Brev:
Lange natopvågninger
Kære Helen
Sidst vi skrev til dig, havde vi rigtig svært ved at få vores datter til at falde i søvn, uden vi sad med hende i armene. Det går heldigvis meget bedre nu. Hun falder i søvn i sin barnevogn om dagen, og om aftenen sidder vi hos hende og synger godnatsang og nusser hende, indtil hun sover. Hun sover i sin egen seng lige ved siden af vores.
Vi har dog gennem de sidste 2-3 måneder haft ret meget natteroderi, og nu skriver vi igen med håb om nogle gode input...
Vores pige bliver typisk lagt til at sove mellem kl. 19 og 19.45 (alt afhængigt af hvornår hun er vågnet fra sin eftermiddagslur). Omkring kl. 23-24 vågner hun kort op og får sin natflaske. Hun drikker ca. 150 ml. og falder næsten altid i søvn igen med det samme. I løbet af natten er hun urolig nogle gange, hvor hun skal have lagt dynen om sig, rettes på eller have sutten for at sove videre. Det kan være fra et par gange og op til en 10 gange. Det plejer ikke være så slemt, da jeg nærmest gør det i søvne efterhånden.
Det der er det største problem, og som er noget hårdt for nattesøvnen, er at hun næsten altid vågner helt op i løbet af natten og er vågen mindst 1 time, og når det er længst op til 2 timer. Tidspunktet er lidt forskelligt, men det er typisk mellem kl. 3 og 5. Når hun vågner, er hun oftest urolig lige inden, så jeg (mor) når næsten altid at prøve at få hende til at sove videre, enten ved at give hende sutten, holde om hende i hendes seng, eller tage hende over i sengen hos os og holde om hende, men det går sjældent, og så vågner hun helt op. Hvis ikke jeg tager hende op, kan hun godt ligge og mosle rundt, kravle og rejse sig op af tremmerne osv., men tilsidst bliver hun ked af det, og når jeg så tager hende op, bliver hun ved med at være ked af det, og er rigtig svær at få til at sove igen.
Nogle nætter sidder jeg med hende i armene og vugger hende, indtil hun sover, andre nætter lægger jeg hende mellem mig og hendes far og holder om hende og siger beroligende lyde, indtil hun tilsidst falder i søvn. Enkelte gange har jeg også kunnet lægge hende over i sengen og putte hende lidt ligesom vi gør om aftenen, men oftest er hun ret urolig og ked af det. Men lige meget hvilken måde, jeg forsøger på, tager det stort set altid mindst 1 time, før hun igen sover.
Om ...
... morgenen vågner hun en gang mellem 5.30 og 7, oftest omkring kl.6, men hvis det har været en urolig nat er klokken lidt mere. Så det virker lidt som om, hun til dels kompenserer for sin vågenhed om natten med hvor længe hun sover om morgenen. I løbet af dagen tager hun 2 lure. En formiddagslur omkring kl. 9 og en eftermiddagslur omkring kl. 13.30. Længden på lurene er ret forskellig, nogle gange sover hun kort formiddagslur og lang eftermiddagslur, andre gange er det omvendt, eller de er lige lange. I løbet af dagen sover hun i alt mellem 2,5 timer og 3,5 timer. Hvis natten har været meget urolig, sover hun oftest lidt mere om dagen.
Vores datter trives godt, og er helt tydeligt igang med en rivende udvikling, hvor hun kravler, rejser sig op og er på nippet til at bevæge sig rundt mens hun holder fast i ting. Hun spiser generelt godt og vil meget gerne spise selv med fingrene frem for at få skemad af os. Hun får en flaske mme inden sin eftermiddagslur, om aftenen inden hun skal sove, og så ved 23-24 tiden som tidligere beskrevet. I alt får hun ca. 350-400 ml. mme. Hun får morgenmad (grød, frugt og nogle gange brød, hvis ikke hun vil have skemad) 1/2 time eller mere efter hun er vågnet om morgenen, og hun plejer ikke at være meget sulten på det tidpsunkt. Så alt i alt tror vi ikke natopvågningerne handler om sult. Vi har længe troet at det var tænder, men nu er de brudt frem, og det har ikke rigtig ændret noget. Faktisk sov hun uden opvågninger netop de dage, hvor fortændere brød igennem :-)
Hvad tænker du, at det handler om? Og er der mon noget vi kan gøre for at undgå opvågningerne? Har du nogle idéer til hvordan vi får hende til at sove videre, når hun vågner?
Vi har nogle nætter forsøgt os med at lade hende ligge i vores seng, når hun har fået sin natflaske, og det har hjulpet lidt på, at hun ikke er vågnet helt så meget op senere, og at det har været lettere at få hende til at sove videre. Men hvis vi vænner hende til at ligge i vores seng det meste af natten, er vi lidt bange for at give hende en dum vane på sigt. Hvad tænker du om det?
Hun starter i dagpleje om en lille måned, og mor starter på arbejde igen, så det ville jo være rart om nattesøvnen blev lidt bedre :-)
Vi glæder os til at høre dine tanker.
Med venlig hilsen
D og N
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.