Svar: Nye rutiner
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine råd indtil videre:)
Det er ofte en rigtig god idé at trille en tur med barnevognen om formiddagen. Start med at lade din datter sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og på den måde blive fyldt godt op med indtryk - og når hun så virker parat, så kan du lægge hende ned at sove. På den måde vil hun ofte kunne falde i søvn uden at blive tilbudt brystet.
Det kan også være en god idé, at du giver hende en frugtbåd, agurk eller lignende i hånden, som hun kan sutte og gumle på. Det kan være rart for hende at få lidt i munden, som alternativ til brystet. Samtidig kan man nogle gange være heldig, at hun hen af vejen kan sættes i sin barnevogn i haven, sidde og sutte på lidt frugt og du går så lidt omkring hende, går lidt ind og ud, pakker taske eller lignende - og stille og roligt lægger hun sig selv til at sove og altså uden, at du behøver trille tur med hende.
Det kan også være en god idé at putte hende med en putteklud og evt. en sut, så hun har denne til at nulre og putte sig med. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne bruge en klud bevidst, så det tager tid for hende at lære det, men den kan godt ...
... introduceres nu, så den bliver en fast del af det at skulle sove.
Det kan også hjælpe dig, hvis hun nogle dage er nødt til at falde i søvn indenfor - at hun netop har kluden, sutten osv. så hun oplever det samme, som hun plejer - puttestedet er bare lidt anderledes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mange børn har også stor glæde af at blive puttet i en sovepose - voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De fås i mange kvaliteter og til mange forskellige priser. Soveposen har den fordel, at den bruges og bliver puttestedet for barnet - uanset hvor barnet puttes. Det er posen som er genkendelig og tryg og puttet i den kan barnet sove både inde, ude, hos bedsteforældre osv. fordi det er trygt ved sin sovepose og forbinder den med søvn.. Det er dog vigtigt at sikre sig, at barnet ikke får det for varmt og at barnets påklædning passer til der, hvor barnet skal sove.
Nogle børn sove bedst, hvis man lægger sig sammen med dem, holder dem tæt, kærtegner, nusser, beroliger, holder i hånd. Du må også meget gerne lægge dig sammen med jeres datter i dobbeltsengen om dagen og se om du på den måde kan få hende lullet i søvn netop med din nærhed:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"