit brev og tak for dine søde ord til mig - og velkommen til :) Det er en fin beskrivelse du sender af jeres lille dejlige Malthe og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Først - jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, hvis du fra andre hører bemærkninger om at "han godt nok er hysterisk" eller at folk er "glade for, at det ikke er deres barn" eller lignende. Det gør naturligvis ondt og det er ikke i orden! Du/I har en rigtig dejlig dreng - lige nu gennemgår han bare en svær alder :)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, sin egen vilje og hans personlighed spirer mere og mere frem. Ligeså glad, charmerende og skøn han kan være, ligeså frustrerende kan det være, når verden bryder sammen for ham og det er en alder, som kræver rigtig meget omsorg, nærhed, engagement og forståelse. Det er derfor rigtig dejligt at læse, at I forældre virkelig elsker ham højt og rigtig gerne vil hjælpe ham - det er godt, at det er jer, der er hans forældre og ikke alle dem med dumme kommentarer :)

Malthe får det der hedder fortvivlelsesanfald. Når det sker, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- det kan være tøjet der driller, maden der falder af skeen osv. Det kan også være, når I vil noget, han ikke vil - f.eks. at I vil børste hans tænder eller vil have at han skal holde jer i hånden, fordi I skal over vejen. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Fortvivlelsen og den manglende evne til at tackle disse følelser hænger sammen med hans endnu meget umodne hjerne. Han mangler simpelthen de forbindelser i hjernen, som får ham til at tage det roligt og bevare overblikket.

Disse forbindelser skabes først, når I ved jeres måde at reagere på, får ham til at slappe af. Jeres fysiske kontakt, jeres beroligende og trøstende stemme. Det at I er rolige smitter af på ham, og det sætter gang i en masse reaktioner i hans krop, som gør ham afslappet og det igen hjælper ham til at danne de vigtige forbindelser i hjernen.

Derfor er det vigtigt, at I viser ham forståelse. Han har brug for at høre, at I godt forstår, at det er irriterende, at han ikke kan se mere fjernsyn, fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende, at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

Hvis I gør det modsatte - f.eks. bliver vred på ham, skælder ud, sender ham i seng eller lignende, så kan det godt få ham til at stoppe med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har anfald af fortvivlelses, så har han brug for, at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear, han brug for trøst og hjælp til at få samling på sig selv. Hans krop er netop i oprør, han kan ikke gøre andet end at lægge sig ned, vride sig rundt, sparke, smide med sit legetøj osv. Det er helt naturligt, at han reagerer meget fysisk.

Det betyder ikke, at I ikke gerne må have nogle regler og I må også meget gerne sige nej. Det er naturligvis vigtigt, at han lærer, at der er visse regler, som skal følges. Men det skal hele tiden gøres med anerkendelse for hans personlighed og den udvikling, som han går igennem. Det betyder, at I naturligvis godt må fortælle ham, hvis han gør noget forkert. Hvis han f.eks. sparker ud efter dig eller slår dig, så må du godt sætte ham fra dig og markere, at det vil du ikke have - I må på den måde gerne have en regel om, at hvis man skal sidde på skødet eller I skal ligge ved siden af ham i sengen og putte osv. så skal det foregå på en rar måde. Hvis han sparker, slår eller lignende, så er det ikke rart og så sætter I ham fra jer eller I rejser jeg og går væk... Ikke for at straffe ham, men for at lære ham, at sådan er reglen.

Det er også vigtigt, at du mærker efter, hvad du har lyst til og hvor din personlige grænse går - og at du melder tydeligt ud, siger klart fra. Når han f.eks. stikker hånden ind på dit bryst, niver, napper, hiver osv. så lyder det som om, at det faktisk gør ret ondt og ikke er særlig rart - og her må du gerne fjerne hans hånd og sige nej.

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Det betyder, at hvis I ignorerer ham eller skælder ham ud, så han ikke føler sig forstået - så er det som at puste til ilden og det bliver værre. Hvis I derimod viser ham, at I forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes. Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå, du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

Derfor er det sådan, I skal reagere i forhold til jeres lille dreng. I skal lytte til ham og sætte ord på: "Jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han skal stadig have at vide at han ikke må skrige, smide med tingene, eller hvad han nu gør. Sættes fra jer eller flyttes væk, hvis han gør noget bevidst, som I vil have ham til at holde op med, men han skal samtidig føle at I godt forstår ham og ved hvad han vil.

Når det f.eks. kommer til tandbørstning - så er det en af de ting, hvor I ...

---

---

... jo er nødt til at bestemme - han skal have børstet tænder to gange dagligt. Også selvom han ikke har lyst. Det er godt, hvis I kan få vendt situationen til noget hyggeligt og ikke en magtkamp - han skal jo have børstet sine tænder de næste mange år frem, så det er vigtigt at det er så positiv en oplevelse som muligt.

I skal forsøge at gøre ham så tryg ved situationen so muligt. Det kan være at forsøge på lidt forskellige tidspunkter og også gerne forskellige steder - nogle gange fungere det bedst på puslebordet, andre gange i køkkenet, atter andre gange foran badeværelsesspejlet osv. I er nødt til at prøve jer lidt frem. Det kan være et forsøg værd at sætte ham på bordet med ryggen mod dig og foran et stort spejl, - han vil føle sig mere tryg på denne måde og kan samtidig følge med i, hvad der foregår.

En lille sang kan være en god idé, fordi han så lærer, at du kun børster, imens du synger, og at det derfor snart er slut. Det kan hjælpe ham til at finde ud af at tandbøstning også har en slutning, og det bliver derved lettere for ham at holde det ud....

Og så er der naturligvis det med putningen... Det lyder som om, at I har fået lært jeres dreng, at når han skal puttes, så er det med et ritual, der gerne varer 1.5 time eller mere. Ritualet består i, at I ser 45 minutter på din telefon, at han så skal kravle og møffe rundt, stikke hånden ned i mors bluse, og du igen og igen skal bede ham lægge sig ned, ender med at blive småirriteret osv. Det er det ritual han har - og det ritual, er I nødt til at ændre, for det fungerer ikke for nogen af jer....

For det første er det uhensigtmæssigt med 45 minutters skærmstid. Lyset fra din telefon og filmene I ser, appellerer til vågenhed og gør, at han får sværere ved at falde i søvn. Det vil være bedre, hvis du kan læse en historie for ham, tale lidt om dagen og hjælpe ham med at få bearbejdet nogen af dagen oplevelser, så han bedre kan koble fra og overgive sig til søvnen. Og hvor lyset er begrænset, fordi mørke naturligt vil hjælpe ham til at føle sig mere træt og dermed mere parat til at sove.

Du skal regne med, at an har behov for ca. 13 timers søvn i døgnet, med den alder han har. Da han ofte sover 3 timer til middag, så betyder det ca. 10 timers nattesøvn. Da han ofte står op ca 06, så betyder det at han skal puttes ca. kl 20... Det vil sige 30-60 minutter senere end han bliver det lige nu. det er vigtigt, fordi hans tid i sengen skal afkortes. Det er naturligt frustrerende at bruge 45 minutter i sengen, hvis ikke man føler sig træt nok til at sove.... Derfor skal han ikke puttes for tidligt.

Samtdig lyder det som om, at I skal ændre putterutinen med at mor og Malthe ligger og sover sammen. I forstyrrer hinanden og ingen af jer sover særlig godt. Jeg vil foreslå, at du forsøger at bruge det, jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

Malthe har brug for jeres tryghed og nærhed, når han skal sove, og det skal I naturligvis anerkende. Men samtidig er det også fint, hvis I nu begynder at lære ham, at han godt kan sove i sin egen seng og forbinder det at sove med noget trygt og dejligt, og noget som han sagtens kan klare.

---

---

---

I stedet for at sidde hos ham eller ligge tæt med ham, når han skal sove - eller modsat gå fra ham og han så bliver rigtigt ked af det og føler sig forladt og alene, så vil jeg anbefale jer at være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt, at han kan se jer fra sin seng, og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I er der. Og I kan og bør naturligvis også tale med ham, så han kan høre, at I er der.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han begynder at have bevidsthed om at I er der, sidder i stuen og hygger jer, når han skal ligge i sin seng og han vil naturligvis være en del af det dejlige, I har sammen. Derfor er det vigtigt at signalere, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt, det der foregår, og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan I verbalt betrygge ham og fortælle ham, hvad I vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender også et signal om, at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde på dig "Moaar ...?!", og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i, at det er sengetid for ham nu.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. I kan f.eks. sige. "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig, at han er langt mere rolig ved at være i sin seng.

Når I fornemmer at Malthe begynder at være tryg ved at være i sengen, netop fordi I står der, stryger tøj, er i nærheden, småpludrer med ham osv. så kan I begynde at udvide metoden med netop at hente tøj, der skal lægges på plads, og på den måde stille og roligt få vænnet ham til, at være der alene, velvidende, at I kommer igen, som I har lovet - I skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Det var mange tanker om alt muligt - og du finder naturligt mange flere råd i mine bøger. Du kan f.eks. også læse "Helens bog om børn og opdragelse":)

Rigtig meget held og lykke fortsat! Glæder mig til at følge jeres lille familie.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---