Svar: 16 mdr. mad, måltider og søvn

---

Kære trætte, stressede og desperate mor

Tak for dit brev og åbne og ærlige tanker :)

Du fortæller, at din datter har været syg. Hun har haft både RS virus, dårlig mave og efterfølgende lungebetændelse - og hun har tabt sig. Jeg kan derfor godt forstå, at du gerne vil sikre hende næring nok og måske derfor er kommet ind i en vane med at give efter for hvad hun nu engang vil spise, fordi du naturligvis føler, at det er vigtigt, at hun bare spiser et eller andet.

Det er dog rigtig vigtigt, at du serverer sund og sufficient mad, som både sikrer hende næringsstoffer nok, så hun kan trives, vokse, udvikle sig, har energi til dagen og alle oplevelserne osv. Men også mætter hende og hjælper hende til at sove. Søvnen er vigtigt for overskuddet, og søvn er også vigtigt for hendes immunforsvar.

Hun skal have mange små måltider hele dagen igennem og du er nødt til at vælge, hvad hun får at spise. Som udgangspunkt vil det være rigtig fint, at I forsøger at spise det samme, altså at du tager udgangspunkt i den mad, som du selv spiser. Hun skal altså ikke have speciel-retter, men I skal have familiemad.

Hun skal have 3 hovedmåltider dagligt og gerne 2-3 mellemmåltider. Når du tilbyder hende mad så hyppigt - ofte med 1.5-2 timers mellemrum, så vil hun ganske givet ikke spise så meget til hvert måltid, men det er okay. Det samme gælder, hvis hun afviser maden. Der går jo så ikke så længe før hun får mad igen og forhåbentlig spiser hun så lidt mere der.

Hun kan godt spise selv - hun kan spise med fingrene, med en gaffel og kan også begynde at mestre en ske. Det er helt okay, at hun nogle gange har brug for din hjælp, men det er vigtigt, at du appellerer til hendes selvhjulpenhed. Hun må gerne smage maden fra din tallerken. Hun er igang med at lære og skal naturligt finde ud af, at maden er den samme - og det finder hun blandt andet ud af at smage på din mad.

Hun er naturligt igang med at udvikle mere og mere egen vilje og spirende selvstændighed - og i den forbindelse vil hun naturligt afprøve, hvordan verden reagerer på det hun gør. Det at lukke munden, skubbe maden væk osv. er naturligt en måde at markere "jeg bestemmer også", og hvor du kan tvinge hende til at få en ren ble på, så kan du ikke tvinge hende til at spise. Det er faktisk det eneste sted, hvor barnet virkelig kan sætte egen vilje igennem og signalerer, at her bestemmer hun selv. Og det er et eller andet sted positivt - MEN samtidig er det meget vigtigt, at du viser hende, hvordan reglerne er. At hun f.eks. sidder ved bordet, at hun ikke smider med maden osv. Det skal hun naturligvis lære.

Hun interesserer sig naturligt for at finde ud af, hvordan du reagerer, og hun afprøver hypoteser "hvis jeg afviser maden, så laver min mor noget nyt?" - ja det gør hun. "Hvis jeg gør det igen, laver hun så noget nyt igen? - det samme sker. Derfor er det vigtigt, at du både med dit verbale sprog og din mimik viser hende, hvordan reglerne for spisning er.

Det er også rigtig vigtigt, at du tilbyder hende mad til faste tidspunkter, og at ritualet omkring måltidet er det samme. Genkendelighed giver tryghed, det er vigtigt, at hun ved, hvad der sker, at hun ved, at nu er det spisetid. De faste spisetider er samtidig vigtige fordi de hjælper hende med at fornemme mæthed og sult. Hendes indre ur vil stille og roligt indstille sig på at det er spisetid og hun vil være parat til at spise, når hun så bliver sat til bordet.

Det lyder som om, at du stresser rigtig meget omkring måltidet og dette påvirker naturligt også din datter. Hun bruger dig som et spejl og reagerer på den uro, som du naturligt føler. Jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det. Jeg kan godt høre, at du stresser fordi du gerne vil have hende til at spise og samtidig lyder det også som om, at du er bange for den reaktion der kommer, hvis du ikke følger hende - jeg får lidt på fornemmelsen, at du helst ikke vil gøre hende ked af det, vred og frustreret... Men det er helt normale følelser og dem har din datter naturligvis også.

Og når du holder fast i, at f.eks. skal spise den mad, der er på bordet, så vil der ofte opstå et anfald af fortvivlelse. Når hun mærker din modstand, når hun mærker, at du vil noget andet end hun vil, så bliver hun fortvivlet og ked af det. Fortvivlelsen og hendes manglende evne til at tackle disse følelser hænger sammen med, at hendes hjerne stadig er meget umoden - hun er en meget lille pige. Hun har simpelthen ikke de forbindelser i hjernen, som skal gøre, at hun kan bevare roen ...

---

---

... og overblikket. Når hun møder modstand, bryder hendes verden sammen.

Når hun er fortvivlet, frustreret, føler at tingene går imod hende, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Og derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen. Det at du er rolige smitter af på hende, og det sætter gang i en masse reaktioner i hendes krop, som gør hende afslappet og det igen hjælper hende til at danne de vigtige forbindelser i hjernen.

Det hun har brug for er derfor, at du giver hende en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre, at det er rigtigt irriterende, at hun ikke kan få is eller hvad hun nu gerne vil have. At det er rigtigt irriterende, at hun skal sidde på sin stol, når hun spiser, men sådan er reglen nu engang. At det er rigtigt irriterende, at du giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Det er som sagt vigtigt, at du nu forsøger at skabe en fast dagsrytme og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, eller havregryn med letmælk, vand eller letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Spring evt. formiddagsluren over

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pastaskruer og lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende, måske lidt rugbrødsdrys eller hvad du nu kan finde på, vand af kop.

---

---

---

Aften 17.30-18: Familievenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta sovs. Helt almindelige retter, som du også gerne selv vil spise f.eks. pasta med kødsovs, boller i karry, ovnbagt laks, lasagne, frikadeller osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød ca kl 19 som nu, får børstet tænder

Puttes til natten ca. 19.30 og sover uden yderligere til næste morgen tidlig. Er hun meget tørstig om natten er det fint at tilbyde små slurke vand af en kop.

Som du kan se, så er der mange måltider i denne plan og det er som sagt vigtigt at holde rytmen:)

Med hensyn til søvnen, så vil hendes indtag af mad hele dagen igennem naturligt spille ind på søvnen om natten:) Med hensyn til at overgive sig til søvnen, så lyder det som om, at I har fået skabt en vane om, at du skal ligge hos hende i rigtig lang tid, før hun kan falde i søvn.

Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt, at du introducerer en puttebamse, sutteklud eller lignende. Bamsen eller kluden skal indgå som en fast del af hendes putteritual og den skal følge hende hele dagen. Hun skal have den med i vuggestue, ligesom hun også skal have den hos dig, når I kører I bil, når hun er ked af det, træt, sidder på skødet osv. Jo mere den følger hende, jo bedre. Tanken er ,at den stille og roligt skal kunne fungere som substitut for dig - og dermed også berolige hende og hjælpe hende til at sove om aftenen.

En godnathistorie kan også introduceres nu. Det skal være en helt simpel historie, hvor du læser lidt, viser billeder, læser lidt, viser billeder osv. Det kan også være en god idé at du taler dagen igennem med hende og taler om, hvad der er foregået, så du hjælper hende med at få bearbejdet nogle af dagens oplevelser.

Da I sover sammen og generelt bruger tæt fysisk kontakt, så er det klart, at hun søger dette aften og nat. Det har hun lært, det er sådan jeres ritual er. Hvis du vil ændre dette til, at hun nu kan sove for sig selv, så lyder det derfor for mig som om, at du er nødt til at gøre det i etaper. Det vil sige, at du f.eks. starter med at lægge dig og læse bog sammen med hende, synger godnatsang osv. hvor I er tæt sammen. Men stille og roligt sætter du dig op ved siden af hende, hvor hun stadig ligger tæt med dig. Herefter prøver du så at sætte dig lidt længere væk, hun ligger stadig i sengen og oplever at ligge og falde i søvn liggende ved siden af dig og langsomt øges den fysiske afstand imellem jer, så du til sidst kan sidde på sengekanten eller på en stol ved siden af sengen, hvor hun så falder i søvn, stadig helt tryg, fordi du stadig er der. Det tænker jeg, vil være en mulig løsning hos jer:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---