Brev:
Drengen der ikke ville sove
Hej Helen.
Skriver til dig i ret fortvivlet tilstand.
Vores dreng har, siden han var helt lille, haft svært ved at sove længere tid ad gangen.
Først var det maveproblemer, som lægerne tilskrev kolik.
Da det gik i sig selv (ved fire måneders alderen) mente mange, at han bare lige skulle blive lidt større og vænne sig til ikke at have ondt i maven mere.
Hvis det ikke var det ene, var det nok det andet... Vi gættede løs og prøvede alt muligt.
Kørte bla. så nøjagtigt vi kunne efter dit skema - men intet hjalp.
Da han skulle begynde på fast føde, tænkte vi, at det helt sikkert kunne hjælpe ham. Måske han bare var sulten? Men nej. Samme historie.
Hans dagslure er blevet meget bedre. De var på 35-45 minutter ad gangen indtil han var ca. 1/2 år. Nu kan de, på en god dag, godt vare 1 1/2 time.
Men nætterne er og har været et sandt mareridt!
Han ligger meget uroligt og vågner ved den mindste lyd.
Vi er nede på to amninger om natten nu. En ved sengetid kl. 19.30 og igen en ved midnat, hvor han er lysvågen.
Amning får ham til at blive døsig og (formentlig) tryg og så kan vi med lidt held putte ham igen så han sover en lille time.
Mellem 19.30 og midnat, tager han nogle ok gode stræk. Helt op til 1 1/2 time uden at vågne i skrig.
Men nætterne (efter midnat) er anderledes. Der vågner han ofte og græder. Nogle gange mosler han bare rundt først, men ender som oftest med klynk og derefter gråd.
Vi schysser ham og tager ham op og rokker ham og lægger ham igen med sutten. Op og ned og op og ned - hele tiden - natten lang.
Du skrev på et tidspunkt til os, at han garanteret bare var ved at opdage sin stemme og at hans uro nok var pga. hans motoriske udvikling.
Det er efterhånden over to måneder siden nu og det er stadig det samme.
Nu kan det så være tænder - men altså - come on... Der MÅ da være noget rivende galt! Det bliver bare ved og ...
... ved og ved. Ligemeget hvad vi prøver.
Vi har alle tre sovet i samme rum indtil han var et halvt år gammel. Så kom han, i et forsøg, på eget værelse. Det varede kun et par måneder, da det heller ikke hjalp. Vi troede faktisk, at vi vækkede ham ved vores tilstedeværelse.
Så skiftedes vi til at ligge på en gæsteseng i samme rum som ham. Egentlig for at undgå det rend frem og tilbage, hvor ingen får sovet. Og så også for at se om han egentlig bare var utryg på eget værelse. Men det virker så heller ikke positivt på hans søvn.
Han har en god madras og en ret dejlig dundyne med en god bæreevne (som han i øvrigt sparker af!)
Han er naturligvis blevet tjekket af alm. familielæge, øre/næse/hals læge, børnelæge, har udvidet besøg af sundhedsplejerske og vi har i øvrigt gået til kiropraktor og fysioterapeut med ham.
Alle siger bare: "I skal bare være glade for at han er så glad og frisk som han er". For det ER HAN! På trods af manglende søvn.
Det er alligevel utroligt, at han trods alt udvikler sig og er glad om dagen.
Men jeg finder det endnu mere utroligt, at INGEN - som i INGEN kan give os et råd, der rent faktisk virker!
Kan det være rigtigt, at der "bare er nogle børn, der ikke vil sove".
Det med at tiden arbejder for os, er (i hans første leveår) en sandhed med modifikationer. Det har aldrig været værre med nætterne end det er nu.
Vi er slidt HELT ned til sokkeholderne nu og jeg skal forestille at starte på job om kort tid. Jeg kan have nætter, hvor jeg kun har blundet og måske sammenlagt sovet to timer.
Det holder ikke en meter - men det skal jo gå. For hvilket valg har jeg?
Har du en idé til noget vi kan gøre anderledes? Vi famler vist i blinde i øjeblikket og vil med glæde prøve noget nyt. Tænk hvis vi har overset en lillebitte ting, som vi "bare skulle have gjort"
På forhånd tusind tak!
Carl Emils dødtrætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre