Svar: Etablering af god soverutine

---

Kære du

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar og at det faktisk gik så fint med at få trappet ud af natamningerne!

Og ja - så vælter det hele, fordi han får kindtænder, øv... men sådan er det desværre med små børn, de får tænder, bliver syge, får feber osv. og i de perioder, er det naturligt svært at lave om på søvn og rutiner - det der er vigtigt er, at du i de svære perioder, forsøger at holde fast i de gode vaner, som I allerede har fået dannet og dermed forsøger at undgå at komme ind i nye vaner, som efter sygdomsperioden så bliver et problem...

Vi har alle sammen brug for søvnassociationer, det vil sige nogle faste rutiner og ritualer, som vi forbinder med at falde i søvn. Nogle voksne lægger sig f.eks. og læser i en bog, før de skal sove, hvor små børn har brug for bryst eller flaske, som en del af deres putteritual. Det at få mælk gør barnet rolig, barnet forbinder det med at skulle sove, og barnet bliver i stand til at koble fra og overgive sig til søvnen - men i takt med at barnet bliver ældre, så skal der nye rutiner til - det der starter som noget godt og hensigtsmæssigt bliver på sigt uhensigtsmæssigt.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din dreng er afhængig af dit bryst eller af at være i din favn for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder nemligt, at du så skal amme ham eller sidde med ham i armene igen og igen hele natten, for at han kan sove. Han vil have brug for dit bryst og din favn, for at kunne overgive sig til søvnen om aftenen, men også for at kunne komme videre i søvnen i løbet af natten... Og I har begge to brug for sammenhængende nattesøvn - han har ligeså meget brug for det, som du har. Derfor er det godt for jer begge to, at han nu lærer at sove uden at behøve din hjælp og tætte kontakt hele natten:)

Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at tilbyde ham mad nok hele dagen igennem så du sikrer dig, at han ikke går sulten i seng. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at spise en godnatgrød eller måske bare en banan, som en fast del af putteritualet efter badet, få børstet tænder og så blive puttet. Det er vigtigt, at du holder fast i at tilbyde ham små sunde hyppige måltider og sikrer ham vand nok hele dagen igennem - og at du ikke kommer til at give ham for mange "kiks" eller tilbyder ham brystet fordi du tænker "noget skal han jo have" :) Han er med den alder han har nu meget bevidst og ved godt, at hvis han lukker munden for noget mad, så disker mor måske op med noget andet, som han synes er mere lækkert...

Det er også vigtigt, at du ved, at han er helt klar over at bryst og mor er to forskellige ting. Han kan sagtens trøstes, hjælpes til ro osv. med din nærhed, dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv. uden at han behøver bryst i munden.

Det er også vigtigt at du ved, at han nu godt kan forholde sig til, at du er i stuen, når han ligger i sin seng på værelset. Det betyder ikke, at han ikke godt kan protestere mod at du går fra ham - det kan han godt, men han oplever ikke at være bange og føle sig alene. Han ved godt, at han kan kalde og så kommer du igen...

Og når det så er sagt, så har han faktisk en alder lige nu, hvor han begynder at få lidt mere farefornemmelse. Og rigtig mange børn sover dårligt netop i 18-20 måneders alderen. At han har farefornemmelse betyder, at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han begynder at løbe, bevæger sig hurtigere omkring, falder, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra dig, du holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, du siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det er lige nu derfor rigtig svært for ham at overgive sig til søvnen. Det er svært for ham at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra. Og mange børn vil i denne alder derfor have rigtig svært ved at falde i søvn. På samme måde kan deres søvn om natten være meget urolig, for alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, og det bliver det, når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt, og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Det er rigtig vigtigt, at du holder fast i hans rytme om dagen. Jo mere fast døgnrytme han har, jo mere vil han naturligt føle sig parat til at sove, når han bliver puttet. Derfor er det godt at holde fast i samme stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Når I står op til samme tid hver dag, så er der størst sandsynlighed for at han også er parat til at sove middagslur til samme tid og er parat til at blive puttet og klar til at sove, når han så puttes om aftenen.

Det samlede søvnbehov i denne alder vil ofte være 13-13.5 time. Ofte fordelt sådan at barnet sover 2-2.5 time til middag og sover 11 timer om natten. Du fortæller at jeres dreng ofte sover fra 20 til 07, altså 11 timer om natten og han sover ofte fra ca 1.5 time til middag, det lyder helt fint, selvom det er lidt under gennemsnittet :) Vær dog meget opmærksom på, at han ikke blunder, når du triller ham en tur kl 16.. Hvis han blunder her, så kan det give jer problemer med nattesøvnen...

Med den alder han har, så vil det være en god idé at du følger denne ...

---

---

... aftenrutine:

Aftensmad kl ca 18.30

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. efter behov

Tilbydes en godnatgrød eller en banan, gerne sammen med en kop letmælk, ca 19.30-19.45. Får herefter børstet tænder.

Puttes i seng, puttes med bamse, putteklud, slaskedukke eller hvad han nu kan tænkes at kunne knytte sig til og berolige sig med.

Du sætter dig ved sengekanten, læser en historie, taler måske lidt om dagen, for at fjerne lidt af hans tankemylder, synger en godnatsang og han lægger sig til at sove.

Det er helt okay, hvis han har lidt brug for at holde dig i hånden, når han skal sove, men prøv om du også kan komme lidt væk fra dette. Det kan du f.eks. gøre ved at sidde og læse for ham - for at du kan læse videre, skifte side i bogen, så er han nødt til at slippe din hånd. På den måde kan du lære ham, at han ikke behøver holde i hånden hele tiden og at han faktisk godt kan ligge stille i sin seng og blot lytte til det du læser...

Hvis han lige nu også gerne vil holde i hånden, når du spiser, så prøv på samme måde at vise ham, at han er nødt til at slippe din hånd, for at du kan få mad på gaflen og hjælpe ham eller spise selv. Så du stille og roligt, og uden at gøre et stort nummer ud af det, viser ham, at han godt kan slippe dig, og det er stadig okay:)

Med hensyn til tidsinterval, så synes jeg, at du med det samme skal arbejde på, at han falder i søvn i egen seng med dig ved siden af. Han har vist, at han godt kan falde i søvn ved at du netop sidder der, kærtegner ham på ryggen osv. og det må du gerne holde fast i. Hvis han vil op på skødet, have et knus osv. så får han det, men du holder fast i, at han skal tilbage i egen seng.

Når du kan fornemme, at han faktisk er parat til at ligge i sin seng og falde i søvn der med en godnathistorie, og at du sidder ved siden af, så må du prøve at vurdere, om dette fungerer, som det er - eller om han søger din kontakt, kæmper mod søvnen, fordi du netop sidder der. Du skal altså vurdere om din nærhed hjælper ham til at overgive sig til søvnen inden for ca 15 minutter eller om din nærhed måske forstyrre ham, fordi han måske bliver bange for, om du pludselig går...

---

---

---

Her kan det være en god ide at bruge det, som jeg kalder for strygetøj-metoden. I stedet for at sidde hos ham og holde i hånden hele tiden eller at gå fra ham, og han så bliver ked af det og føler sig afvist og alene, så vil jeg anbefale dig at være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

Du skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at han kan se dig fra sin seng, og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du er der. Og du kan og bør naturligvis også tale med ham, så han kan høre at du er der.

Det at være i gang med noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Som nævnt, så ved han godt at når han ligger i sin seng, så sidder du og far i stuen. Han kan godt forholde sig til dette og føler sig på den måde ikke alene, men han vil naturligt gerne være en del af det dejlige, som I har sammen. Derfor er det vigtigt at du signalerer, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men der foregår noget kedeligt, og han kan ligeså godt lægge sig til at sove.

Samtidig kan man du verbalt betrygge ham og fortælle ham, hvad du gerne vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender også et signal til ham om, at du ikke bare sidder og venter på, at han skal falde i søvn. Han kan kalde på dit "Moaar ...?!", og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så du stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i, at det er sengetid for ham nu.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads – du har nemlig et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på, at din dreng sover. Derfor kan du sige f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham naturligt mere rolig ved at være i sin seng.

Når han er tryg ved at skulle være i sin seng, så kan du altså stille og roligt udvide netop med at hente tøj, der skal lægges på plads og på den måde stille og roligt få vænnet ham til at være på værelset alene, velvidende, at du kommer igen, som du har lovet - du skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Du spørger, hvor meget brok du skal tolerere eller han skal tolerere... Det er vigtigt, at din dreng hele tiden føler sig tryg. Du må ikke have indtryk af, at han bliver utryg eller bange, at han forbinder det at skulle sove med noget, som ikke er rart. Det er alfa omega, at det at komme i seng og skulle sove forbindes med noget dejligt. Så grænsen går et eller andet sted netop der...

Det betyder, at hvis han protesterer, så er det okay at du holder fast i at det er sovetid. Du skal her naturligvis sikre dig at puttetidspunktet er rigtigt, at han er mæt osv. Derfor skal dagsplanen følges - og rutinerne aften efter aften ligne hinanden, fordi genkendelighed giver tryghed og forbereder ham til at det er sovetid.

Men hvis han græder ulykkeligt, rækker armene op imod dig og tydeligt viser dig, at han vil op, at han vil med dig, så skal du naturligvis tage ham op, give ham den nærhed, som han viser behov for, berolige og betrygge og når der så er ro på, forsøge at putte ham tilbage i seng igen.

Og så skal du ikke lave en masse om lige der, hvor hans tænder bryder frem, hvor han er syg eller skifter institution eller lignende. Nye sovevaner læres bedst i perioder, hvor der ikke sker en masse andet nyt:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---