Svar: Børnehave, venskaber og opdragelse

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev, alle dine tanker og din fine beskrivelse af jeres dejlige datter:)

Først - hvor er det bare dejligt at høre, at jeres datters veninde vender tilbage til børnehaven. Jeg tror virkelig, at hun har savnet hende. Det har været rigtig svært for jeres datter at finde sin rolle i børnehaven, efter at veninden rejste, og jeg håber virkelig, at de to bare falder i hak, når de mødes igen. De har jo begge oplevet nye ting og har ændret sig, udviklet sig i den periode, de har været væk fra hinanden, men forhåbentlig er savnet og glæden ved at ses gensidig:)

Jeres datter har været rigtig god til at sætte ord på, hun har ikke haft lyst til børnehaven, har ytret ønske om at skifte til en anden - og nu hvor veninden kommer tilbage, så siger hun, at så behøver hun ikke skifte alligevel. Det er meget sigende for, hvordan hun egentlig har det...

Jeg synes, det er meget positivt, at hun både leger med drenge og piger - og nogle gange kan det nok være lidt lettere at lege med drenge. Det er oftest mere ligefremme, de siger tingene som de er og kan være lettere at aflæse og forstå. Når drenge har bedste venner, så er det ofte fordi de leger rigtig godt sammen, det er legen, som binder dem sammen. Piger har ofte flere regler og mange ting bliver sagt med kropssprog og mellem linjerne, nogle gange er det som om, at man skal vide, hvad de tænker og det er naturligt svært at navigere i. Når piger har bedste venner, så er det ofte ikke legen, som er det vigtige, men at den anden pige forstår en og måske på mange punkter ligner en selv...

Jeg tror du har ret i, at det med at bestemme spiller en rolle. Når børn leger, vil der ofte være en, som bestemmer mere end den anden, en som sætter gang i legen, udstikker roller osv. Det er helt normalt, men som udgangspunkt vil det være rigtig godt, hvis de kan skiftes til at bestemme og ingen af børnene skal have en følelse af at blive tvunget til noget, som de ikke har lyst til. Det lyder her som om, at jeres datter faktisk er meget god til at mærke efter, hvad hun vil og hvad hun ikke vil, og at hun godt kan sige fra overfor en leg, som hun ikke synes er retfærdig eller en rolle, som hun ikke bryder sig om.

Men det går jo begge veje og hun skal naturligvis lære, hvad det andre gør, gør ved hende - og modsat, at andre naturligt også kan blive kede af det osv. hvis hun selv gør det samme. Derfor er det rigtig godt og vigtigt, at I hjemme taler med hende om, hvordan man er en god ven. I kan med fordel også låne bøger på biblioteket omkring dette - nogle gange er det lettere at tale om det i bogen, end tale om en selv og stadig kan hun få nogle redskaber eller få sat ord på nogle følelser, som hun måske oplever svære.

Og hjemme må I naturligvis også meget gerne - som I jo faktisk lyder til at gøre så fint - prøve at lade hende bestemme nogle gange og måske direkte sige "det må du bestemme", og andre gange også holde fast i at visse ting I bestemmer I. Det er helt naturligt, at hun kan bryde sammen, når hun oplever, at far afbryder hendes og din leg - hun kan ikke forholde sig til, at det er kortvarigt og naturligt, at far lige spørger til aftensmaden og måske har hun kort forinden fået at vide, at hun ikke må afbryde, så hvad skal hun regne med :) Det er helt okay, at I sætter ord på, forsøger at forklare, viser hende forståelse osv. men holder fast i, at sådan er det nu engang... og måske også sætter ord på, hvad det gør ved far, når hun så siger, at hun aldrig vil lege med ham mere...

På samme måde er et helt okay, at I holder fast i, at hvis hun skal have en sommerkjole på, så kræver det en trøje og ekstra tykke strømpebukser, fordi det lige nu er vinter - det er at indgå kompromis, og det lyder som om, at I er gode til dette, selvom det nogle gange kan give en del konflikter - igen kan man nogle gange have held med at sætte ord på og gøre det tydeligt "okay, hvis du bestemmer, at du vil have sommerkjole på, så bestemmer jeg, at du skal have trøje på" - så hun får en følelse af at hendes mening trods alt tæller og samtidig også lærer, at begge kan nogle gange bestemme noget - det kan også bruges i at løse konflikter i leg. ...

---

---

... På sigt kan hun måske lære at sige "hvis du bestemmer, at jeg skal være storesøster, så bestemmer jeg, at du skal være babyen"...

Det er også rigtig fint, at I forsøger at vurdere, hvilke dage I skal lade hende bestemme og styre tingenes gang lidt mere, fordi hendes overskud tydeligvis ikke er så stort - og hvilke dage, I skal holde fast i jeres. Sådan er vi nødt til i hverdagen at tage lidt hensyn til hinanden, både voksne og børn og hun kan naturligvis også lære, at hvis mor har det dårligt en dag, så skal man tage lidt hensyn her... og det skal hun så igen også lære i leg, - at det nogle gange vil være helt okay at lege med og være lillesøster, selvom man hellere ville lege mor den dag...

Det er rigtig godt, at du taler med pædagogerne i børnehaven om, hvordan det går - og i den forbindelse synes jeg faktisk, det kan være relevant at tale med dem om, hvad der foregår til samling, hvordan det foregår og hvad tanken/overvejelserne omkring samlingen er.

Jeg har netop skrevet en bog sammen med Erik Sigsgaard, den hedder "ha´ en god dag, skat - dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave" og udkommer 31. marts. Erik Sigsgaard har i mange år forsket i børn, børneliv og institutioner, og han siger blandt andet, at ingen børn bryder sig om samling. I de mange interviews han har lavet med børn, så giver de stort set alle udtryk for, at ikke bryder sig om samling. Erik Sigsgaard kalder det for et "tvangsritual". Han siger, at det er et ideal om, at vi skal sidde sammen og føle, at vi hører sammen. Men det er de voksnes behov for, at vi skal komme hinanden ved og de fleste børn kom faktisk hinanden ved, da de blev kaldt sammen...

---

---

---

Og jeres datter sætter faktisk rigtig fint ord på, at hun ikke bryder sig om samling, børnemøde og hvad det nu ellers kan hedde. Hun siger direkte, at hun ikke kan lide, når de skal samles i deres gruppe, hun kan ikke lide, når de skal sidde i rundkreds, hun vil hellere lege" - og sådan er der sandsynligvis mange af børnene der har det. Jeres datter hader de to dage om ugen, hvor hun ved, at hun er tvunget til at sidde i rundkreds... Så kan man naturligvis diskutere, om hun kan lære noget af dette, for nogle gange skal man jo gøre ting, som man ikke har særlig meget lyst til - og fremadrettet, når hun skal I skole, så er det naturligvis vigtigt at kunne sidde stille og lytte til, hvad de voksne siger - men det er trods alt nok ikke samlingen, der lærer hende dette... Og ja - mange børn oplever faktisk netop samlingen, som der hvor man får skæld ud, netop fordi mange af børnene jo protesterer...

lydniveauet kan naturligvis også trætte hende og gøre, at hendes overskud derhjemme ikke er så stort - og det er helt naturligt, at verden kan bryde sammen for en 4 årig :) Mange oplever især konflikter i 2 års alderen, men også de 4 årige børn kan faktisk have det svært. Der forventes så meget i den alder og de kan også rigtig meget, men de er på mange måder også stadig nogle små børn, der bare har rigtig meget brug for at sidde på skødet, brug for at blive hjulpet, guidet og holdt om - og det lyder som om, at I er rigtig gode til at finde denne balance.

De fleste særligt sensitive har en introvert personlighed. MEN man kan også sagtens være både ekstrovert og særligt sensitiv, hvilket naturligt kan give lidt ekstra udfordringer. På den ene side har barnet rigtig meget brug for aktivitet, brug for at der sker noget, at verden ikke står stille - og på den anden side har barnet også brug for ro, brug for pauser, hvor man kan slappe af og koble helt fra - og det kan være rigtig svært at finde den balance. Det kan være svært at træffe det rigtige valg f.eks. i forhold til kammerater - skal jeg vælge at lege og være aktiv sammen med min kammerat, eller skal jeg mærke efter behovet for ro og trække mig tilbage. Det kan være lettere for voksne at mærke dette og måske lettere for os at sige fra, for børn er det rigtig svært og mange ekstroverte sensitive kan let blive overstimuleret.

Alt i alt så synes jeg det lyder som om, at I gør det rigtig godt hjemme hos jer - og jeg håber at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---