Svar: Spise udfordringer igen igen
Kære mor, der syntes det var lettere at amme:)
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at børn mellem 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen og protesterer højlydt, når man forsøger at give dem mad. Det hører med til deres alder og udvikling, og det handler sjældent om kræsenhed, men snarere om, at barnet i denne alder begynder at vise lidt mere egen vilje og selvstændighed.
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng nu begynder at fornemme, at det gør noget ved dig, når han lukker munden for skeen, drejer hovedet, kniber munden sammen og tydeligt signalerer nej - så får han en reaktion fra dig. Og en del af det du oplever lige nu handler derfor om, at han forsøger at finde ud af "når jeg gør sådan, hvad gør mor så?" og derfor er det rigtig vigtigt, at du forsøger at tage det stille og roligt :)
Det gør ikke noget, at jeres dreng ikke spiser store portioner. Det er helt okay, og det er faktisk bedre for ham, at han spiser lidt og tit og får flere måltider i løbet af dagen, end at han spiser få og meget store portioner. Han bør tilbydes 3 hovedmåltider - morgen, frokost, aften. Og derudover bør han tilbydes 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og evt. før putning om aftenen. Når du tilbyder ham mange små måltider, så sikrer du ham mulighed for en vis variation og samtidig får han også mad så tit, at hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så længe, så tilbydes han lidt igen og så spiser han måske lidt mere der:)
Det er naturligt, at du synes, det er frustrerende. Men du må prøve at holde fast i, at du har en dreng der trives. Han mangler ikke noget og han er godt i gang med at udvikle sig, udvikle sin selvstændighed - og det er et sundhedstegn:)
Du mærker sandsynligvis hans spirende selvstændighed flere gange i hverdagen. Han protesterer måske over ...
... at blive lagt på puslebordet, vil ikke skiftes, vil ikke ligge ned. Måske protesterer han, når du prøver at give ham hue på, eller han tager sine strømper af, selvom du synes det er vigtigt, at han har varme fødder... Alt sammen helt naturligt for alderen, - og på samme måde lukker han altså munden.
Det lyder rigtig fint, at du forsøger at give ham lidt af gangen. Han vil have lettere ved at overskue tre små hapsere, spise dem og få lidt flere, end han vil have ved at overskue en tallerken der er fyldt med mad. Så prøv med lidt af gangen.
Det er også rigtig godt, at du stadig supplerer ham med grød eller mos. Det at udvikle selvstændighed betyder også lyst til at ville spise selv - og det må ha naturligvis gerne. Men det kræver stor koncentration at skulle spise mad i stykker, føre det fra tallerkenen ind i munden, tygge det, bearbejde det, synke det, tage et nyt stykke fra tallerkenen og føre det til munden.. Og han vil naturligt kunne blive træt, før han egentlig er mæt nok. Derfor er det godt at supplere ham med lidt skemad ved siden af.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og derfor er det også rigtig godt, at du nogle gange vælger at tage ham på skødet og lader ham spise lidt videre i nærhed med dig. Det er rigtig rart for ham og du skal derfor endelig blive ved med at gøre det du gør - det lyder alt sammen rigtig fint:)
Han bør ikke få mere end 2 måltider grød dagligt, resten bør være grøntsagsmos, kød, fisk, frugt, brød osv. Du må gerne give ham stykker af frikadelle (kød eller fiskedeller), stykker af kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg osv. så du varierer hans kost så meget som muligt. Du kan med fordel også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg på brød, ligesom du kan give ham smørbart fiskepålæg som alternativ til leverpostej en gang imellem:)
Håber du kan bruge dette lidt videre:)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...