Brev:
Ekstremt natteroderi part 2
Kære Helen.
Så skriver jeg igen angående min søn på knapt et år. Jeg har skrevet før angående indkøring i dagpleje (dit råd om tålmodighed og at jeg blev hos ham i dagplejen gav pote, og nu - efter 10 ugers hardcore indkøring - elsker han at være der) og jeg har også skrevet om ekstremt natteroderi, hvor han i en lang periode vågnede og ville amme, men ikke alligevel, var ked og kom i barnevognen og sov lidt i den, og så op igen osv… Dine råd om mere faste rutiner og mere ’rigtig’ mad op til sovetid har også virket på det helt ekstreme natteroderi.
Nu er jeg bare kommet til at jeg gerne vil have ham ud af vores seng og ind i sin egen. Jeg har som sådan ikke noget imod at han ligger inde ved mig, for min skyld kunne hele familien ligge under min dyne og jeg var i himlen, men jeg får simpelthen ondt i ryggen og sover måske heller ikke så godt som jeg kunne hvis han ikke lå der. For han ligger helt op ad mig, og hvis jeg diskret møver mig væk når han sover eller vender mig så han ikke ligger i ske med mig, så går der ikke mange minutter så har jeg gråd og han falder kun til ro hvis han får mit bryst, som han så bruger som sut. Det skal lige siges, at far arbejder om natten så det er kun mig og Seir i sengen til hverdag.
Han nægter kategorisk sut og sutteflaske, og jeg er enig i (det skrev du i det andet spørgsmål) at det ikke er hensigtsmæssigt, at begynde at vænne ham til sutten/sutteflaske nu, for så er det bare hans nye uhensigtsmæssige association.
Men jeg har meget svært ved at få ham til at falde til ro når vi prøver at putte ham i sin egen seng. Vi har forsøgt med, at han spiser og får et bad inden sengetid, at vi nusser og synger og læser med ham, men med det samme vi forlader rummet (vi har begge forsøgt, men det giver ingen forskel) begynder han græde hysterisk og stopper bare ikke før han kommer op til mig og jeg får ham ikke til at sove uden at han ligger ved mig og får bryst.
Nu er det faktisk blevet så kritisk, at når han bare kommer op på min arm og jeg går ind mod hans værelse så begynder han at græde. Og så er det jo ikke til at arbejde med.
I dagplejen sover han til middag i hendes weekendseng, hun ligger ham bare, siger sov godt, ruller gardinet for og forlader rummet, ...
... og så indfinder miraklet sig, drengen sover i 2 timer uden et kny… Jeg ved godt at det er noget helt andet i dagplejen, men han kan jo – falde i søvn selv og uden sut eller mor.
Vores daglige rytme er således:
Står op kl. 5.15, bliver puslet og får morgenmad med familien.
6.30 bliver han afleveret i dagpleje, hvor han sover en lille times tid før 9 og igen til middag et par timer. Han spiser fint og drikker selvfølgelig også i dagplejen.
Han bliver hentet 15.30 senest og kommer hjem til bolle og frugt med resten af familien.
Kl. 17.30 spiser vi aftensmad og her spiser han også fint, har endnu ikke budt ham noget han ikke vil i det mindste smage på. Efter maden leger vi med alle ungerne, spiller bold og hygger lidt. De kommer i bad og de der praktiske ting bliver ordnet.
Allerede mellem 18.15 og 19.00 er han klar til at blive puttet. Men vores hverdag starter desværre også meget tidligt.
Jeg går ind med ham i vores seng og ligger med ham mens han ammer, så kan jeg gå når han er faldet i søvn. Hvis jeg er heldig så kan jeg få en ok rolig aften hvor jeg kun skal ind til ham en enkelt gang og berolige ham, ligge med ham og så ammer han lidt igen. Så når jeg kommer i seng så kravler han helt ind til mig og gror fast til mig, og bliver der hele natten.
Worst case scenario så bliver han lagt ind kl. 18.45 hvor han er mega træt, så bliver han ammet og bling så er han vågen og begynder at kravle rundt og snakker og vil hygge. Her plejer vi så at lægge ham i barnevognen og gå en tur med ham – så falder han ret hurtigt i søvn og sover gerne i flere timer i barnevognen. Når han så vågner i barnevognen kommer han ind til mig og ligger der resten af natten.
Jeg ved godt, at det jo er dårlige vaner hele vejen igennem, men jeg har svært ved at få ham over i egen seng, fordi han bliver så ulykkelig når vi forsøger at putte ham i egen seng.
Vi har også forsøgt at far gør det, for jeg kan jo godt lugte at det er mig, han vil være hos, og måske er det anderledes med far, men det nytter jo ikke meget når han vågner om natten og far er på arbejde.
Nå, lidt lang fortælling, men jeg håber at du har et godt råd til endnu et desperat forældrepar som bliver kørt rundt i manegen af vores unger ;)
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.