Svar: Svært ved at min datter skal overnatte ude
Kære førstegangs mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse og dine ærlige tanker :)
Først - det er meget vigtigt, at du ikke har dårlig samvittighed over, at din datter endnu ikke er passet af andre og endnu ikke har sovet andre steder end derhjemme. Det er bestemt ikke hendes behov!
Man kan ikke hærde små børn, ved at sende dem i favnen på andre. Din datter skal være hos dig, du er hendes trygge base, og når hun sidder hos dig, så kan hun trygt studere verden, se på bedsteforældre og andre - og hele tiden tjekke op på, hvordan du reagerer. Hun vil spejle sig i dig, og hvis du virker tryg og rolig, så er hun naturligt også tryg og rolig. Hun har derfor ikke brug for at være sammen med dem alene, hun har brug for at være sammen med dem - sammen med dig.
Hun er også så lille, at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun kan blive oprigtigt ked af det, hvis du går ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt forladt og alene - hun har ikke forståelse for, at du er lige på den anden side af væggen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid. Hun forstår ikke, om du er væk i 3 minutter eller i 3 timer - for hende, er du bare forsvundet, og hun er for lille til at kunne forstå en forklaring. Hun kan ikke trøstes og beroliges med et "mor kommer igen", for det forstår hun ikke.
Det betyder ikke, at du ikke kan lade hende ...
... passe nogle timer. Men hvis du lader hende passe, er det vigtigt at hun kender dem der passer hende - og det er rigtig fint, at du derfor vælger at lade hende passe af mormor og morfar. Det er også vigtigt, at du selv er tryg ved at overlade hende til dem. Men det er ikke nødvendigvis en god idé, at du lader dem passe hende første gang hos dem - det afhænger af, hvor meget I har været hjemme hos mormor og morfar og hvor godt hun kender deres hjem og dem...
Alternativet kunnen være, at de passede hende hjemme hos jer. Så ville hun have sine faste ting omkring sig. Puslebordet, spisebordet, at sidde i den høje stol, blive puttet i sengen som hun kender osv. alt omkring hende ville være kendt og dermed mere trygt, når mor ikke er der. Og samtidig ville du jo så komme hjem i løbet af natten og vil derfor være der om morgenen, når hun vågner.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Skal din kæreste også med til fødselsdag eller skal han også i byen den dag? Ellers kan din kæreste jo passe hende - hun er naturligt mest tryg ved sin far, så hvis han er hjemme vil det være oplagt at han passer. Hvis han ikke er hjemme, så kan mormor og morfar naturligt passe, men igen måske stadig i jeres hjem. Hvis du ikke kommer hjem om natten, men overnatter i forbindelse med fødselsdagen, så vil din kæreste måske komme hjem, så hendes far er der, når hun vågner.. bare en tanke :)
Håber I får en god fest! Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.