Svar: 4-årig tisser pludselig i bukserne

---

Kære Marie

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du har allerede selv gjort dig nogle rigtig gode overvejelser, og der er flere ting, som kan spille ind hos jer.

For det første, så tænker jeg, at det er vigtigt og rigtig godt, at du er opmærksom. Du skal naturligvis være opmærksom på, om han pludselig har fået for travlt med at lege osv. og nyhedens interesse er forsvundet. Det er ikke længere så sjovt at gå på toilettet, derfor overhører han kroppens signaler, holder sig - og så går det galt.

Du skal også være opmærksom på, om han er begyndt at stå op at tisse? Nogle drenge vil helst stå op og tisse - de ser de at de store drenge i børnehaven gør og det ser de at far og andre mænd gør, så det vil de også! Men, det er svært at tømme blæren ordentligt, når man står op og derfor skal han opfordres til at sætte sig ned at tisse. Ellers kan man faktisk godt risikere, at han ikke får tisset af, og derfor går og småtisser i bukserne...

Så skal man også altid overveje, om der er sket store omvæltninger i hans liv og i hverdagen - og ja, det er der hos jer, flere ting faktisk. Mor og far er blevet skilt (godt nok for knap 2 år siden) og mor er flyttet sammen med en ny kæreste - det betyder en ny rolle i familien, finde ud af at være i en familie på fire igen - og samtidig i en meget lille lejlighed, hvor Hugo måske oplever at mangle sit eget rum, plads til at være sig selv og måske føler, at han skal tage nogle hensyn, som er svære for ham at tage og også at forstå, fordi han ikke er ældre end han trods alt er.. det er jo ikke jeres lejlighed, men mors kærestes lejlighed og det er en midlertidig løsning - det kan godt gøre ham usikker.

Og så er der naturligvis også det faktum, at du i en periode har haft stress og har været sygemeldt og har haft brug for psykologsamtaler. Det er godt, at du har lytte til din krop og reageret på din krops signaler og det er godt, at du har og stadig tager imod hjælp! men dit overskud har naturligt ikke været så stort og det har børnene godt kunne mærke - og igen måske ikke altid kunne forstå...

Og netop det, at du nu begynder at få overskuddet tilbage, at du begynder at have det bedre gør så, at der er plads til ...

---

---

... at drengene og altså især Hugo så reagerer. Hos børn oplever man ofte en forsinket reaktion på det hele - imens uroen, de store skift osv. står på, så følger de med, men når roen begynder at sænke sig, så er der plads til at de kan reagere - og så kommer reaktionen - og det kunne tænkes, at Hugo reagere nu, fordi han fornemmer, at du har mere overskud til at lytte til ham og rumme ham nu.

Og så skal man naturligvis også overveje, som far har været inde på, om der kan være en fysiologisk forklaring. Det kunne være noget "let" som f.eks. en blærebetændelse og det kan du let få undersøgt. Du kan købe et urinprøve-sæt på apoteket og aflevere urinprøven hos lægen. En blærebetændelse kan nogle gange udvikle sig til en nyrebækkenbetændelse. Her kommer der feber, og nogle børn kaster også op, og så får barnet ofte meget ondt i lænden...

Og ja, så kan der også være en neurologisk sammenhæng mellem rygsmerter/rygproblemer og vandladningsproblemer - men det ses sjældent hos børn. Det skal vurderes af en læge, - egen læge skal vurdere, om det er relevant at undersøge dette nærmere, og I skal i givet fald henvises til en børneafdeling eller til en børneneurolog.

Hvis problemet er dalene interesse, så vil det være rigtig godt, at I husker jeres dreng på at gå på toilettet og indfører faste toilettider. Det er vigtigt at hjælpe ham og forklare, at han ikke går glip af leg, stadig kan være med og lege videre osv. når han skal tisse i institutionen - der ligger en pædagogisk opgave her. Hjemme skal I på samme måde sikre ham faste toilettider - hver morgen og aften, altid til måltiderne, altid før I kører hjemmefra osv.

---

---

---

Hvis problemet er forandringer i hverdagen, så er det vigtigt at du forsøger at vise ham, at du er der for ham, at du passer på ham, rigtig gerne vil ham og at I hjælper hinanden. Han skal naturligt føle sig set, mødt, prioriteret og han skal mærke, at der er plads til at han reagerer, ligesom han skal betrygges i, at han ikke skal bekymre sig, at alt nok skal gå fint - mor har styr på det :)

Hvis problemet er fysiologisk, så skal han ses af lægen, som må vurdere, hvad næste skridt skal være:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

---

Viden om børn:

---