Annonce

Annonce

Svar: Hyppig amning og manglende nattesøvn


19. december 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære A´s mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med og kunne bruge mine svar til andre, og nu selv har fået lyst til at skrive, tak:)

Det lyder som om, at jeres dreng trives på alle måder. Han har en fin vægt og længde - også selvom du oplever ham mindre buttet end andre babyer, så lyder det rigtig fint, det du fortæller og han lyder ikke til at mangle noget:)

Det lyder også helt alderssvarende, at han er blevet langt mere opmærksom på omgivelserne og det er blevet sværere at sikre ham mælk nok i dagtimerne - netop fordi det er mere spændende at opleve og følge med i verden, end det er at spise:)

Det er derfor super godt, at du her er opmærksom på hans indtag i løbet af dagen og det er rigtig fint, at I også er begyndt med skemad. Han lyder til at tage rigtig fint imod dette, maven fungerer, han virker glad og tilfreds osv.

Vælling anbefales dog ikke til børn under 6 måneder - tidligere kunne man godt give vælling fra 4 måneder, men denne anbefaling er lavet om. Anbefalingen er skemad eller supplement med modermælkserstatning...

Når det er sagt, så tror jeg dog ikke at jeres dreng tager skade af sin vælling - det er jo i princippet det samme som en tynd grød, men vælling om aftenen kan måske godt gøre, at han får ekstra maveuro og derfor sover mere uroligt. Det kan derfor godt være et forsøg værd, at du prøver med modermælkserstatning som supplement til brystet, for at se om det kan give mere rolige nætter og stadig mætte ham lidt ekstra.

Du kan også prøve med lidt skemad om aftenen, så han får 1/2 dl til frokost og 1/2 dl til aften. Gerne tilbyde ham vand af kop, så han også lærer at drikke vand, eller måske give ham lidt mme af en kop - så amme ham og putte ham. Det vil være rigtig fint at give ham lidt skemad omkring kl 18, hvor I måske selv spiser til aften, så kan han stadig blive ammet kl 19 og puttet, som han bliver lige nu.

Dagplanen ser rigtig fin ud og det er helt okay, at du i øjeblikket ammet ham af to omgange, både når han vågner og når han skal sove, for på den måde at få ham fyldt ekstra op hele dagen igennem i håb om, at han så ikke behøver søge brystet så meget om natten. I takt med at hans antal af skemåltider øges, så vil han naturligt få skemad og vand af kop, når han vågner og blive ammet før lur og på den måde vil antallet af amninger naturligt blive skåret ned.

Og så til dine spørgsmål:)

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han får både mælk, vand og skemad nok hele dagen igennem. Og her lyder det som om, at tiden må arbejde lidt for jer, for du kan næsten ikke tilbyde ham mere, end du allerede gør.

Derudover skal du være opmærksom på, at du godt må begynde at arbejde lidt på, at han ikke falder i søvn med brystet i munden. Han skal stadig ammes og mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Men det vil være rigtig godt, hvis han slipper brystet og lige når at registrere at brystet er væk og at han ligger i sin seng, eller i sin barnevogn og falder i søvn der. Hvis han falder i søvn i din favn og med brystet i munden, så vil der på sigt være en risiko for, at han om natten vil vågne, søge din favn og dit bryst igen og igen og ikke kan komme videre i søvnen uden...

Når han ikke vil tage imod en flaske, så er det helt fint, at du supplere med en tudkop. Nogle børn bliver rigtigt gode til at drikke af denne:) Det giver dog ikke helt samme beroligende effekt, som at sutte på en flaske - han er nødt til at sidde op, når han drikker af sin tudkop, hvor en flaske kan han få mere eller mindre liggende ned. Det at sutte på en flaske giver også en anden ro i kroppen og den kan hjælpe ham til at falde i søvn på en anden måde. Så tudkoppen er god i forhold til at sikre ham ekstra mælk, men ikke så god som erstatning for brystet i forbindelse med søvn, så længe han ikke er ældre end han er:)

Da han skal passes, når han er 7 måneder gammel, lyder det derfor som en god idé, at du dagligt forsøger at tilbyde ham flasken, for igen at vænne ham til denne. Det vil gøre det betydeligt ...


Annonce

... lettere for andre at passe ham. Du kan prøve med flaske, når han mere eller mindre sover - f.eks. sen aften eller først på natten (23-01) fordi han måske vil sutte og tage imod, hvis du kommer den i munden på ham her. Halvt sovende vil han måske acceptere den bedre og på den måde blive vænnet til den.

Du kan også prøve at tilbyde ham flasken før middagsluren om dagen, evt. give ham den imens han ligger i sin barnevogn. Han forbinder måske det at få mælk med at være i favn og foretrækker her brystet - hvis han kan ligge i sin barnevogn eller måske i sengen eller på sofaen ved siden af dig, kan det være, at han vil tage imod flasken...

Han skal tilbydes den fast gerne en gang dagligt, for at blive vænnet til den - og der er desværre ikke nogen garantier for, at han vil tage imod den. Du skal også passe på ikke at presse ham flere gange dagligt, for så vil han risikere at kunne afvise den helt og så bliver det naturligt sværere.

Nedtrapning af amning bør ske gradvist. I løbet af de næste 1.5-2 måneder, vil det være rigtig godt, at du tilbyder skemad og vand af kop, når din dreng vågner - så amningerne her forsvinder og erstattes af noget andet. Og så ammer du ham før han skal sove, ligesom du også gør nu.

Derudover så handler det om at fjerne en amning af gangen. Ofte vil det i 6 måneders alderen være amningen midt nat, der forsvinder. De fleste børn vil i denne alder trives med 6 amninger i døgnet - tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Og i 7 måneders alderen vil det ofte være passende med 4 amninger - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Her er det altså amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder og i stedet tilbydes lidt større mellemmåltider.

Hvis du vil være helt stoppet med at amme, når din dreng er 7.5 måned, så er du nødt til at fjerne en amning af gangen og i stedet erstatte med en flaske. Han skal have flaske på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme ham. Det betyder at du lige nu som sagt skal forsøge at få introduceret flasken fast en gang i døgnet og stille og roligt skal hans indtag af skemad og vand af kop øges - og så skal antallet af amninger skrues tilsvarende ned. Han skal altså nu vænnes til flasken, og så bør du frem mod 6 måneders alderen lade flasken erstatte flere og flere ammemåltider. I 6 måneders alderen vil du således måske kunne amme hver anden gang og give flaske hver anden gang, og før du starter på arbejde, skal flasken gradvist erstatte dine amninger. Det vil sige, at hvis du i 6 måneders alderen ammer 3 gange i døgnet og giver 3 flasker, så skal du gradvist øge sådan, at du giver 4 flasker og ammer 2 gange, giver 5 flasker og ammer 1 gang, giver 6 flasker og er stoppet med at amme - hos jer kan det dog godt være, at du i en periode vil kunne sige, at du giver f.eks. 4 flasker og så supplerer med brystet en gang imellem i 6.5-7 måneders alderen, fordi han netop i 7 måneders alderen ofte vil have behov for 4 flasker i døgnet, og det kan være en måde at få "tømt" den sidste mælk ud, så din krop instiller sig på, at det er slut.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du finde mange gode råd om begge dele, og også om, hvordan du trapper ud, hvilken type erstatning du skal købe, du finder flaskestillinger osv.

En plan, som den måske kan se ud i 5-6 måneders alderen:

Tidlig morgen 05/06: Ammes rigtig godt og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11. Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes også eftermiddag og sover ofte en lille 3. lur her

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23: Flaske

Mit nat 03: Evt. en lille ekstra amning... Denne forsvinder først i 6 måneders alderen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce