Svar: Fast føde - 5 mdr.
Kære Christine
Tak for dit brev. Dejligt at høre, at det går så meget bedre hos jer og det lyder som om, at I har ramt det rigtige tidspunkt for skemaden:)
Det er rigtig fint, hvis I lige nu tilbyder jeres dreng skemad to gange dagligt. Jeg vil anbefale, at I giver ham grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Mængden kan ligge mellem 1/2-1 dl. skemad af gangen. Mængden skal vurderes efter, hvor meget mælk han drikker. Det er bedre, at I giver ham f.eks. 1/2-3/4 dl. og han så drikker sin flask efterfølgende, end at I giver ham 1 dl. eller mere og han så afviser flasken eller ikke drikker nok. Det er vigtigt, at han stadig får mest mælk og det vil ofte være rigtig fint, hvis flasken tilbydes 1-1.5 time efter skemaden.
Mit forslag til en dagsplan ser nu således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 09: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur måske ca kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Eftermiddag 16: Flaske
Sover ofte dagens 3. lur som er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet afhænger af, hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den er
Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid
Midt nat 03: Flaske efter behov. De fleste børn er 6 måneder, før de begynder at kunne undvære flasken helt om natten
Det vil være rigtig fint, at du varierer mellem majsgrød, risgrød, boghvedegrød, hirsegrød, quinoagrød. Grød lavet af mel f.eks. majsmel har en cremet konsistens, grød lavet af flager som f.eks. hirseflager, har en mere "fnugget" konsistens. Det vil være fint at du variere lidt, så han stille og roligt vænnes til anden smag og forskellig konsistens.
Når du giver grøntsagsmos om aftenen, vil det være fint at brug kartoffel ...
... som basis i starten og så variere med gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende i mosen. Stille og roligt kan du så bruge flere og flere grøntsager og meget gerne tage udgangspunkt i de grøntsager, som I selv spiser om aftenen, så han på den måde får naturlig variation og også lærer at spise samme mad som jer.
Frugtmos og bærmos kan gives som topping på en grød. Det kan være med til at variere smagen yderligere og også variere smagen undervejs i måltidet, så han nogle gange får en skefuld ren grød, så en skefuld med frugt og så en skefuld blandet grød/frugt. En grød ser også meget forskellig ud og smager forskelligt alt efter om der er sveskemos, abrikosmos eller jordbærmos på... frugtmos kan også bruges som dessert eller som mellemmåltid. Nogle børn har glæde af frugtmos til at holde maven i gang naturligt. Grød må dog også meget gerne serveres rent og uden frugt, så jeres dreng ikke vænnes til at alt skal smage sødt af frugt eller bær.
Når du varierer mellem grødtyperne, så kan det være en god idé, at du i starten bibeholde en kendt grøntsagsmos - og modsat, de dage hvor du prøver ny grøntsagsmos, er det fint at give ham en kendt grød, så hele dagen ikke består af eneste nye fødevarer:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vand kan tilbydes af et lille snapseglas eller lignende. Det er svært for ham i starten og det er meget lidt, der kommer ind. Det er ikke fordi vandet lige nu har betydning for hans væskeindtag, her skal han stadig have sine flaske, men på sigt vil han naturligt blive bedre til at drikke vand og finde ud af teknikken med at drikke af et glas eller måske af en tudkop:)
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2015, der står "ny revideret udgave" på forsiden. I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem de første skefulde til I er godt i gang med familiemaden - fra 4-18 måneder:)
Rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.