Svar: Vegetarisk mad og søvn - 10 måneder
Kære Annika
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er ofte ikke noget større problem at sikre barnet tilstrækkelige næringstoffer og mineraler, når man er vegetar - naturligvis forudsat, at I spiser varieret. Der er naturligvis forskel på vegetarer, hvad man spiser og hvad man ikke gø:
Hvis man f.eks. er Lakto-ovo-vegetar, så er ens kost baseret på korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt, desuden indgår ost, mælk, mælkeprodukter og æg.
Man kan også være Lakto-vegetar, så spiser man ikke æg, men drikker mælk og spiser mælkeprodukter.
Og man kan være semi-vegetar, hvor man lever lakto-ovo-vegetarisk, men dog spiser fisk og lyst fjerkræ i begrænset mængde. Eller måske slet ikke spiser kød, men dog spiser lidt fisk en gang imellem.
Det lyder som om, at I ikke spiser hverken fisk eller kød, men forsøge at spise alle former for korn, grøntsager, nødder, frugt - og også drikker mælk og spiser mælkeprodukter. og der er super fint.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre som lever vegetarisk og som ønsker at deres børn skal spise vegetarisk er opmærksomme på følgende:
- Barnet bør tilbydes 500 ml mælk, modermælkserstatning eller andre mælkeprodukter dagligt.
- Barnet kan have svært ved at få sit energibehov dækket. Energitætheden bør øges i form af vegetabilsk olie f.eks. rapsolie.
- Behovet for protein sikres via æg, mælk, bønner/linser, sojaprodukter (f.eks. tofu), nødder, frø og kornprodukter (f.eks. ris, rug, hvede og havre). Mange grøntsager indeholder også protein. Det er vigtigt at spise forskellige proteinkilder i løbet af en dag - det behøver ikke være ved samme måltid, men sammensætningen af maden dagen igennem er vigtig. Komplette proteinkombinationer er f.eks. bønner + ris, linser + brød, brød + ost, cerealier + mælk eller æg, kartofler + æg eller mælk.
- Barnet kan have behov for jern, zink, calcium, B12 vitamin... Det er dog ikke sikkert, det afhænger helt af sammensætningen af kosten.
- Sojadrikke, risdrikke og havredrikke, der kan være tilsat ekstra calcium, anbefales ikke som drikke til børn under 2 år. Sojadrik kan evt. indgå i madlavningen fra 1 års alderen.
Jeg kan desværre ikke finde noget specifikt omkring Tofu, men vil tro, at der her gælder samme anbefalinger som omkring Sojadrik...
Med hensyn til nødder, så kan nødder bidrage med fedt. Det anbefales at man forsøger at variere barnets fedtindtag. Fedtholdige mejeriprodukter som f.eks. smør indeholder meget mættet fedt, og det skal derfor gives i begrænsede mængder. I stedet suppleres med andre produkter, som indeholder det umættede fedt. F.eks. planteolier, bløde margariner, korn og kornprodukter, fedtholdige grøntsager samt nødder og mandler, der er findelte eller blendede. Børn under 3 år må ikke få hele nødder.
Det er korrekt, at børn kan have fødevareallergi overfor nødder og peanuts/jordnødder.
En jordnød er faktisk ikke en nød, men det er en bælgfrugt. Den er i familie med grønne æter, linser, grønne bønner, lima bønner, lupin og soja... Man ved ikke helt, hvorfor nogle mennesker udvikler allergi overfor jordnødder, og andre ikke gør. Men man mener, at der er en arvelig tendens. Det er også sådan, at for at udvikle allergi, så skal man møde det allergifremkaldende stof, men man anbefaler ikke, at børn undgår nødder, fordi man er bange for allergi. ...
... Generelt anbefales det, at børn tilbydes så varieret en kost som muligt, også de fødevarer, som kan give allergi - f.eks. jordnødder, mælk, æg, skaldyr - og at man giver barnet en fødevare af gangen og ser, hvordan barnet reagerer på det.
Med hensyn til grøntsager og mængde så anbefales det, at alle måltider indeholder brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt grøntsager og/ eller frugt. Når barnet ikke længere spiser mos, så gives grøntsager på anden vis - f.eks. bagt i ovnen, kogt, som en grøntsagsuppe, fint revet osv. Grøntsager kan tilberedes på utallige måder. Man skal være opmærksom på de nitratrige grøntsager somspinat, rødbede, fennikel og selleri. I 6-12 måneders alderen, bør de nitratrige grøntsager kun fylde 1/10 af maden eller kun serveres med ca. 14 dages mellemrum.
Det kan anbefales at følge Y-tallerkenen:
Ca. 2/5 af tallerkenen skal være grøntsager
Ca. 2/5 af tallerkenen skal være brød, kartofler, ris, pasta
Ca. 1/5 af tallerkenen skal være kød, fisk, æg eller ost
Frugt kommer ud over.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det gør ikke noget, hvis barnet f.eks. spiser flere grøntsager, end barnet spiser kød eller fisk - men som udgangspunkt skal balancen holdes. Da I ikke spiser kød eller fisk, så skal du derfor forsøge at erstatte 1/5 af tallerkenen med fødevarer som sikrer protein, fedt og andre ting, som din datter normalt ville få via kød og fisk.
Med hensyn til søvn og "klagesang", hvor du triller hende, så vil det være rigtig fint, hvis du nogle gange prøver at holde barnevognen stille. Det vil sige, at du kan putte hende som nu, triller en tur, men når hun er stille, så holder du vognen stille. Ligeså snart hun klager sig, så triller du lidt igen, men når hun atter er stille, så holder du vognen stille. På den måde kan du lære hende, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden.
Du må også meget gerne prøve at sætte hende op, lade hende starte med at sidde i vognen, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, følge med i hvad der sker og pludre med hende om ting, I triller forbi - det kan gøre, at hendes "klagesang" bliver til pludren - og så først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat til at sove.
Du må naturligvis tale med dagplejer om, hvordan du plejer at gøre, når hun skal sove. Hvis hun plejer at blive ammet, før hun puttes, så vil det være en god idé at ændre på dette. Det er synd for både din datter og dagplejer, hvis hun kun kan sove med brystet. Får hun flaske eller mme af en kop, så vil dagplejer naturligt kunne tilbyde hende dette. Ellers må du have tiltro til, at dagplejer godt kan finde ud at putte hende og nogle gange så går det faktisk overraskende godt - netop fordi dagplejer tackler det på en anden måde og situationen er en anden.
Med hensyn til jeres rejse til Australien, så lyder det simpelthen så dejligt! Men det giver naturligt lidt udfordringer med hensyn til jetlag... både når I er i Australien og når I kommer hjem igen. Her er du nødt til at være fleksibel i forhold til datters behov, men naturligvis forsøge at hjælpe hende med at have så nogenlunde velfungerende rytme som muligt. Heldigvis har du jo også selv jetlag, så jeres rytme følges måske ad, og så må I stå tidligere op eller sove lidt længere, alt efter hvordan I har det bedst.
Jeg håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke - og rigtig god rejse, når I kommer dertil! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor