Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - 9 måneder


8. januar 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn - 9 måneder

Kære Helen.

Vi har fortsat udfordringer med nattesøvnen og jeg har derfor (igen) brug for lidt gode råd.

Fra han var helt lille har han altid haft problemer med søvnen mellem 5 og 6 og i det hele taget mange opvågninger om natten. Det har han stadig. Lige nu har vi taget siden af tremmesengen, som står langs vores seng og i løbet af natten har vi held med bare at nusse ham på ryggen og putte ham og han sover hurtigt videre.

Men han har virkelig svært ved at få nok nattesøvn og der er altid problemer mellem 5 og 6, hvor han vågner og hvis vi får ham til at sove videre, så vågner han ofte igen efter 10 minutter. Han er på det tidspunkt meget ked af det og står op i sengen og græder og vil helst bare have sin mor. Hans far sover ved siden af ham fordi det faktisk fungerer bedst om natten, at der ikke lige er amning i nærheden. Vi besluttede at stoppe med at amme ham om natten for cirka 3 uger siden. Han bliver ammet aften inden putning, sen aften inden jeg går i seng (mellem 21.30 og 22) og så igen ved 6-tiden.

Vi har forsøgt alt ift. hans urolige søvn ved 5-tiden. Lade ham ligge i sengen, nusse beroligende, tage ham op, amme, ligge ned og amme osv. Han har tydeligvis brug for mere søvn og nogle dage lykkes det at få ham til at sove videre (ofte i mine arme hvis jeg ammer ham og så sover han typisk 30-60 minutter ekstra). Men mange dage lykkes det ikke. Hvis han er vågen allerede fra ved 5-tiden, så er han så træt efter en time og tager så en ekstra lur på 30-60 minutter ved 6-tiden.

I en periode vågnede han fast 5.07. Lige nu er tidspunktet rykket til cirka 5.30.

Han sover fint om dagen. To lure og ofte er den længste lur om formiddagen (sikkert pga nattesøvnen). Han puttes ved 9-15-9.30 tiden til formiddagslur og så igen om eftermiddagen ved 14-15 tiden alt efter hvor længe han sover om formiddagen.

Han sover cirka 13-14 timer i døgnet. 14 ...


Annonce

... timer på de gode dage. Om natten sover han 10-11 timer (11 timer kun på de gode dage, hvor det lykkes at få ham til at sove videre om morgenen). Hans formiddagslur varer typisk 1,5-2,5 time og om eftermiddagen sover han så 45 min - 2 timer afhængigt af længden af formiddagsluren, så i alt får han dækket sit søvnbehov i løbet af døgnet.

Jeg kan mærke på ham, at han har brug for cirka 11 timers nattesøvn og når han en gang i mellem får det, så vågner han og er så glad uden gråd.

Han er meget nysgerrig og motorisk aktiv og langt fremme med sin udvikling ift. sin alder.

Jeg håber du har nogle forslag til, hvordan vi kan sørge for, at han får lidt mere nattesøvn. Måske vi bare skal acceptere, at hans dag starter 5.30?

Vi har både forsøgt at han kommer tidligere og senere i seng og det er som om, at det ikke ændrer på noget. Han får blot mere nattesøvn de dage, hvor han sover tidligt. Han sover typisk 19.30. Nogle dage har han allerede sovet klokken 19 og det lader til at han faktisk sover bedre de dage han kommer tidligt i seng. Han har svært ved at give slip og falde i søvn om aftenen og vil gerne lege mv. så det afhænger lidt af hvad tid han vågner fra eftermiddagslur, hvad tid han sover om aftenen. Han vågner typisk mellem 15.30 og 16.00.

Vi har nu forsøgt både at lade være med at amme ham ved 5 tiden og at amme ham for at få ham til at sove videre og jeg kan ikke vurdere, hvad der virker bedst. Han vil meget gerne op til mig og ammes på det tidspunkt, men jeg tror ikke det handler om sult, men om tryghed.

Vi overvejer også at prøve at tage ham op og amme ham før han vågner og se om det kan få ham til at sove videre.

Han blev 9 måneder for en uge siden og burde jo begynde at sove lidt mere om natten, men det er så svært for ham at få den ekstra times nattesøvn (og det samme for os som forældre).

Han starter i vuggestue 1/2.

De bedste hilsner
Gry

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce