Svar: Spiser fint ude, afviser maden hjemme
Kære Heidi
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)
Der er sandsynligvis flere ting, der spiller ind hos jer. At jeres datter spiser bedre, når hun er i dagpleje, kan f.eks. sagtens hænge sammen med, at hun der spejler sig i de andre børn. De hygger sig rigtig meget, når de spiser sammen, og det at spise med andre, spise med ligesindede øger appetitten.
Når hun er hjemme, er der naturligt også mange andre ting i spil. Hun er meget bevidst om, at hun ved at lukke munden og afvise maden får en reaktion fra jer. Og reaktionen kan variere - nogle gange lokker I med belønninger, nøder hende ekstra, prøver at få hende til at smage, atter andre gange prøver I at lege maden ind, fjolle og gøre det sjovt, atter andre gange går I i gang med at tilbyde andre retter, I håb om at hun så vil spise noget af det og så er der også de gange, hvor I begynder at diskutere hen over bordet, hvad I nu skal gøre... Alt sammen med til at gøre, at jeres datter bliver centrum for måltidet.
Når hun mærker jeres opmærksomhed på denne måde, får hun naturligt lyst til at udforske dette. Hun er nødt til at finde ud af, om I reagerer ens hver gang, om mor, gør det samme som far gør og omvendt. Hun er naturligt i gang med at finde ud af, hvordan det hun gør, påvirker hendes omverden og også fornemme, hvordan I påvirker hende...
Hun brager også lige nu igennem selvstændighedsalderen og vil naturligt derfor vise mere egen vilje, mere selvbestemmelse. Derfor vil hun sige mere "Nej!" end I tidligere har oplevet, hun vil også kunne sige "Min, min, min" - også om ting der ikke er hendes. Hun vil protestere mere og gå imod det, I gerne vil. Det er hun nødt til. Hun kan ikke udvikle sig selv og egen vilje, finde ud af, hvem hun selv er, hvis hun skal følge jer i alt og gøre alt, hvad I vil. Derfor vil hun være "Rasmus modsat" i mange situationer - og også her er det naturligt, at hun ikke afprøver helt så mange grænser med dagplejer og andre voksne, som hun gør med jer forældre.
Når hun afprøver flere grænser overfor jer, så er det positivt på den måde, at det faktisk viser, at hun har stor tillid til jer. Hun ved, at hun er elsket, og hun tør derfor godt gå imod jer, hun tør godt vise flere følelser, afprøve lidt mere, fordi hun ved at I altid vil være der for hende...
Det kan være en god idé at flytte hende ned for siden af bordet, så hun ikke sidder for bordenden. Hvis hun sidder for enden af bordet med mor og far på hver side, så vil I jo begge sidde og kikke på hende og fokus på hende, virker derfor naturligt større. Så nye pladser kan være en idé.
Det er også vigtigt, at I serverer samme mad til jeres datter, som I selv spiser - og I må meget gerne begynde at inddrage hende i borddækningen ...
... og så småt i madlavningen. Hun kan være med til at komme udskåret grønt i salatskålen og hun kan også dække bord og bære en tallerken, en skål osv. hen på bordet af gangen. Ved at inddrage hende på denne måde, får hun fornemmelse for spisetid og for at spisningen er vigtig for jer, det er noget I sætter pris på og gerne vil prioritere.
Det vil være rigtig godt, hvis hun er med til at kalde på den forælder, som ikke er med til at lave mad, så hun er den der siger "vi skal spise"... Det vil være rigtig godt, hvis hun selv kan klatre op på sin høje stol og sætte sig til bords, når det er spisetid. I må også meget gerne lade hende have sin egen kande, så hun selv kan hælde vand i sit glas osv. så hun på den måde får stimuleret sin lyst til selvstændighed og får fornemmelsen for at hun "kan selv". Det kan minimere lysten til at gå imod jer, omkring selve spisningen...
Det er vigtigt med faste spisetider. Jo mere fast rytme I har her, jo mere vil hun naturligt føle sig sulten, når hun får serveret mad. Det er også vigtigt, at I ikke tilbyder hende for mange små snacks i løbet af dagen, holder igen med saft, juice og lignende, som naturligt vil fjerne hendes naturlige sultfornemmelse. Hun skal have mange små måltider, men I skal tilbyde hende så sund og varieret mad som muligt. Giv hende f.es. gerne råkost om eftermiddagen, så hun der har fået lidt grøntsager - så behøver I ikke bekymre jer så meget, hvis hun om aftenen spiser mere pasta og laks end gulerod:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv om I om natten kan minimere hendes indtag af vand, så hendes væskebehov så vidt muligt stilles om dagen - og så vandet ikke fylder så meget, at det fjerner plads til mere rigtig mad i maven.
Hun må godt få et godnatmåltid. Det kan være en grød, eller det kan være rester fra aftensmaden. Hvis I f.eks. har spist frikadeller kan hun godt få en frikadelle sammen med et stykke rugbrød, før hun skal sove. Det der er vigtigt er, at dette måltid ikke serveres som dessert eller alternativ til aftensmaden. Det må gerne være et bad imellem aftensmad og godnatmad, så de to ting er adskilt. Et godnatmåltid vil måske hjælpe hende til at sove lidt bedre - I har jo en fornemmelse af, at hun vågner, fordi hun er sulten...
Det er rigtig godt, at du nu er begyndt at lave mere enkel mad til hende. Det kan være en god idé at servere maden adskilt, mange børn i denne alder bryder sig ikke om gryderetter og sammenkogte retter... En tallerken inddelt i rum kan være et hit og du kan lægge forskellige fødevarer i hvert rum. Det er helt okay, hvis hun den ene dag spiser mere pasta og den anden dag mere kød. Du er nødt til at se på hendes indtag over flere dage, for at få en idé om, hvorvidt hun spiser lidt fra alle fødevaregrupper.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - fortsat rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig