Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af natamning


31. december 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Carl Emils mor

Tak for dit brev :)

Det lyder super, at I forsøger at følge min dagsplan, så I på den måde sikrer jer, at jeres lille dreng får både mad og væske nok hele dagen igennem. Det er en forudsætning, for at han kan undvære brystet midt nat, at han sikres nok mad og mælk hele dagen...

Du skriver, at han spiser rigtig godt - det er godt. MEN du skal dog være opmærksom på, at han ikke må spise så meget, at han så ikke drikker nok fra brystet. Med den alder han har, skal han stadig have rigtig meget mælk - måske 1000 ml i døgnet - og for at sikre ham dette, så er det vigtigt at mængden af hans mad ikke fylder så meget, at han ikke drikker nok mælk. Han skal have mange små måltider og det er bedre, at han f.eks. spiser 1 dl. grød eller mos, gumler i lidt håndmad osv. og han så efterfølgende tager godt imod brystet - end at I tilbyder ham 1.5 dl. skemad og han så ikke drikker nok eller måske afviser brystet om dagen. Hvis han ikke får nok væske/mælk dagen igennem, vil han naturligt søge dette om aftenen. Så masser af grød, mos og mad i hånden, men ikke så meget, at han ikke drikker nok mælk ved brystet:)

Derudover, lyder det rigtig fint at du ammer ham sen aften og det er super, at du her ammer ham fra begge bryster for på den måde at fylde ham lidt ekstra op. Super! Når I putter ham om aftenen, må du også meget gerne amme ham af to omgange, så du f.eks. ammer ham, skifter ham og derefter ammer ham igen og først derefter putter ham eller lægger dig med ham i din seng, for at hjælpe ham til at sove. At amme ham af to omgange kan også hjælpe ham til at blive fyldt lidt ekstra op, så der går lidt længere tid før han melder sig igen.

Det vil være rigtig godt, at du nu arbejder på at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere at brystet er væk. Når du ligger og ammer ham i din seng og lader ham falde i søvn ved siden af dig, vil det være rigtig godt, at han dier, slipper brystet, smiler til dig og trille om på siden og sover - så han lige registrerer at brystet ikke er der, at han ikke behøver brystet i munden for at kunne overgive sig til søvnen.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis I nu forsøger at arbejde på at afkorte natamningen/natamningerne mere og mere og det skal du gøre ved at lirke brystet ud af munden på ham. Sen aften skal han som sagt ammes godt fra begge bryster, men når han så vågner midt nat, så skal du prøve at afkorte amningen.

Det kan være en fordel at koble hans tremmeseng til jeres seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde har du mulighed for at lære ham at sove i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove, samtidig med at du kan ligge i din seng, være tæt ...


Annonce

... på ham, berolige med hænder, kærtegn osv. - og du slipper for at skulle stå op flere gange om natten.

Når han så søger brystet om natten, så tager du ham over til dig, ammer ham liggende. Men stille og roligt forsøger du igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet flere gange, og så giver du ham brystet igen. Men når der så er ro på ham, så trækker du igen forsigtigt brystet til dig, så han til sidst lærer at falde i søvn, uden at han behøver have brystet i munden og så han vænnes til ikke at være fyldt med mælk i maven. Du skal sandsynligvis trække brystet til dig mange gange, tilbyde det flere gange, trække det til dig igen mange mange - men stille og roligt skulle han gerne begynde at acceptere at falde i søvn uden at behøve brystet.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, vil det være rigtig godt, at du stadig giver ham masser af kærtegn, nærhed, fysisk kontakt. Du kan holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn, og uden at han behøver brystet, og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig, hvor sengen som sagt er koblet til din seng.

Da han lige nu har svært ved at sove i egen seng, kan du altså godt starte med at lægge dig med ham og amme ham i din seng, lade ham falde i søvn der, og lade ham ligge, sikre at han ikke kan trille ud af sengen. Og når du så selv går i seng sen aften, så kan du amme ham igen og derefter putte ham over i egen seng.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at ligge lidt på afstand af dig, kan også være med til at gøre, at han ikke søger brystet helt så hyppigt. Når han ligger tæt på dig, dufter han din mælk tydeligt og det er naturligt sværere for ham at undvære brystet, når I ligger tæt:)

Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke vågner, græder, søger brystet osv. om natten fordi han har ondt. Det kan være tandfrembruds, smerter fra ørerne eller andre steder - nogle børn får også blærebetændelse og kan derfor græde, hver gang de tisser...

Nogle forældre vælger også at forsøge med en flaske modermælkserstatning sen aften. Modermælkserstatning kan mætte lidt mere end modermælk, og samtidig kan flasken gives af far. Det kan gøre, at du kan gå lidt tidligere i seng og på den måde måske få lidt ekstra hvile og dermed overskud - og far vil samtidig have glæde af at kunne komme lidt mere på banen og kunne tage lidt over en gang imellem...

Håber I kan bruge dette lidt videre, - læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce