Svar: Amning og frustreret mor
Kære Charlotte
Tak for dit brev, velkommen til og tak for den fine beskrivelse af din lille dreng - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)
Der er flere ting, som kan spille ind hos jer...
En mulighed er, at din dreng nu er så stor, fysisk stærk, at han dier mere effektivt. Det lyder som om, at du har masser af mælk og som om, at din nedløbsrefleks fungerer hurtigt, så han skal måske ikke die særligt længe, for at få en ret stor mængde mælk. Han får måske mere end du regner med og behøver således længere at die helt så hyppigt, - stadig vil det dog være rigtig godt, hvis han dier ca. hver 4 time, så han får 6 måltider i døgnet. Fire timer tælles fra en amning starter og til den næste amning begynder.
Forstoppelse kan spille ind, men selvom du er begyndt med lidt skemad, så lyder det ikke til at være tilfældet hos jer. Afføringsmønsteret lyder rigtig fint og helt alderssvarende.
Infektion - en forkølelse, hoste, ondt i ørerne eller lignende, kan nogle gange gøre at hans appetit naturligt nedsættes. Samtidig vil en stoppet næse gøre det svært for ham at die, hvorfor han vil slippe brystet... Det lyder dog ikke som forklaringen hos jer, da han smiler, leger, virker glad og til at trives... Han har gylpet lidt, hvilket også kan skyldes f.eks. infektion, kvalme eller lignende, men det er få gange og ikke noget der har varet ved. Dertil kommer, at du jo har fået ham tjekket ved lægen:)
Du har også fået tjekket hans mund for trøske - og heller intet at komme efter her.
Så er der naturligvis dig - har du lavet nogle ændringer? Er du f.eks. begynde at løbetræne eller andet? Det kan faktisk påvirke din mælk, så den ændrer smag og det kan gøre, at din dreng så afviser brystet. Hvis du er begyndt at træne, så kan det derfor være en god idé at medtænke om dit aktivitetsniveau er blevet lidt for højt :)
Kan det tænkes, at du er ved at få din menstruation? Hvornår menstruationen vender tilbage efter fødslen er meget individuelt. Men når det sker, så sker der naturligt nogle hormonelle ændringer - og igen kan det ændre smagen af din mælk og være forklaringen på, hvorfor han dier kortvarigt, slipper brystet og ikke vil have mere.. Det varer ofte nogle dage og holder så op igen.
Har du skiftet parfume eller andet som gør, at din duft er anderledes? Det kan også spille ind. Nogle børn er meget afhængige af at mor dufter af mor, så nyt vaskepulver, ny parfume og ...
... lignende kan for nogle børn virke forstyrrende og derfor være forklaringen på at de f.eks. afviser brystet.
Hvordan har du det? Er du stresset - hvis du oplever hverdagen stresset, hvis der er sket noget i jeres hverdag, som gør dig ked af det, som gør at dit overskud er mindre, så kan det faktisk også påvirke til ammestrejke..
Man kalder det ammestrejke, når barnet pludselig ikke vil til brystet - det kan komme snigende over en periode og det kan nogle gange også komme som lyn fra en klar himmel...
Prøv om du nogle gange kan amme din dreng, når han halvsover - så kan han måske acceptere brystet og vil ikke protestere helt så meget.
Prøv også at skifte mellem forskellige ammestillinger, så du ikke altid ligger ned :) Og når du sidder med ham, så prøv forskellige siddende stillinger. Pas på du ikke kommer til at presse hans hoved til brystet, det kan gøre at han bliver som en flitsbue og skubber dig og brystet væk. Prøv evt. med den tilbagelænede ammestilling - jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du også finde ammestillinger.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bruger han sut? Hvis han gør, så giv ham den ikke for meget. Det er vigtigt, at hans suttelyst ikke stilles på sutten men i stedet på dit bryst.
Har I badekar eller har dine forældre badekar? Det kan være en god idé at gå i badekar med ham og lade ham ligge på din brystkasse - det lune vand og den frie adgang til brystet kan nogle gange gøre, at han pludselig af sig selv tager fat og dier godt og længe og på den måde kan du få brudt den dumme cirkel :)
Du skal naturligvis holde øje med hans vandladninger og sikre dig, at han tisser og at urinen er klar. Der skal noget ind for at der også kan komme noget ud :) Han lyder dog ikke umiddelbart til at mangle mad/væske - han ammes (kortvarigt) og sover så gode lange lure, og når han vågner virker han glad og tilfreds - han har også en fin vægtøgning, men han skal naturligvis blive ved med at tage på og trives, så det er rigtig godt, at du er opmærksom :)
Flasken er naturligvis alternativet til brystet og hvis han afviser brystet helt, så er du naturligvis nødt til at tilbyde ham flaske - han skal jo have mælk. Men prøv om ikke du kan få ham til at die hos dig, når du nu har masser af mælk og rigtig gerne vil amme...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og vil som sagt anbefale dig min bog om amning og flaske - rigtig meget held og lykke! Rigtig god påske - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.