Svar: Døgnrytme og mad - 6 mdr. stor dreng
Kære Trine
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at din dreng stortrives på alle måder, og det er rigtig fint, at I nu så småt er begyndt med lidt skemad. Med den alder han har, må han få stort set alt, så prøv med både grød og mos og giv ham også gerne lidt mad i hånden.
Du kan starte med lidt bløde frugtbåde, agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden og så følge efter med lidt skemad. Når han sættes i den høje stol, får lidt i hånden, som han kan gumle på selv, opbløde med spyt, gnaske i - så fornemmer han, at det er spisetid. Han stimuleres mundmotorisk, der sættes gang i nogle enzymer i spyttet, han begynder at fornemme lidt behov for mad i maven, og når du så følger efter med lidt grød eller mos på en ske, så vil han måske være lidt mere parat til at tage imod det:) Giv ham også vand af kop undervejs, så han får lidt at drikke, får lidt på en ske, får lidt at drikke igen og samtidig også kan sidde og sutte på lidt mad selv.
Din dagsplan ser rigtig fin ud, og lige nu lyder det super fint med skemad en gang dagligt. Når det fungerer godt, og han begynder at kunne spise måske 1/2 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping - og hans mave fungerer, og han virker interesseret og har fundet ud af, hvad det handler om - så må du gerne begynde at give ham grøntsagsmos om aftenen. Så han får grød til frokost og mos til aften. Det er bedre, at han tilbydes 1/2 dl to gange dagligt end 1 dl på en gang:)
Når han kan spise skemad to gange dagligt, og det fungerer godt, så må du gerne begynde at tilbyde ham morgengrød. Han vil måske være parat til dette om 3 ugers tid. Og i den forbindelse kan man godt overveje, om han begynder at skulle vækkes om morgenen, hvis ikke han vågner af sig selv. Det vil sige, at hvis han f.eks. ikke er vågnet kl 08, så kan du vække ham, så morgengrøden ikke serveres senere end f.eks. 8.30...
Det er dog ikke nødvendigt. Han må meget gerne have en sen søvnfase, altså hvor han sover længe om morgenen og derfor også sover sine lure sent dagen igennem. Ligesom hans måltider så naturligt vil ligge sent, og hans ...
... puttetidspunkt til natten vil ligge sent. Hvis du selv er B-menneske og nyder at sove længe eller hvis du f.eks. arbejder i aftenvagt og gerne vil hjælpe ham (og dig) til en rytme, hvor han derfor står sent op og går sent i seng, så kan det sagtens lade sig gøre.
Der er ingen, der siger, at man skal spise morgenmad kl 07, hvis man først spiser morgenmad kl 9 eller senere, er det helt okay. Man skal bare være klar over, at han så naturligt også går senere i seng om aftenen. Jeg havde fast aftenvagt, da min ældste datter var lille, og hun havde en rytme, hvor hun (og jeg) sov til kl 10 om formiddagen, men så også først sov kl 22 eller nogle gange senere om aftenen... og far syntes det var hyggeligt, at de havde tid sammen om aftenen, når mor ikke var hjemme:)
Så rytmen kan sagtens ligge sent, og der kan være plads til alle dagens måltider, masser af tid til aktiviteter, leg osv. hvis man blot indstiller sig på, at barnet så ikke sover kl 20 om aftenen - det er de færreste, som både kan putte barnet tidligt i seng og også sove længe om morgenen;)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Modsat, hvis du begynder på arbejde og skal møde ind om morgenen, så vil det være naturligt, at du stille og roligt frem mod at din barsel stopper, begynder at hjælpe din dreng til en rytme, hvor I står tidligere op om morgenen, og hvor du forsøger at få hans formiddagslur og middagslur til at passe ind i den rytme, som han forventes at skulle følge i dagpleje eller vuggestue. Hvornår du skal begynde på dette afhænger dog af, hvornår du regner med at din barsel stopper - hvis han har en sen søvnfase og skal have den ændret til en tidlig søvnfase, så vil det være godt at du sætter 4-6 uger af til dette... Han vil ikke kunne vende rundt fra den ene dag til den anden:)
Så lige nu er det altså ikke nødvendigt at du ændrer hans rytme, hvis I trives rigtig godt med den rytme han har og det fungerer for jer alle. Men på sigt kan det være nødvendigt, alt efter hvordan jeres planer er og hvad du tænker vil passe ind i jeres hverdag.
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre