Svar: Vi roder stadig rundt
Kære Leas mor og far
Tak for jeres brev :) Jeg går ud fra, at I så småt er i gang med projekt "sove på eget værelse", nu hvor det er søndag og jeg svarer jer...:)
Den metode I beskriver, er den jeg kalder for "se til metoden":) og det er helt okay, at I gerne vil forsøge den.
Det er rigtig godt, at I fornemmer, at jeres datter nu godt kan rejse sig, flytte på sig osv. og motorisk er godt i gang. Det gør det naturligt lettere for hende at skifte stilling selv og dermed ikke behøve jeres hjælp hver gang... Hun har dog stadig rigtig meget brug for fysisk kontakt. Hun har brug for at se dig/jer, for at vide at hun ikke er forladt. Hun forstår endnu ikke, hvor I er, når I er i soveværelset og hun er på eget værelse eller at I er i køkkenet, når hun er i stuen. Hun kan derfor blive rigtigt ked af det, når I går fra hende - også selvom det er kortvarigt. Hun har heller ikke fornemmelse for tid og ved derfor ikke, om I er væk i 3 minutter eller i 3 timer - og det hensyn skal I naturligt tage.
Det er vigtigt, at hun hele tiden er tryg. Hun må ikke føle sig alene og forladt, men skal hele tiden forbinde det at sove med noget dejligt. Det skal være rart at komme i seng. Derfor skal I, når I putter hende prøve at vurdere hendes behov - måske har hun brug for at tumle lidt omkring, rejse sig, lægge sig, trille om på maven, tilbage til ryggen osv. og dermed flytte sig rundt i sengen - og det må hun gerne. Nogle børn har behov for at bruge sig selv lidt motorisk, før de kan overgive sig til søvnen - det kan være måden at få lidt overskudsenergi ud, før hun så er parat til at sove.
Hvis jeres datter virker til at have behov for dette, så behøver I ikke sidde hos hende, I behøver ikke være der, imens hun tumler rundt. Her må du/I godt gå kortvarigt fra hende og komme ind igen, hjælpe hende med at blive lagt ned, berolige, betrygge osv. og så vurdere om I skal gå igen eller blive der.
Hvis hun er ked af det og tydeligt har brug for at du/I er der, sidder hos hende, holder i hånden, synger en sang osv. så skal du gøre det. Det er bedre at bruge 10-15 minutter på at sidde der og hun så falder trygt i søvn, fremfor at I går fra hende og putningen så trækker ud i en time eller mere og det hele kun bliver mere og mere frustrerende for jer alle tre.
Hvis hun søger underholdning, når hun skal sove. Hvis hun vil lege, hopper rundt, er i hopla - selvom hun tydeligt er træt og du ved at puttetidspunktet er rigtigt, så kan du bruge det, jeg kalder for se til metoden. Det handler om at putte hende sødt, omsorgsfuldt, nærværende og gå kortvarigt - aldrig væk i mere end ca. 3 minutter af gangen, altid vende tilbage uanset om hun græder eller ikke gør. Det handler om hele tiden at vise hende at I der, selvom hun ikke kan se jer.
Metoden bruges ikke i ...
... forbindelse med gråd - det er ikke for at hun skal blive ked af det, og det er ikke en "kontrolleret grådmetode", som "godnat og sov godt", hvor hun får lov til at græde x-antal minutter og hvor tiden hele tiden forlænges. Det er en metode, som bruges for at vise hende, at det ikke er legetid, men sovetid nu, og at I mener, at hun nu skal lægge sig ned og ikke hoppe rundt - Og samtidig vise hende, at I stadig er der, at I ikke er forsvundet.
Det vil ofte være nok at gå fra hende en til to gange, herefter forstår hun, at hun ikke skal lege og vil være parat til at lægge sig, hvor en af jer så kan sidde hos hende, holde en hånd på hende, så hun kan mærke, at du er der, og hun kan falde i søvn i sin seng.
Det er en god idé at hun falder i søvn i sengen, hvor I ønsker hun skal sove og ikke falder i søvn i jeres favn eller i jeres seng. Det er vigtigt for at hun kan finde ud af at komme videre i søvnen i egen seng, når hun vågner i løbet af natten.
Og når hun så vågner om natten, så skal I også her forsøge at finde ud af, hvorfor hun vågner og hvordan I skal reagere. Hvis hun vågner grædende og virker ulykkelig, så skal I naturligvis gå ind til hende med det samme, trøste, berolige, evt. tage hende op i jeres favn og når hun så er faldet til ro, så putter I hende igen og hjælper hende videre i søvnen. Igen vil det være godt, hvis I kan hjælpe hende videre i søvnen uden at gå ud af værelset og hjælpe hende til at sove i egen seng.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men hvis hun ligger og småklynger i søvne, ikke er rigtig vågen og I har på fornemmelsen at det foregår imens hun sover, så må I godt trække tiden og afvente om ikke hun af sig selv kan komme videre i søvnen. Ofte handler det om, at hun befinder sig i et søvnstadie, hvor hun drømmer og derfor siger lyde - hun kan græde, klynke osv. men kan også nogle gange ligge og pludre og grine i søvne - og når hun så kommer videre i søvnen, kommer igennem drømmestadiet og sover dybere igen, så bliver der naturligt mere ro.. så nogle gange kan det være fornuftigt nok lige at trække tiden og se om hun ikke af sig selv kan finde videre i søvnen.
Nogle gange kan det også være godt, at I lige siger et par beroligende ord på afstand, så hendes underbevidsthed hører at alt er okay, og at hun roligt kan sove videre - og på den måde kan man nogle gange forebygge, at hun vågner helt op og får vækket sig selv unødigt.
Da hun motorisk er rigtig godt i gang, så kan I overveje, om hun skal have en større dyne nu. En juniordyne er tungen og lægger sig omkring hende på en anden måde, den kan være med til at give større fysisk ro og dermed også nogle gange en mere rolig søvn. Sundhedsstyrelsen anbefaler først juniordyne fra 1 års alderen, men det nærmer sig jo også:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.