Annonce

Annonce

Svar: Humørsyg, pylret og kropslig urolig


20. februar 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Camilla

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille pige :)

Det kunne bestemt god lyde som om, at det er alder, udvikling og "tigerspring", som spiller ind hos jer. Og ja - et spring kan sagtens vare flere uger.. Vi taler om tigerspring i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, men det betyder jo ikke, at de ikke udvikler sig imellem disse perioder, der sker hele tiden noget:) Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", i den beskriver jeg barnets udvikling fra 0-3 år og jeg forsøger i denne bog at sætte lidt ord på, hvad barnet ville fortælle os, hvis det kunne...

Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt i 3-4 måneders alderen. Hun begynder nu at opleve verden lidt større og mere bevidst. Hun fornemmer mere tydeligt rummet, hun er i, hun kan se længere, kikke fra den ene ende af rummet til den anden, hun har generelt større rumfornemmelse nu. Når du sidder og giver hende mælk og far kommer ind i stuen, så vil hun slippe flasken og kikke efter far. Hun kan også finde på at slippe, smile til dig, tage fat i flasken, spise lidt igen, atter slippe, pludre med dig osv. Og på den måde synes hun lige pludselig, at det er mere spændende at følge med i, hvad der sker omkring jer, end det f.eks. er at spise.

Hun vil også skelne mere og mere bevidst mellem kendt og fremmed. Hun kan f.eks. begynde at protestere eller blive rigtigt ked af det, hvis bedsteforældre eller andre kikker for meget på hende, eller tager hende op og vil holde hende. Hun skelner også mellem om hun er hjemme eller ude, - mange forældre oplever f.eks. at børn i denne alder bliver kede af det, når de er i byen, men lige så snart de træder ind af døren derhjemme, så falder barnet helt til ro og opfører sig som om, at intet er sket...

Søvnen ændrer sig nu. Hun begynder f.eks. at powernappe mere i løbet af dagen og sover ikke længere helt så lange lure som tidligere. Hos os voksne er søvnen inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt, men hos det lille barn, er søvnen ikke inddelt på samme måde - men netop nu, så begynder søvnen at indeholde flere stadier og begynder således lidt i sammensætning at minde lidt om den måde, som vi voksne sover på. Det betyder, at jeres datter har en alder lige nu, hvor hun kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Mange forældre vil opleve, at barnet måske ...


Annonce

... vågner efter 20-45 minutter og har svært ved at komme videre i søvnen og at barnet har brug for at blive vugget, kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at sove videre.

Hun kan ofte have en rytme, hvor hun er vågen om aftenen. Hun går måske ikke i seng til natten før klokken er 22 - i stedet nyder hun at være sammen med jer om aftenen, lege, pludre, bare være sammen med jer - og det ændrer sig igen, når hun bliver ældre. Men du kan naturligvis godt blive frustreret, hvis du tror, at hun skal sove kl 20 og hun ikke sover før senere:)

Og jeg tænker altså, at det netop er det, at hendes søvn fysiologisk ændrer sig, og det at hun mentalt ændrer sig og begynder at opleve mere, som gør, at du lige nu oplever en ændring.

Prøv om du kan få skabt en rytme i hverdagen, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil ofte være en rigtig god idé, at arbejde på at især middagsluren bliver en lang lur. Det kan du f.eks. gøre ved at gå en lang tur med hende dagligt, fordi hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove lidt længere midt på dagen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Imellem sine lure skal hun være vågen og aktiv, så du på den måde hjælper hende til at få en dag, som er inddelt i perioder, hvor hun bruger sig selv motorisk og mentalt og perioder, hvor hun så hjælpes til at sove. Hun er efterhånden ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby og nogle gange vil hun f.eks. godt kunne gabe - ikke fordi hun er træt og skal puttes, men fordi hun keder sig og har brug for, at I leger lidt mere. Nogle gange kan hendes opvågninger altså skyldes, at du skal ændre lidt på rytmen, så hun måske puttes lidt senere, er mere aktiv, når hun er vågen osv.

Med hensyn til hendes brækkede kraveben, så kan det naturligvis godt gøre det svært for hende at ligge på maven og løfte sig op på albuerne - man kan godt forestille sig, at det gør ondt, og at hun derfor stritter imod. Derudover er det rigtig godt og super vigtigt, at I er opmærksomme på at få løsnet op i hendes nakke og skulderparti, måske vil hun have glæde af fysioterapi...

Hun kan sagtens være ved at få tænder, selvom hun ikke er ældre, det er set før. Mange børn er dog 6 måneder eller mere, før de får de første tænder - men ja, det er også en mulighed hos jeres datter:)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce