Svar: Ekstremt natteroderi part 2

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)

Du har fuldstændig ret i, at det hos jer er ved at udvikle sig uhensigtsmæssigt forstået på den måde, at jeres dreng kan være ved at forbinde det at skulle sove med noget som ikke er rart. Allerede når du nærmer dig hans værelse, så bliver han ked af det, fordi han forbinder det med at du vil gå fra ham - og det er dette han protesterer imod.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen, når han ikke kan se dig. Han kan ikke forholde sig til, at du er lige på den anden side af væggen. Når han ikke kan se dig, så føler han sig forladt og alene. Samtidig er det at skulle sove naturligt forbundet med adskillelse fra dig. Når han lukker øjnene og giver sig hen til søvnen, så skal han et eller andet sted give slip på dig - og det er ekstra svært for ham lige nu, hvor I er adskilt i løbet af dagen. Jeg tænker derfor, at hans behov for at klynge sig og ligge helt tæt med dig, hænger sammen med hans alder og det, at I ikke er sammen om dagen - og jeg tænker derfor også, at netop det at du hele natten igennem fylder hans mordepot op, gør at han har noget at tære af, når han er i dagpleje, og at det er en af grundene til at dagplejer kan putte ham uden problemer.

Det lyder for mig som om, at du er nødt til at tage det i små etaper. Det er for voldsomt for jeres dreng, hvis du går fra at han har sovet helt tæt med dig til at putte ham i egen seng. Det skift er for stort for ham.

Da far ikke er hjemme om natten og du har dobbeltsengen at brede dig i, så tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på at øge den fysiske afstand imellem jer. I første omgang lære jeres dreng at ...

---

---

... falde i søvn uden at han har brystet i munden, han skal slippe, smile til dig, trille om på siden og sove. Og når du så går i seng sen aften, så skal du prøve om du kan berolige og betrygge ham, hjælpe ham videre i søvnen med din nærhed og kontakt, dine beroligende hænder osv. Men hvor du igen og igen forsøger at øge afstanden mellem er. Så han til sidst ikke behøver være tæt i din favn, men kan ligge ved siden af dig og bare nøjes med en hånd en gang imellem.

Og når han kan dette, når en beroligende hånd eller måske blot et "sshh-sshh" er nok, så vil det være rigtig fint, at du putter ham i tremmesengen og hjælper ham videre i søvnen der. Her med samme beroligende hænder, samme beroligende ord.

Introducer også gerne en putteklud der dufter af dig - gerne allerede nu - som kan følge med ham over i tremmesengen, når han så skal lære at sove der. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en putteklud til sig, og det vil være rigtig fint at lade den være en del af putteritualet nu.

---

---

---

Prøv også om du kan undgå at tage ham over i din seng sen aften. Du kan evt. amme ham der, så han mærker dig ekstra og "bliver fyldt lidt ekstra op", men efter amningen skal han så puttes tilbage i egen seng igen.

Det kan også være en mulighed, at du kobler hans tremmeseng til din seng, fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af sengen eller komme til skade! Ved at sætte sengene sammen, så kan du lære ham at sove i egen seng, samtidig med at du kan ligge i din seng, lægge en beroligende hånd over på ham osv. så han hjælpes til at sove på denne måde:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---