Annonce

Annonce

Svar: Grød/mos og den samlede søvn


23. februar 2016

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af Emma og jeres dagsrytme - og tak for de søde ord om mine bøger, dejligt at høre, at du er glad for dem:)

Det lyder som om, at Emma trives med grøden og det lyder også helt okay, at du derfor starter op med lidt skemad to gange dagligt. Mange børn har det svært med kartoffel i begyndelsen og jeg vil derfor foreslå dig, at du prøver med en ren gulerodsmos. Gulerod har også en naturlig sødme, som mange børn godt kan lide, og når hun er glad for guleroden, så kan du begynde at tilsætte lidt kartoffel, broccoli, blomkål, squash eller lignende.

Du kan også gøre det, at du bruger risgrød, majsgrød eller boghvedegrød som basis og så tilsætter lidt gulerod, blomkål, broccoli, squash til grøden. Så hun får en grød, som hun kender smag og konsistensen af og er glad for og stille og roligt tilsætter du så mere og mere grøntsag og mindre grød.

En tredie mulighed er, at du prøver at købe lidt grøntsagsmos på glas beregnet til babyer fra 4 måneder. Det har ofte en konsistens og en sødme som rigtig mange børn godt kan lide og det kan derfor også være en måde at komme igang på. Du kan derfor godt prøve at variere mellem den færdiglavede og den hjemmelavede mos.

Du spørger, om du kan bruge frugtmos - og det kan du naturligvis godt, men umiddelbart tænker jeg, at frugt passer bedre sammen med grøden og samtidig tænker jeg også, at hun ikke behøver blive vænnet til frugtsmagen med det samme...

Med hensyn til Emmas rytme, så er hun stadig så lille, at det er begrænset, hvor meget du kan ændre. Hendes søvn ændrer sig fysiologisk rigtig meget med den alder hun har, hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt lige nu - og de næste par måneder frem - og det vil alt samme spille ind på hende søvn, hele hendes rytme. På den måde tænker jeg, at tiden derfor arbejder for jer.

Det vil dog være rigtig godt, at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor hun hen af vejen tilbydes skemad, når hun vågner af en lur og tilbydes flaske før hun skal sove næste lur. Når jeg ser på din dagsplan, så kan jeg se, at I ikke giver jeres datter flaske sen aften. Jeg vil foreslå, at I forsøger at indføre en flaske her - det der også kaldes et drømmemåltid. Denne flaske kan mætte hende lidt ekstra til natten og gøre, at hun sover et lidt længere søvnstræk og så får flaske tidlig morgen f.eks. 05/06, hvor hun så sover lidt videre, før dagen så starter. Hvis I kan starte dagen på denne måde, ...


Annonce

... så kan hele hendes rytme dagen igennem faktisk ændre sig... Som jeg ser din dagsplan, så får jeres datter ikke flaske før sin formiddagslur, hvilket jeg også synes, at hun skal have - så hun når hun senere begynder med morgengrød starter dagen med grød og stadig får flaske, før hun puttes til formiddagslur - det vil på sigt være med til at sikre lidt længere lure om dagen, som du lyder til at efterspørge... Igen tiden arbejder altså lidt for jer:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Formiddag 8.30-9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 10.30-11: Tilbydes lidt grød, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: Flaske

Sover dagens 3. lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos (eller lige nu lidt grød som basis med grøntsager i), vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske - drømmemåltid

Midt nat - flaske efter behov - de fleste børn er 6 måneder, før de kan undvære mælk om natten... du skal derfor også være opmærksom på om hendes opvågninger om natten, hvor du tilbyder hende sutten, måske er behov for lidt mere mælk - igen kan flasken sen aften hjælpe jer alle tre her:)

Drømmeflasken gives mere eller mindre sovende. Du skal derfor ikke vække hende voldsomt, men prøve at få hende til at spise flasken og derefter sove videre. Nogle gange vil det være godt at tage hende op, give hende flasken i din favn og derefter putte hende igen. Andre gange vil det fungere bedre, at du tilbyder hende flasken i sengen, hvor hun ligger. Vælger du denne løsning, vil det være godt, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, læg f.eks. et sammenrullet håndklæde ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.

Jeg har altså en formodning om, at flasken kl 23-24 kan give jer mere rolige nætter. Hun vil stadig have behov for flaske tidlig morgen f.eks. kl 05, men herefter vil hun så måske sove lidt bedre videre igen, så dagen ikke starter alt for tidligt...

Det kan også godt være, at hun af sig selv, hvis du forsøger at følge ovenstående dagsplan, vil begynde at gå senere i seng - det ser man ofte i denne alder. Det er dog ikke sikkert, igen er tiden også nødt til at arbejde lidt for jer, hun er stadig ikke ret gammel og der sker som sagt rigtig meget med hende og hendes udvikling netop nu.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce