Svar: Når andre blander sig i hvad min søn skal spise
Hej med dig
Tak for dit brev og åbne og ærlige tanker :)
Jeg er helt enig med dig i, at din dreng ikke behøver hverken saftevand eller fastelavsboller, når han er 8-9 måneder gammel. Og det giver naturligt problemer, at din søster begynder at made ham med fastelavnsboller uden at spørge dig - det burde hun ikke have gjort.
Du nævner, at du for mange år siden havde en spiseforstyrrelse - og jeg tænker, at det måske er dette, som et eller andet sted bekymrer din familie. De ved, at du har haft det svært med mad, og de er måske ekstra fokuserede på, at din dreng derfor skal tilbydes alt og spise alt - men han skal naturligvis, som du selv skriver, spise så sundt og varieret som muligt, og det er rigtig fint, at du her bruger Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen som reference.
Men de overskrider dine grænser, når de tilbyder ham mad og drikke, uden at spørge dig - du er der jo, I spiser sammen, og det er din dreng, og dig der bestemmer. Det er fuldstændig at overrule dig som mor, og det kan jeg godt forstå, at du bliver ked af. Gør de det samme med andre ting? Altså tager de ham f.eks. op og begynder at lægge ham på puslebordet for at skifte ham? Begynder de at klæde ham af, fordi de vil give ham et bad? Putter de ham i soveposen, fordi de synes, at nu skal han sove til middag? I princippet er det jo det samme - de ville højst sandsynligt ikke gøre disse ting, uden at spørge dig eller tale med dig "han virker til at have brug for en ren ble, må jeg skifte ham?" eller lignende - og det samme skal naturligvis gælde omkring mad.
Situationen er lidt anderledes, hvis de f.eks. skal passe ham en dag. Her skal du naturligvis have tillid til, at de vil give ham sufficient og god mad, men har de lyst til at give ham smagsprøver på en fastelavnsbolle, kan du ikke styre dette - og hvis du har brug for at kunne kontrollere det, så skal de nok ikke passe ham:) Der er også forskel på, om I ses en gang i kvartalet, og han der får lidt saftevand, eller om I ses flere gange om ugen. Jo hyppigere I er sammen, jo vigtigere er det, at I generelt er enige om, hvad der serveres af mad til børnene - jo sjældnere I er sammen, jo bedre vil du naturligt kunne se igennem fingre med, at han så får noget andet, end du normalt ...
... synes, at han skal have.
Tror du ikke, at du kunne sætte dig og snakke med dine forældre og din søster om, hvorfor det betyder meget for dig, at din dreng tilbydes sund og varieret kost. At der ikke er tale om forbud og særkost, men om at du gerne vil følge de officielle anbefalinger. Du forstår, at de kan være bekymret på grund af den historie, du har med dig, men netop denne historie gør, at det for dig ikke er ligegyldigt, og at det faktisk er noget, som du overvejer meget. Jeg tænker, at I kommer længst på sigt ved at være ærlige og tage en åben snak omkring det.
Og så er det i sidste ende dig der bestemmer, for du er din drengs mor - og der vil være mange situationer, hvor I naturligt bliver uenige, og hvor I gør tingene forskelligt. Det gælder alle mulige valg, som du skal træffe på din søns vegne. Og vi vælger naturligt forskelligt for vores børn - det gælder valg af dagpleje/institution, legetøj, behov for cykel - skal han have en trehjuler eller en løbecykel? Skal han gå i den kommunale skole eller i privatskole? Skal han blive hjemme en ekstra dag, når han er syg eller skal han sendes af sted med det samme? Skal han blive siddende ved bordet, til han er færdig med at spise eller skal han have lov til at gå fra bordet? Skal han spise op, eller skal han have lov til selv at fornemme mæthed? Skal han deltage på lejrskolen, når han har hjemve, eller skal han sendes af sted? Skal han gå til fodbold eller skal han...? De næste mange år, vil I skulle træffe valg, I vil skulle opdrage, guide og lære jeres dreng rigtig mange ting og tage mange beslutninger - og du vil træffe nogle valg, gøre tingene anderledes end din søster, dine forældre, jeres venner - og det er helt okay.
Når du træffer valg, så skal du naturligvis overveje dine valg og være bevidst om, hvorfor du gør som du gør - og så stå ved det, fordi du tror på, at det er bedst for din dreng. Du skal naturligvis også drøfte det med hans far, så I fælles er enige om, hvordan I gør det, og så I netop kan støtte hinanden i situationer, hvor I så oplever, at andre har en anden holdning, vil gøre tingene på en anden måde.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen!
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.