Svar: 3 år - sut

---

Kære Mor D

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at sutten bliver brugt lidt for meget hos jer. Det er okay, hvis jeres dreng har brug for sutten, når han skal sove, ligesom han også kan have brug for den, hvis han er meget ked af det - men det er uhensigtsmæssigt, hvis han har den i munden hele dagen.

Når han går med sutten i munden hele tiden, så er der stor risiko for, at den påvirker hans tandstilling. Hvis han får "suttebid" på grund af for stort brug af sutten, så skader det ikke kun mælketænderne, men kan også skade de blivende tænder. Derfor er det vigtigt at minimere brugen af sutten.

Når han har sutten i munden hele tiden, så vil det naturligt også kunne påvirke hans sprog. Det er vigtigt, at han kan formulere alle lyde korrekt med munden, tungen osv. når han taler - og sutten bør derfor ud af munden, når han vil fortælle dig noget eller svare dig på ting du siger. En samtale er uden sut...:)

En sut i munden medfører også ofte ekstra mundvand og savl, hvilket også kan være med til at påvirke hans sproglige udvikling, fordi han helst ikke skal savle, når han taler:)

Så - ja, det vil det være rigtig godt, at han ikke har sut i munden hele tiden, og I må meget gerne lave lidt aftaler med ham omkring, hvornår han bruger sut og hvornår han ikke gør. Det vil være super, hvis I kan finde en lille æske eller lignende og give sutten en helt fast plads. Lad han selv være med til at ligge sutten der om morgenen, når han står op og lad sutten være der, indtil han igen får brug for den. Den faste plads er vigtig, så han ved, hvor sutten er.

Har han en bamse eller andet, som kan fungere som substitut for sutten? Det vil være rigtig godt, hvis han kunne have noget andet at trøste sig med, når han bliver ked af det og når han skal sove. Hvis ikke han har en bamse, så prøv om I kan introducere en sådan nu - lad ham selv være med til at vælge:)

Når han har sut i munden og I taler sammen, så må I meget gerne bede ham om at tage sutten ud af munden. Det er vigtigt, at han hører, at I forventer, at han ikke taler med sutten i munden.

Har I været ved tandlægen? Det kan være en rigtig god idé nu hvor han er blevet 3 år, at få lavet et tandlægebesøg. Det er vigtigt at få tjekket tænderne. Og hvis han ...

---

---

... har tendens til suttebid, vil tandlægen kunne se det. Hvis han hører at tandlægen siger, at han skal af med sutten, så kan det nogle gange hjælpe på en anden måde, end hvis det er mor, der siger det...

Nogen sender sutten til julemanden, andre bytter sutterne til en gave, atter andre hænger sutterne på et suttetræ - der er mange muligheder. Måske er der nogle traditioner for, hvordan man gør, hvor I bor:)

Nogle gange er den bedste løsning at smide sutterne ud efterhånden som de bliver slidte og ikke købe nye - og inddrage ham i dette, så han selv er med til at kassere dem og på den måde vænnes til at det er slut...

---

---

---

At læse bøger om at skulle stoppe med sutten vil være en rigtig god idé. Det kan være med til at gøre ham opmærksom på, at det er noget han forventes at skulle stoppe med. Og samtidig kan det være lettere at tale om personerne i en bog, og at de har det svært, end at tale om sig selv, og at det er svært at sige farvel til sin bedste ven, som sutten jo ofte er...

Afledning - tilbyd ham noget at drikke, lidt frugt, knækbrød eller andet at spise, når han søger sin sut. Ofte hjælper det at få lidt andet i munden. Du skriver, at han har sutten i munden selvom han ikke er ked af det eller træt - og det er her, at I skal forsøge at finde alternativer og vise ham, at han ikke behøver have den i munden hele tiden:)

Lillebror bruger måske også sut? Hvis I fjerner storebrors for hurtigt, kan det være at han så i stedet begynder at bruge lillebrors - derfor skal I fjerne sutterne, som storebror virker parat til... I kan evt. tale med storebror om, hvad der gør ham til noget helt særligt og hvorfor det er helt særligt netop at være den ældste. Alt det han har lært og kan og at han ikke længere er en baby - det kan også være med til at pirke lidt til fornemmelsen om, at han ikke længere behøver sin sut på samme måde som tidligere. Måske kender I andre børn, måske er der andre i institutionen, som ikke længere bruger sut, så han kan se og høre, at han ikke er den eneste... Det er en balance - han må ikke føle sig unødigt presset og det må ikke være på en måde, hvor han ikke føler sig god nok eller risikerer at føle sig forkert:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---