Svar: Vil ikke spise fast føde
Kære Mor til tre
Tak for dit brev og alle dine tanker - og velkommen til :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.
Du fortæller, at tv. A altid har været lidt afstandstagende i forhold til skemad, og du nævner, at han ud over at kaste op, også kan sidde med maden på tungen, som om, at han ikke rigtig kan finde ud af at kapere det i munden...
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at han ikke er generet af noget i munden. Fysiologisk skal han naturligvis være i stand til at synke og bruge sine læber, tunge, gummerne osv. Han må ikke have en spalte i gangen, han må ikke have trøske, hævede mandler eller andet, som kan forklare, at det med spisning er svært for ham.
Du fortæller at han er ammet fuldt og det lyder som om, at du har masser af mælk - han har en flot vægt og lyder bestemt ikke til at mangle noget. Det er dog vigtigt, at du holder lidt igen med amningen nu - og at du ikke tænker at "noget skal han jo have". Hvis du bliver ved med at tilbyde ham brystet, som alternativ eller erstatning for rigtig mad, så vil han naturligt ikke have særlig meget lyst til at spise. Han vil ikke føle sult og behov for andet mad - og det er lidt let og lidt lækkert blot at søge brystet, men han har brug for noget lidt mere nærende nu.
Derfor er du nødt til at holde fast i at han ammes 4 gange i døgnet og jeg vil anbefale, at de fire amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når amningerne ligger der, så ligger de hensigtsmæssigt i forhold til at give plads i maven til mere sufficient mad, de sikrer hans behov for væske fint over døgnets timer og derudover skal han naturligvis også tilbydes vand af kop til sine måltider, og de ligger godt i forhold til, at han så vidt muligt også skal sove godt - en længere middagslur og nogle sammenhængende nattetimer.
Det kan være en overvejelse værd om han har det man kalder sansemotoriske problemer. Det kan vise sig på lidt forskellig måde. Nogle børn reagerer på konsistensen, de føler ubehag ved at maden berører tungen eller andre steder i munden. Nogle børn føler ubehag ved duften af mad og har derfor ikke lyst til at spise mad, der har en særlig duft. Nogle børn reagerer på madens farve og spiser helst mad, som f.eks. er lyst, f.eks. havregrød, hirsegrød, risretter, kylling, torskerogn, lyst brød, pæremos og æblemos osv. men fravælger stærke farver og spiser f.eks. ikke jordbærmos, ærtepure eller tomatsovs...
Nogle børn kan også reagere med at holde maden længe i munden, de tygger og tygger og har svært ved at synke maden, andre børn tygger slet ikke maden, men synker den og vil helst have mad, der netop skal synkes (skemad), atter andre børn "skyller maden ned med vand" og sluger derfor nærmest maden...
Børn med sansemotoriske problemer (og deres forældre) kan have glæde at hjælp af en ergoterapeut, der er uddannet specielt i at varetage dette. Jeg ved ikke, om det er muligt, hvor I bor...
Uanset set hvad, så er det dog vigtigt at du forsøger at tage det så roligt som muligt. Det er vigtigt, at du ikke presser ham til at spise, men forsøger at gøre det at spise, som noget naturligt og ikke problemfyldt. Heldigvis spiser hans bror rigtig godt, måske spiser storebror også godt - og jeg fornemmer at I generelt har et naturligt forhold til mad, prioriterer maden og måltiderne og ofte spiser sammen. Det er rigtig godt, for det gør, at tv. A kan spejle sig i jer andre og dermed opleve det naturligt at spise.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan ...
... skabe nogle helte fast rutiner omkring måltiderne. Han skal have faste spisetider og derudover vil det f.eks. være en god idé, at han altid placeres i den høje stol, får hagesmæk på, tilbydes lidt vand og så lidt mad i hånden. Når hvert måltid startes på samme måde, så er der genkendelighed, og det giver ro og forbereder ham på, hvad der nu skal ske. Mad i hånden er vigtigt og godt, fordi det giver ham mulighed for at smage, gumle osv. Det styrker ham for det første mundmotorisk - han bliver opmærksom på, hvor langt ind i munden han kan komme maden, før brækrefleksen stimuleres. Og hans smagssans og hans sultfornemmelse stimuleres også - så han er mere parat til skemaden, når du så serverer den.
Det vil være rigtig godt, at du sætter ham foran dig, så du kan lade ham spejle sig i dig og dit ansigt, din mimik, samtidig med at du verbaliserer omkring maden. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.
Når han så alligevel forstyrres af noget eller har brug for en pause, så er det naturligvis helt okay, så følger du ham i det "ja, der var far, hej far", og så guider du ham videre i maden igen "kom skat, skal du have lidt at drikke... mmm, dejlig vand" og så er han klar igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam", og så starter I forfra.
En plan for dagen til et barn på 7 måneder, kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - uden at blive ammet først. Det sikrer bedre plads i maven til at han kan spise frokost, når han vågner:)
Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker eller andre former for lidt hårde skorper i hånden, agurk eller lignende og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Og skal ikke ammes om eftermiddagen mere:)
Aften 18: Agurk, ristede rugbrødsbjælker, et stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så amme igen.
Som du kan se, så indgår der i denne plan mange små måltider og 4 amninger i døgnet. De ligger fordelt sådan, at der er plads til begge dele. Det er vigtigt, at du ikke går i panik, hvis han spiser meget lidt - lige nu er det ikke mængden, men mere rytmen som du skal have fokus på. Det er bedre, at han spiser ½ dl. end at han slet ikke spiser:)
Planen gælder naturligvis også for hans tvillingebror, de har jo naturligt samme alder - men mængden af mad kan godt variere fra den ene til den anden og det er helt okay. Antallet af måltider og amninger bør dog være det samme :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit! Glæder mig til at følge jer fremover:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.