Svar: Falde i søvn selv og natamning

---

Kære Line

Tak for dit brev :)

Dejligt at høre, at lille Sia trives så godt og er begyndt at sove bedre og også have en rytme, som fungerer rigtig godt for jer alle tre:)

Det lyder som om, at jeres datter er ved at få det jeg kalder for et søvnassociationsproblem, som handler om, at hun er afhængig af mors bryst og favn, for at kunne falde i søvn...

Det er helt naturligt, at små børn sover bedst med brystet og det er helt naturligt, at mælk indgår som en fast del af putteritualet. Det er trygt og dejligt for det lille barn, at falde i søvn med mors bryst og i mors arme. Men det som starter som et godt ritual, kan nogle gange blive uhensigtsmæssigt. Det gælder f.eks. hvis jeres datter begynder at vågne op og søge brystet igen og igen og hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende brystet eller tager hende over i din favn, hver gang hun vågner. Så har hun et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er de rutiner vi har, før vi lægger os til at sove. Voksne læser f.eks. ofte en bog og små børn forbinder det at sove med feks. at få bryst. Det gør os rolige og ritualet hjælper os med at overgive os til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med det sted, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af den voksne. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din eller fars favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende bryst igen og igen hele natten igennem.

Det er rigtig fint, at hendes seng er koblet til jeres seng. Rigtig mange børn vil i 8-10 måneders alderen have behov for ekstra tryghed og nærhed, de har brug for at mærke, at mor og far er der, brug for en beroligende hånd osv. De kan også have små opvågninger i løbet af natten, hvor de har brug for lidt ekstra mælk, men hun skal så vidt muligt ikke hjælpes videre i søvnen med brystet, men i stedet med kærtegn, stillingskift osv.

Derfor skal I lige nu arbejde på at adskille bryst og søvn. I første omgang om dagen - hvis du ammer hende før hun puttes til lure om dagen, så skal amningen før foriddagsluren fjernes og amnigen før middagsluren skal adskilles lidt fra luren. Men den alder hun har, vil det være passende med 3 amninger og jeg anbefaler, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun efter amning sen aften f.eks. kl 23.30 ikke skal ammes resten af natten...

Når du ammer hende før middagsluren, skal du prøve at trække brystet til dig og sætte noget andet i stedet, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere, hvor hun ligger og i stedet kan sove med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv. og de rutiner skal du så prøve at overføre til om aftenen. Om formiddagen kan du evt. sætte hende i barnevognen og trille hende i en tur, så hun på en måde lærer at sove uden at have brystet og uden at være i favn, men stadig lulles i søvn. og hun må her også gerne have en putteklud eller lignende, som hun også kan puttes med om aftenen og beroliges med om natten.

Jeg er ikke tilhænger af en kold tyrker, hvor man fjerner brystet, trygheden og det nære, alt det hun kender - og fra den ene dag til den anden forventer at hun kan sove uden - og det kan hun naturligvis ikke og det skal hun vel heller ikke... Det synes jeg er rigtigt synd for hende. For mig er det altid et spørgsmål om at ændre de vaner man har skabt, men samtidig give hende nogle nye gode rutiner, som er ligeså trygge og rare og som på sigt vil være gode for hende.

Du skal naturligvis sikre dig, at hun får mad og væske nok hele dagen igennem. Det er en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at hun er fyldt tilstrækkeligt op fra morgenstunden. Det kan være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød som en fast del af putteritualet - og gerne lægge et bad ind mellem aftensmaden og ...

---

---

... godnatgrøden, så en aftenrutine f.eks. ser således ud:

Aften 18: familiemad, I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta - og måske lidt sove :) Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød og vand af kop.

Når du ammer hende og putter hende i seng, så er det vigtigt, at hun lige når at registrerer, at hun puttes i sengen - så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og så hun oplever, at hun ikke behøver brystet i munden, for at falde i søvn. Hun får altså stadig mælk, men puttes efterfølgende og beroliges og lulles ind i søvnen med hænder, kærtegn, nærhed, putteklud, godnatsang osv.

---

---

---

Du kan godt i en overgang vælge at amme hende liggende i din seng, så hun stadig får masser af nærhed og fysisk kontakt og falder i søvn tæt med dig - du behøver ikke lige nu amme og flytte hende i seng, hvis du mærker, at hun har brug for nærheden. Du kan amme hende liggende og lade hende falde i søvn i din seng og du må i princippet godt lade hende blive liggende der til du ammer ingen inden du selv går i seng - og her flytter du hende så over i egen seng. Men det vil stadig være godt, at hun slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover - så hun lærer at falde i søvn uden at have dit bryst i munden, og det kan være en måde at vænne hende til at falde i søvn, uden at skulle være i favn.

På sigt vil det dog være godt at hun puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover, men alt efter, hvordan hun reagere, må I vurdere, hvor hurtigt I kan gå frem - hun starter jo også dagpleje om en månedstid, så det kan være svært at lave store skift i den periode...

Når og hvis hun søger brystet om natten, og du ikke kan hjælpe hende videre i søvnen uden brystet, så må du give hende det, men du skal prøve, om du kan afkorte amningen, så hun trøstes og ikke fyldes med mælk. Prøv om du kan lirke brystet ud af munden på hende. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, og samtidig med at du lirker brystet ud, så skal du berolige med dine hænder, nærhed, kærtegn - og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med din "håndspålæggelse" og uden brystet. Det betyder også, at hun kan blive i sin seng, hvor hun er puttet og du hjælper hende videre, med dine hænder osv. når hun har sine små opvågninger:)

Nogle gange fungerer det rigtigt godt at mor starter med at amme og far så tager over, går i soveværelset og putter. Og det kan I naturligvis også forsøge. Det kan også være en idé, at du ammer aften og sen aften, men efter midnat sover et andet sted, og så lader far tage over om natten. Far kan putte med Sia, give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men han kan ikke amme - og han dufter ikke af mælk. Derfor vil Sia måske have lettere ved at falde til ro, hvis far er der og mor ikke er der...

Men andre gange kan det at amme, og far så tager over, eller at du f.eks. ammer i stuen og går til soveværelset, komplicere mere end det gavner... Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det generelt en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor Sia forventes at sove. Hvis du ammer et andet sted og derefter går til værelset, så er der en risiko for, at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Det samme sker måske, hvis hun ammes og falder til ro hos dig, gives til far og ligesom igen skal falde til ro, og du så går fra hende. Ikke at far er forfærdelig, for det er far bestemt ikke, men selve skiftet kan godt forvirre unødigt, og gøre at hun så bliver ekstra ked af det... Det er nødt til at komme lidt an på en prøve, hvordan det vil fungere bedst hos jer og for jer alle tre :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med at lære at sove - og uden at få brystet om natten:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---