Svar: Overvægtig baby 9 mdr
Kære Astrid
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du har et tæt samarbejde med din sundhedsplejerske, og det er rigtig godt. Jeg synes dog, at du skal tale med jeres læge og få lægen til at vurdere, hvorvidt det er rigtigt, at fjerne fedtstof og mælk fra din drengs mad, ligesom lægen kan vurdere, om du/I måske skal henvises til en diætist med viden om børns ernæring. Jeres dreng skal naturligvis have den mad og den næring, som han har behov for.
Det betyder ikke, at han skal spise store portioner, det vil være rigtig godt, at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, og det lyder helt okay med de to flasker i døgnet og lidt modermælkserstatning af en kop før middagsluren.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør (eller andet fedtstof), frisk frugt i hånden og frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, - og også stadig grøntsagsmos, så han bliver mæt nok. Vand af kop.
Tilbydes lidt mme af en kop og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør (eller andet fedtstof), frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - samme retter som I spiser, f.eks. pasta med kødsovs, boller i karry, fiskefrikadelle, almindelige frikadelle, kogte grøntsager osv. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar ...
... til natten.
Tilbydes en godnatgrød eller måske en banan, får børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere til næste morgen, hvor dagen starter med grød
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres dreng har en alder, hvor han bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Han begynder at kravle, rejse sig ved tingene og sidder og ligger ikke længere stille. Han er hele tiden i bevægelse og derfor er det vigtigt, at maden sikrer ham energi nok. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at han ikke pylrer og bliver ked af det, fordi han reelt er sulten.
Modsat, så er han dog også i separationsfasen og vil derfor naturligt lige nu klynke sig lidt ekstra, pylrer lidt mere og har brug for på den ene side at være lidt mere på arm og på den anden side, skubber han dig måske lidt væk, fordi han vil selv og også viser mere selvstændighed. Hans utilfredshed kan derfor også skyldes dette - og det er vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvad det handler om. Derfor tænker jeg, at du lige bør drøfte med lægen, hvordan hans indtag bør være.
Netop fordi han nu begynder at bevæge sig mere omkring, så vil mange børn i denne alder også have en periode, hvor vægten stagnerer lidt og det er helt okay - der er dog forskel på om vægten står stille imens jeres dreng vokser i højden eller om han direkte taber sig.. igen synes jeg, at lægen lige skal ind over og være med til at vurdere, hvad der er bedst for jeres dreng...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.