Brev:

Livet med en pige

Hej Helen.

Jeg har virkelig brug for et godt råd eller nogle ord med på vejen omkring vores datter. Jeg har lidt svært ved at sætte fingeren præcis på vores problem, så du får en masse betragtninger herfra. Det kan også være, at der ikke er et problem, men bare en fase vi skal igennem.

Jeg synes, at stemningen ofte er voldsom i mellem vores datter og så os forældre. Vi aner nogle gange ikke vores levende råd. Det har været sådan længe - nogle perioder mere voldsomt end andre, men jeg kan faktisk huske, hvornår jeg synes, at det startede.

I de første tre år af hendes liv, synes jeg, at vi var tætte - hende og jeg. Så kom lillebror til verden, og tingene ændrede sig naturligvis. Da hun var 4½ skete der et eller andet, som ændrede hende og måske os. Hun gik fra at være en mild og nem pige til at være tvær, sur, utilfreds. Selvfølgelig ikke hele tiden, men større reaktioner på konflikter. Ja, det er lidt svært at beskrive, men der skal ikke så meget til før, hun bliver sur eller ked af det. Jeg føler slet ikke, jeg kan nå ind til hende mere. Altså opnå den samme tæthed og fortrolighed.

Siden da synes jeg, det langsomt er eskaleret. Der går ikke en dag, hvor hun ikke skriger af os, skælder ud, tramper væk, græder med store brøl og skrig. Er i det hele taget voldsom ulykkelig og frustreret. Det er lidt lige som at have en teenager i huset (tror jeg). Og vi ved ikke hvad ben, vi skal stå på. Vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvad der sker.

Vi prøver at være forstående, men er vores egne batterier opbrugte, så ender vi desværre med at stå og råbe af hende eller sende hende ind på hendes værelse. Det kan være hårdt arbejde at være omkring hende, fordi vi nogen gange føler, at vi skal gå på tåspidser. Lige pludselig eksploderer hun. Min mand mener ikke, at vi skal finde os i de ting, hun siger til os, og at hun skal have vide, når der er noget, man ikke må. Jeg er enig i, at hun f.eks. ikke skal sige: fucking far (hun eksperimenterer helt vild med bandeord for tiden), men den irettesættelse kan jo siges på mange måder. Det er også nogen gange som om, at lige meget hvilken tilgang vi har til situationen, så søger hun konflikten. F.eks. vil hun ikke i seng eller op igen, når hun skal i skole. Vi prøver først overskuds-metoden. Kom du skal i seng nu. Skynd dig lidt, så læser vi en god historie osv. Men hun går i modsatte retning eller lader som om hun ikke hører efter. vi prøver igen og det forsætter. Så kan vi prøve kilde-metoden eller konkurrence-metoden eller den skøre/sjove-metode, men ofte hopper hun ikke på den. Så vælger vi nogen gange, at skrue bissen på, at nu SKAL hun i seng og tager fat i hende. Far skubber, så hun glider på klinkerne. Hun vil ikke. Til sidst bliver det så til true-metoden. Hvis du ikke kommer ud på badeværelset nu, så.... Og så virker det men nu med skrig og skrål. Sikke en dum måde at starte og slutte dagen.

Det er svært at sige, hvad der får hende til at blive vred, sur eller ked af det, og jeg har mange tanker omkring det.

Hun startede jo i skole sidste sommer, og det tager selvfølgelig mange kræfter. De få skriftlige lektier hun har haft for, er endt i konflikter. Hun græder og skriger af os. Så skal vi tegne for hende, så vil hun ikke børne-stave, og presser vi hende bliver hun ked af det. Måske lægger vi for hårdt pres på hende. Jeg ved det ikke, men jeg dårlig samvittighed over, at lektierne allerede i 0. klasse har været en dårlig oplevelse for hende.

Faktisk har jeg oftest meget dårlig samvittighed over for hende, fordi vi ofte kommer til at skælde hende ud, og hun bliver så ulykkelig. Jeg er så bange for, hvad hun tager med fra barndommen pga. os, hvis du forstår, hvad jeg mener. Hvor mange hak i selvværdet kommer hun til at slæbe med sig pga vores skæld ud?

Hun er storesøster. Måske har vi for mange forventninger til hende på den konto. Der er jo forskel på at være 3 og 6, så nogen ting må lillebror og omvendt. Det prøver vi at forklare hende. ...

... Jeg er lidt usikker på, om vi faktisk er for hårde ved hende i forhold til lillebror. Han er en charmetrold og mere lige til. Det føles i hvert fald lidt nemmere med ham, men jeg tænker tit over, om vi har en anden tilgang til ham. Siger tingene på en anden måde. Måske siger vi mere nej til hende end til ham. Jeg synes, jeg bruger tid på at forklare hende, hvorfor jeg siger nej, men nogen gange er hun trampet væk med skrig og skrål.

Et eksempel kan være, at hun har lyst til at lave et eller andet spændende, når vi kommer hjem fra arbejde, men jeg siger nej, da det kræver en voksen og meget tid. Så bliver hun meget frustreret. Måske tager vi mere hans parti end hendes. Måske kunne vi løse konflikterne i mellem dem på en anden måde eller komme dem i forkøbet. Når vi prøver på at løse konflikterne, ender det ofte med, at Ida synes, hun bliver misforstået, siger noget i vrede til os og tramper væk, og så ender hun måske med at få skæld ud for det, hun har sagt.

Måske har det noget med at være pige eller dreng. Måske er det hendes måde at reagere på, og lillebror har en anden lidt mindre voldsom tilgang.

Klasselæreren fortæller, at hun undgår konflikter i skolen. Hun blander sig ikke så meget i de andre pigers konflikter. Faktisk tror jeg, at hun godt kunne blive bedre til at sige fra. Sådan var det også i børnehaven. Måske er der en masse frustrationer, der trænger til at komme ud, når hun kommer hjem. Min mand siger, at jeg skal være glad for, at hun får ”luft”, da jeg ikke selv er særlig god til det, hverken over for min mand eller familie. Det er jeg også, jeg er bare ikke særlig glad for den måde, jeg reagerer på nogen gange.

Har stemningen været meget høj i mellem os, sørger jeg altid for, at vi får snakket om det bagefter, når vi begge er faldet ned. Ofte undskylder jeg for at have råbt eller ikke lyttet til hende. Hun kan også finde på at sige undskyld eller spørge om vi skal være gode venner igen. Jeg er bange for, at jeg i den snak nogen gange bliver for moraliserende i stedet for at være lyttende.

Måske har hun brug for mere alene-tid med os. Altså du og jeg. Hvor vi fordyber os i noget, hun har valgt. Vi har som mange andre familier nok at se til med arbejde, hus og have. Her i påsken har vi alle været i haven. Vi har lavet bål og ryddet op. Det har været hyggeligt, men det er jo ikke alene-tid. Børnene følger jo vores projekter og går også og leger meget alene eller sammen. Er familietid nok?

Vi spekulerer i barn nummer tre, men jeg er så bange for hvad det kommer til at gøre ved vores datter. Vil jeg komme endnu længere væk fra hende? Vil der være endnu mindre energi og måske flere konflikter? Jeg tror, min sidste graviditet var hård ved os alle sammen, fordi jeg var så hormonfyldt. Kan jeg være det bekendt over for hende igen?

Jeg tænker også meget på mit eget forhold til min mor kontra mit forhold til min datter. Jeg elsker min mor, men jeg synes, at vores tid sammen en gang i mellem er anspændt. Hun ved lige hvordan hun skal trykke på mine knapper, men måske foregår det meste i mit hoved. Det er nogle gange nemmere at være sammen med min far. Prøv at tænk hvis min datter får det på samme måde.

Jeg er nogen gange så langt ude, at jeg tager hele skylden. Er det bare mig, der er en forfærdelig dårlig mor?

Måske er det hun gennemgår, og det hun har gennemgået siden hun var 4, helt almindelig. I så fald vil jeg gerne have nogle ord med på vejen omkring det at være 6-7 år.

Jeg er faktisk lidt usikker på, hvilken hjælp jeg ønsker fra dig. Du kan nok også fornemme, at meget handler om mig og min samvittighed. Jeg har bare så ondt i maven over alle de konflikter vi har og har haft med hende. Jeg er ked af alt det, der bliver sagt, og jeg er ked af, at hun er så ofte ulykkelig. Jeg vil så gerne gøre hende stærk, robust og fyldt med selvværd, men synes, at jeg (vi) ofte fejler. Det er som om, vi ikke kan bryde ud af denne negative cirkel.

Med venlig hilsen
Idas mor

Læs Helens svar »

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: