Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn/natteamning


15. februar 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gry

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som en rigtig god idé at få trappet natamningerne ned og jeg synes også du skal forsøge at komme tilbage til din egen seng. Du har naturligt brug for din søvn og sover alt andet lige bedre i din seng end på en madras på gulvet...

De fleste børn har brug for 3 amninger, når de er 9 måneder gamle. Jeg anbefaler ofte, at disse amninger ligger før middagslur, aften og sen aften. De kan dog også godt ligge aften, sen aften og tidlig morgen, som du lyder til gerne at ville. Det kan dog nogle gange godt påvirke indtaget af rigtig mad om dagen, hvis barnet drikker så meget mælk om natten og det er netop en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at barnet indtager nok mad om dagen.. jeg tænker derfor, at det kan være en overvejelse værd, at du forsøger at amme før middagsluren og ikke ammer efter midnat...

Jeres dagsplan ser umiddelbart rigtig fin ud, men vær opmærksom på, at han får mættende mad nok hele dagen igennem, og jeg vil også anbefale, at du fast indføre en godnatgrød. Jeg ved godt, at han har en alder, hvor han naturligt vil protestere over skeen, han vil gerne spise selv og det må han også gerne, men det er vigtigt, at du forsøger at få fyldt ham lidt ekstra op, for at sikre, at han ikke vågner og søger brystet om natten, fordi han er reelt sulten.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.45: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 9 som nu

Frokost 11.15: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende og suppleres også meget gerne med grøntsagsmos. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Mellemmåltid ca kl 13-13.30: Frugtgrød med mme, vand af kop.

Ammes evt. og puttes til middagslur ca kl 14.

Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov og gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød ca 19.30, får herefter børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca 19.45-20.00

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes igen og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen starter med grød.

Amningen før middagsluren kan diskuteres. Den kan have den fordel, at han får sit behov for at mærke dig og være dig nær stillet ekstra om dagen - og måske derfor så ikke behøver søge det så meget om natten. Den sikrer også, at hans væskeindtag dækkes bedre over døgnets 24 timer og ikke kun om natten.

Ulempen er naturligvis, hvis han har lært at sove uden brystet om dagen, så er det ...


Annonce

... også en god ting at holde fast i, for kan han det om dagen, kan han også lære det om aftenen og det er vigtigt, at han ikke er afhængig af brystet for at sove. Det er altså vigtigt, at han slipper dit bryst og kan falde i søvn uden brystet i munden. Rutinerne om dagen kan derfor med fordel overføres til om aftenen og natten.

Som du kan se, har jeg indført en frugtgrød med mme på før middagsluren. Den kan derfor godt erstatte et mælkemåltid, så du kan holde fast i at han ikke ammes om dagen, hvis det er den bedste løsning for jer .. samtidig skal han jo kunne nøjes med 2 amninger, når han bliver 10 måneder f.eks. aften og sen aften, så dagsrytmen uden amning er naturligt i den alder - det er altså en balance, som du lige nu skal forsøge at finde, hvordan kan det passe bedst hos jer - skal den 3. amning ligge om dagen eller om natten...

Godnatgrøden er vigtig for at sikre, at han ikke vågner fordi han er sulten om natten. Den ligger adskilt fra aftensmaden og gives efter et bad. Badet har stor effekt på hans fysiske uro. Han er motorisk godt i gang og bruger sig selv rigtig godt og badet skal netop være med til at give ham en ro i kroppen, så han bedre kan sove - og måske ikke behøver dine hænder helt så meget.. Det er dog naturligt, at han har brug for dig og søger din nærhed, - han brager lige nu igennem separationsfasen.

Sen aften vil jeg anbefale dig, at du forsøger at amme ham fra begge bryster - hvis han vil, er det fint. Lykkes det ikke, så har han kun brug for mælk fra et bryst og så holder du fast i dette.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når du har sikret dig, at han har fået både mad, mælk og vand nok hele dagen igennem og han således ikke er sulten om natten, så skal du prøve at holde fast i, at han godt kan hjælpes videre i søvnen uden bryst. Du kan vælge at putte dig med ham igen, du kan også vælge at holde fast i at han sover i egen seng. Du beroliger, betrygger, giver nærhed osv. men du tilbyder ikke bryst eller andet i munden. Han skal lære, at han godt kan sove uden.

Hvis det er helt umuligt og han bliver helt ulykkelig, så må du amme ham, men det er her vigtigt, at du afkorter din amning. Han får brystet, falder til ro og så lirker du brystet ud af munden på ham, han får ikke lov til at fylde sig med mælk.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at han skal falde i søvn der, hvor du ønsker han skal sove. Hvis han falder i søvn i din favn og med dit bryst i munden, så vil han naturligt søge det igen og igen om natten, når han vågner. Det er derfor vigtigt, at du når du ammer ham, flytter ham over i sengen og hjælper ham med at overgive sig til søvnen der, lige der, hvor han ikke sover dybt, men er træt nok til netop at kunne falde i søvn med dine hænder, kærtegn og nærhed. De samme kærtegn, måden du holder ham i hånden på, beroligende ord osv. skal du så bruge om natten, når du trøster og hjælper ham videre uden brystet. Jo mere ens ritualet er, jo bedre er det.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce