Svar: Græder når han skal sove - 18 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Jeg håber, at I har haft en god jul, og at det er gået godt med ammestop eller nedtrapning af amning, nu hvor jeg svarer dig i dag...:)
Det kan godt være, at jeres dreng bliver puttet for tidligt - måske ikke i forhold til hans alder og udregnede søvnbehov, men i forhold til, at han lige nu har fået en erfaring med sig om, at putning er noget der skal trække ud, og noget der kan tage timer, hvor han græder, søger dig, bliver oprigtigt ked af det osv.
For at ændre på dette og give ham en ny erfaring, kan det være en god idé, at I ikke putter ham, før du er helt sikker på at han med sikkerhed vil kunne falde i søvn i løbet af ca. 15 minutter. Det er samtidig vigtigt, at du tager ham op til fast tid om morgenen og putter ham til middagslur, som han plejer. Det betyder også, at hvis han pludselig begynder at forlænge sin middagslur og ikke vågner af sig selv som nu omkring kl 14-14.30, så skal du vække ham. Det er ikke meningen, at han skal forlænge sin dagssøvn - det er meningen, at han skal begynde at føle sig parat til at komme i seng om aftenen og fornemme behovet for søvn der...
Det betyder, at hvis han ofte ikke sover før kl er 21, så skal du ikke putte ham før kl 21. Aften efter aften skal du holde fast i dette puttetidspunkt og holde rytmen hele dagen. Og stille og roligt skal du så prøve at putte ham ca. 15 minutter tidligere, lidt efter lidt flytte tidspunktet frem. Det vil sige, at han puttes kl 20.45, 20.30, 20.15, 20.00 osv. indtil du rammer det tidspunkt, som du fornemmer er hans bedste puttetidspunkt. Du skal bruge samme ritual aften efter aften og udnytte, at han ikke kender klokken men stille og roligt får en erfaring med sig om, at det er sådan, det foregår, når han puttes.
Det kan nogle gange være problematisk, når du vælger at amme i stuen og derefter går på værelset. Det at skulle overgive sig til søvnen er altid forbundet med adskillelse / separation fra forældrene og når du forlader et rum og går i et andet rum for at sove, så er der en risiko for at du får forstærket hans separationsfølelse. I forlader jo det trygge og rare (amningen i stuen) og i stedet starter den forfærdelige separation (putning i værelset). Det kan være forklaringen på, at han netop bliver ekstra tryghedssøgende og grædende, når I går på værelset.... Derfor er det som udgangspunkt en rigtig god idé, at du ammer ham i det rum, hvor han skal sove...
Hvor om alting er, så er du jo sandsynligvis nu stoppet med at amme, nu hvor jeg svarer dig i dag... eller også ammer du stadig om natten... Det er bedre, at du ammer ham om aftenen end om natten og så fjerner putteammingen til sidst - men hvis du er stoppet fra den ene dag til den anden, så må du godt holde fast i dette. Han kender jo ikke klokken og ...
... forstår ikke, hvorfor du nogle gange tilbyder brystet og andre gange ikke gør - det kan forvirre ham ekstra meget, hvis han nogle gange får lov.
Modsat - så kan det også være trygt og dejligt, hvis han fortsat får brystet og falder til ro med dette og derefter puttes - og så kan far måske tage over om natten. Far dufter ikke af mælk, men far kan putte med jeres dreng, give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Og mor kan så sove i et andet rum. I er startet i forgårs... og man siger normalt, at efter tre nætter vil far kunne fornemme at der sker en ændring. Ikke at jeres dreng acceptere at sove uden brystet, men han vil bedre lade sig trøste af far og vil ikke søge brystet helt så meget, hans grædeperioder vil være kortere...
Tager han skade af at græde? Som udgangspunkt skal børn ikke græde utrøsteligt gennem længere tid - men I er der jo, han er ikke alene. Det er vigtigt, at far trøster ham, putter sig med ham, viser ham masser af nærhed og tilbyder ham trøst og tæt fysisk kontakt. Det er vigtigt ikke bare at sidde ved siden af og kikke på at han græder ulykkeligt - I skal naturligvis reagere på ham og de signaler han sender - men trøste, berolige og betrygge på andre måder end brystet. Hvis I er der for ham, giver ham nærhed, bevarer roen osv. så skader det ham ikke. Det man skal undgå er at barnet ligger alene og græder for sig selv gennem længere tid, man skal ikke ignorere barnet og barnets signaler!
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du ammer mange gange hver nat, så kan det være hårdt for din krop at stoppe fra den ene dag til den anden - du kan risikere at få en bryst betændelse. Det kan derfor være godt for dig, at amningen trappes ud, så du vænner din krop til ikke at producere så meget mælk. Men som sagt, er det ikke sikkert, at jeres dreng kan finde ud af, at han godt må ammes om aftenen men ikke om natten - og så kan det være nødvendigt at stoppe amning helt fra den ene dag til den anden - vær i givet fald opmærksom på, om du har behov for at malke ud.
Du må prøve at vurdere, om han vil være mest tryg ved at du putter og er tæt ved ham - han er så gammel nu, at han godt ved at mor og brystet er to forskellig ting. Han ved godt, at han kan løfte op i din t-shirt og få fat i brystet/mælken - og det vil han naturligvis forsøge. Men stadig kan han godt have glæde af at du putter, så han får mors nærhed og omsorg. Det er ikke mor, som han skal undvære, men brystet. Men det kan også være, at han vil have glæde af at du sover et andet rum, og at far tager over, fordi det simpelthen er for hårdt for ham, hvis du ligger tæt ved ham og han kan dufte din mælk, og du så nægter ham brystet.... Det er helt individuelt, hvad det passer bedst.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - rigtig glædelig jul og godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"