Svar: Baby vil ikke sove - 3 mdr.
Kære Sofie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng.
Det er helt rigtigt, at det vil være rigtig godt, hvis I nu kan begynde at arbejde på lidt mere rytme i løbet af dagen. Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at skabe en rytme, hvor jeres dreng får 3 lure dagligt. Det er ikke godt, hvis en af disse lure varer mindst 1.5 time og meget gerne 2-2.5 time, hvis han kan sove så længe, men de øvrige lure behøver ikke vare så længe.
Hans søvnbehov er ca. 15 timer i døgnet. Det betyder, at han måske har brug for at sove ca 10 timer om natten og 5 timer samlet om dagen - sover han en længere nattesøvn, vil han naturligt sove kortere om dagen.. Det kan dog give dig lidt idé om, hvad hans behov er.
Det er også sådan, at jeres drengs søvn ændrer sig fysiologisk nu. Hos os voksne er søvnen inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt, men hos det lille barn, er søvnen ikke inddelt på samme måde - men netop nu, hvor jeres dreng er 3-4 måneder gammel, så begynder søvnen at indeholde flere stadier og begynder således lidt i sammensætning at minde lidt om den måde, som vi voksne sover på.
Det betyder, at jeres dreng har en alder lige nu, hvor han kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Mange forældre vil opleve, at barnet måske vågner efter 45 minutter og har svært ved at komme videre i søvnen, og at barnet har brug for at blive vugget, kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at sove videre. Præcis som du beskriver - og det hører altså alderen til:)
Hans alder gør også, at han begynder at opleve verden større og mere bevidst. Han skelner mere og mere tydeligt rummet, han er i - han har en større rumfornemmelse. Når du sidder og ammer ham, og far kommer ind i stuen, så slipper han brystet og kikker efter far. Han kan også slippe brystet og smile til dig, tage fat og die igen, slippe igen, pludre lidt og synes det er sjovere at snakke og kikke på dig og hvad der sker, end det er spændende at spise. Han skelner også mellem, om I er ude eller hjemme, ligesom han nu reagerer på, om det er mor, far eller måske en fremmed, som vil holde ham.
Og netop det, at søvnen fysiologisk ændrer sig og det, at han mentalt begynder at opleve verden større og er mere bevidst omkring hvad der sker omkring ham gør, at du lige nu fornemmer en ...
... ændring. Der sker rigtig meget lige nu.
Det er helt okay, at du vælger at gå en lang tur med ham midt på dagen. På den måde kan du hjælpe hans indre ur til at fornemme behov for en længere middagslur. Det er også rigtig godt, at du stadig giver ham bryst, som en fast del af putteritualet. Det er med til at fylde ham lidt ekstra op og gøre, at han kan sove længere lure. Lige nu kan han nogle gange godt have behov for både at få lidt bryst, når han vågner af en lang lur og blive ammet igen, før han puttes til næste lur. Det afhænger helt af, hvor lange hans lure er.
Hvis du gerne vil arbejde på at minimere behovet for trillen med barnevogn om dagen, så kan du starter med at putte ham, trille ham en tur, men holde vognen stille, når han er stille. Hvis han klynker eller græder, så triller du vognen igen og når han atter er stille og bare ligger og kikker, så holder du vognen stille. På den måde kan du langsomt lære ham, at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden for at kunne falde i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på, at han ikke puttes alt for tidligt om aftenen - uden at han naturligvis bliver overtræt. Mange børn vil i denne alder sove deres 3. lur så sent, at de går sent i seng for natten. Måske er han ikke parat til at sove før klokken er 22 og protesterer så naturligt, når I prøver at putte ham kl 20.. I er derfor nødt til at regne lidt på, hvad tid han skal puttes ud fra det gennemsnitlige søvnbehov på ca. 15 timer....
Nogle børn føler sig i denne alder også presset til brystet. Det kan her ofte hjælpe, hvis du kan lægge dig ned og amme ham, og du må her gerne lade ham falde i søvn ved siden af dig i dobbeltsengen. Når du ligger ned og ammer, så er der ikke noget pres på hans hoved, fordi du ikke behøver støtte hans hoved med dine hænder. I stedet kan du holde ham lidt i hånden imens du ammer. Det kan gøre, at han vil tage imod brystet og på den måde bedre kan falde til ro og falde i søvn.
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad jeg tænker, spiller ind hos jer i øjeblikket. Du har naturligvis ret i at amning og søvn hænger sammen, men det handler sandsynligvis om udvikling, søvnens fysiologiske ændring og en tendens til både at slatspise og slatsove lidt, hvilket børn ofte gør i denne alder :) Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.